Historie
Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem Jasmund paa Land-Rygen og Ystæd i Skaane; thi fra Bornholm til Ystæd er 7 Mile, og fra Bornholm til Jasmund er 9 Mile. Poli, Høide paa Bornholm er 55 Grader 9 Minuter.

Landet er fra Due-Odden i Sydsydost til Hammeren i Nordnordost 7 Mile langt; men Breeden af Landet er kun 4 Mile; og i sin Omkreds holder denne Øe 15 Mile. Dette Land er meget frugtbart paa alle Slags Kornvahre, men især paa Havre, hvoraf en god Deel, saavelsom og en Mængde af Havregryn, aarligen udskibes, for at sælges paa andre Stæder. Her falder ogsaa skiøn Græsning, hvorudover ogsaa meget Smør udføres over til Kiøbenhavn.

Landet ligger meget høit og paa nogle Steder findes høie Bierge og steile Steenklipper, hvilke, særdeles mod Søekanten, hart ad overalt omslutte det ganske Land, og giøre det, tilligemed blinde Skiær og Steengrunde udi Havet, af Naturen befæstet. Og paa visse aabne Steder ere opkastede Søebatterier og Skandser, hvilke ere beplantede med Kanoner, hvormed denne stridbare Nations egen Landmagt holder Landet næsten utilgiengeligt for al fiendtlig Landgang og Overlast. Ligeledes ere alle Strandkanterne overall forsynede med Strand-Vagthuse og Ammunitions-Magaziner. Men i Særdeleshed mod Østen er denne Øe omgiven med farlige Søegrunde, hvis skiulte Skiær paa Havets Bund foraarsage ofte Skibbrud for fremmede Skibe, som ere Grundene ubekiendte. Især har de Søefarende at vogte sig for det bekiendte Broers-Rif, som strækker sig fra Landet temmelig langt ud i Søen.

Her paa Landet findes ogsaa Skove, saavel af de gamle, af hvilke de beste ere i Olskier- og Røe-Sogne, men ogsaa ung Skov opelskes og fredes af Bønderne i deres Skifter og Enemærker. Til Brændsel bruges især Lyngen eller den store Hedemark, som kaldes Alminding eller Fælledsmark. Disse Lyng-Heeder strækker sig midt igiennem Landet paa langs fra Hammershuus til Nexøe og kaldes Udmarker, hvilke ligne Overdrevene i Siælland; men deraf optages nu Aar efter Aar noget ved Rydning til Ager og Eng. Forunderligt er det, at i Landets Skove groer alle Slags Træer og Ege-Træer, ja Avnbøg, men ingen Oldenbøg vil groe nogensteds; man finder ikkun eet eneste Bøgetræ, som en stor Raritæt staaende ved Meelstad.

Paa nogle Steder findes gode Kalkstene, Sandstene, Møllestene; ligeledes skiøn Marmor, hvoraf de fleste Kirker ere bygte. Man har ogsaa ved nøie Eftersøgning funden adskillige Steenarter af Quarts, Krystal, Granater, Drypeller Tropfsteen, og Steenkul, hvoraf adskillige Skibsladninger ere oversendte til Bryggerlauget i Kiøbenhavn til deres Brug.

Af Raadyr findes ingen paa hele Landet. Og da Gud har sparet dette Land fra den i Europa saa stærkt grasserende Hornqvægdød, saa ere aarligen mange Skibsladninger af bornholmske Køer (hvilke ere af Væxten mindre end det siællandske Qvæg) oversende til Siælland, for at oprette igien af dem Hollænderierne paa Herregaarde i det uddøde Qvægs Sted.

Foruden Havre og Havregryn, som allerede er meldt, udskibes ogsaa Mængde af saltet Kiød, saavel Oxe- som Lammekiød i halve og hele Tønder, saa og nedsaltede fede Giæs. Ligeledes saltet Torsk, Makrel og Lax, med Landets egne Fartøier til Kiøbenhavn; thi paa alle Kanter af Landet falder alle Slags skiøn Strandfisk af Kabliau, Lax, Torsk, Makrel, etc. Paa nogle Aar har et oprettet Selskab ved dertil indrettede Fiskeqvaser eller Buyser overført levende Torsk til Kiøbenhavn, og sammesteds udsælger paa Qvaserne disse levende Torsk i pundeviis med større Fordeel.

For Reformationen har Bornholm tilhørt Erkebisperne af Lund i Skaane, som en Forlehning af den danske Krone. Aar 1520 indtoge Lybekkerne dette Land; og Aar 1525 blev denne Øe af Kong Friderik den Første overladt paa 50 Aar til Hansestæderne og deres Hovedstad Lybek, til Skadesløsholdelse for deres Omkostninger i det forrige Aars Krigstog, saa at Indkomsterne skulde tilhøre Lybek, men Kongen af Danmark skulde have sig den høieste Magt over Landet forbeholden. Men Aar 1576 blev Bornholm befriet fra dette fremmede Aag, da Kong Friderik den Anden tog Landet i Besiddelse. Aar 1625 var Kong Kristian den Fierde her paa Landet og mynstrede alt det unge Mandskab, som kunde bære Vaaben. Udi den roskildske Fred Aar 1658 blev Bornholm overladt de Svenske; men da den svenske Kommendant og Landsherre Prinzenskiold handlede meget haardt med Landets Indbyggere, saa bleve Bornholmerne bragte til Fortvivlelse, og derudover giorde en lykkelig Opstand under Jens Koefoeds Anførsel, sloge bemeldte Printzenskiold med adskillige fornemme svenske Herrer ihiel, og derpaa overgave sig og landet igien til den danske Konge Friderik den Tredie. (See Holbergs Danmarks Historie Tom. III. Pag. 348 o. f.)

Bornholm er altsaa de danske Kongers første Arve-Land i Danmark, og derfor blev ogsaa benaadet af Kong Friderik den Tredie og følgende Konger med visse Privilegier. Indvaanerne forsvare selv deres eget land i Krigstider; men Kongen forsyner Land-Dragonerne og Soldaterne med Gevæhr, samt lønner Officererne af Amtskassen. Hele landets Mandkiøn, som kan bære Gevæhr, omtrent fem tusinde i Tallet, er Landets Garnison. Denne National-Militie bestaaer enten af Infanterie eller Dragoner, thi gevorben Militie er her ikke, undtagen et Antal Konstabler og Underkonstabler, som ere fordeelte paa adskillige Poster og Batterier omkring paa hele landet; disse Artillerister forsynes med Gevæhr, Mundering, Sold og Brød. Dernæst ere to hundrede Handtlangere eller Underkonstabler, som vel bære Kongens Gevæhr og tillige nyde en liden Douceur, men de holde sig selv med Mundering; disse komme Konstablerne til Hielp i Artillerievæsenet. Deres Officerer ere en Stykkapitain, en Styklieutenant og en Stykjunker.

Der ere 4 Kompagnier Infanterie, som ere langt stærkere end de gevorbene; disse forskaffe sig selv Mundering. Dernæst ere 4 Herreds-Kompagnier; til disse Herreds-Kompagnier forflyttes de fra de andre. Og endelig 7 Borgerskabs-Kompagnier i Svanike, Nexøe, Aakirkeby, Rønne, Hasle, Allinge og Sandvig; samme bestaaer af Borgerskabet, deres Sønner og Karle. To Kompagnier Dragoner, som udskrives af visse Bøndergaarde, ligesom og hver Præst og Proprietair maae levere en Dragon; deriblant ere 36 Mand, som kaldes Postryttere; hvilke alle skaffe sig selv Heste og Mondour. To Gange om Aaret blive de enroullerede, og hvert Foraar eller Efteraar mynstres de af Kommendanten, som kaldes Generalmynstring. Hvert Kompagnie fører nogle Feldtkanoner. Man kan derfor ansee denne hele Øe som en Fæstning, thi den har sin egen Kommendant og alle sædvanlige Officerer fra Major af og ned ad.

Landet bestaaer af eet Amt og har en Amtmand. Udi det Geistlige henhører Landet under Biskoppen i Siællands-Stift. Amtet er inddeelt i 4 Herreder og et Birk, nemlig: 1) Øster-Herred; 2) Sønder-Herred; 3) Vester-Herred; 4) Nørre- Herred, samt Hammerhuses-Birk. Over samtlige Geistligheden paa Landet er ikkun een Provst.

Paa det hele Land findes ingen Bondebyer samlede, men Bønderne, som nu ere alle Selveiere, boe adspredte, hver paa sin egen Jord og Eiendomsgrund. Under de fleste Gaarde henhøre adskillige Udbygger-Huse og Familier. Bøndergaardene ere nu alle arvelige, siden Kong Kristian den Siette lod Aar 1744 de forhen værende 213 vornede Bøndergaarde bortsælge.

Af Fabriker findes ingen i Landet, men dog forarbeides en stor Mængde uldent og linnet Tøi, eller saa kaldet hiemmegiort Tøi, som aarligen udføres til fremmede Stæder for at sælges. Iblant Mandfolket findes mange flygtige og konstige Genier, særdeles i mekaniske Ting, saasom at giøre gode Stue-Uhrværker, hvilke ogsaa udføres til andre Stæder, og med Begierlighed kiøbes for deres bekiendte Akkuratesse.

Paa Landet ere 5 Kiøbstæder, nemlig Rønne, Nexøe, Svannike, Hasle og Aakirkebye, Hvilke have Kiøbstæds Privilegier, og en kongelig Byefoged til Magistrat. Om disse Kiøbstæder har man paa Bomholm dette bekiendte Mundheld, at Rønne-smukke Piger og Leerkar; Nexøe-Øl; Svannike-Frugthauger og Kommen, saa og Hasle-Gulerødder veed alle af at sige.

Paa det hele Land ere 16 Pastorater eller Kirkesogne; dernæst 941 Gaarde, med Præstegaarde og Degnegaarde iberegnet, saa og næsten 900 Huusmænd. Ligeledes 40 Vandmøller og 23 Veirmøller, hvilke paa Møllevingerne ikke have Seildug, som andensteds er brugeligt, men i dets Sted Split, det er tynde Fyrrebræder, af hvilke nogle tages ud, naar man vil formindske Møllens Fart. Man vil nu nøiere beskrive Landet efter forommeldte 4 Herreder, nemlig:

I. Øster-Herred.
Til Øster-Herred hører 4 Sogne, nemlig: 1) Østerlarsker-Sogn, med sit Annex Gudhiem. 2) Øster-Mariæsogn. 3) Ibsker-Sogn, og 4) Svannike-Kiøbsædsogn. Vi merke nu hvert Sogn især:

1) Øster Larsker- eller Øster Larskirke-Sogn, bestaaer af 49 Selveier-Bøndergaarde, nok 22 nye Gaarde, som tilforn har været vornede Gaarde; dernæst af to Fiskerleiere, nemlig Gudhiem og Meelstad. Øster-Larskirke er, en af de allerældste Kirker paa Landet, og er bygt af Landets eget sorte Marmor og tillige af Kampestem. Dette Sogns Annex er Gudium eller Gudhiem, hvis Kirke er et ældgammelt Kapel. Gudhiem, som er Kirkebyen og et bekiendt Fiskerleie, ligger paa en Klippe, og skal have Navn af de Gothers Konge Guthi, som skal have bygt Kirkekapellet. Fra denne Bye er Overfarten til Fæstningen Kristiansøe, hvorudover Indbyggerne have god Næring frem for de øvrige Fiskerleiere; fra Gudhiem til Kristiansøe er næsten to Miile. Disse Fiskere have en gammel Rettighed til at drage deres Fiskervaad i Land paa Kristiansøe, og der at behandle deres Fisk, Sild, Torsk, etc. Meelstad er ogsaa et Fiskerleie. Leenshovedgaard paa 18 Tdr. Hartkorn, er en Proprietairgaard. Leensbierg, er et høit og steilt Bierg.

2) Øster-Mariæsogn, bestaaer af 80 Selveiergaarde, og 23 nye Gaarde, saa og to smaa Fiskerleiere, nemlig Bødelshavn og Ypnesstad; nok 3 Proprietairgaarde, nemlig: Gadebyegaard, paa 12 Tdr. Hartkorn; Kofodgaard, paa 10 Tdr. 1 Skp. Hartkorn, og lille Halsegaard, paa 7 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn. Udi dette Sogn ligge Ravnkløve-Bakker og Dale, Vallensbierget og Lindebierget paa Lyngen, som ere høie og steile Steder og Bierge.

3) Ibsker-Sogn eller Ibskirke-Sogn, bestaaer af 36 Selveiergaarde og 22 nye Gaarde, saa og to Fiskerleiere, nemlig Listad og Aarsdale. Dernæst to Proprietairgaarde, nemlig Kaasegaard paa 10 Tdr. Hartkorn, Skousholm paa 12 Tdr. Hartkorn. Paa Lyngen udi dette Sogn ligger Onsbierg, Almebierg, Paradiisbakke og Helvedesbakke, som alle ere høie og steile Bierge, beliggende Sønden for Kirken. Lige ud for Stranden af Ibsker-Sogn mod Nexøe er anlagt Frideriks-Steenbrud, hvor store Bloksteen af Sandsteen brydes. Dette Sogn er Annexet til Svannike.

4) Svannike, en Søekiøbstæd, beliggende paa Landets østre Tide, hvis Kirke har smukke Monumenter, og ved Prædikestolen hænger en Tavle, som viser, at Kong Kristian den Femte var her Aar 1687. Af publike Bygninger er her et lidet Hospital, et Ammunitionshuus og Materialhuus, et Borger-Vagthuus.

Byens Havn er klippefuld og usikker for nordøstlige Vinde. Om Vinteren slæbes Fartøierne op paa Landet. Fra denne Kiøbstæd udføres mange Skibsladninger af store Blokstene udaf Sandsteen fra Frideriks-Steenbrud, som ligger strax her i Nærheden, hvor Stenene brækkes. Man beflitter sig i denne Bye paa at have gode Frugthauger og at avle meget Kommen. Byens Magistrat er en Byefoget; Byetinget holdes om Fredagen, og Øster-Herredsting om Mandagen. Byens Marker er 180 Tdr. Sædeland som aldrig hviler. Byen har et stort Signal-Flag, som er skiænket dertil af Kong Friderik den Femte, og staaer opreist paa Batteriet ved Havnen; ligeledes 3 Veirmøller. Annexet til Svannike er Ibsker-Sogn.

II. Sønder-Herred.
Til Sønder-Herred hører disse 5 Sogne, nemlig: 1) Bodelsker-Sogn. 2) Poulsker-Sogn. 3) Pedersker-Sogn. 4) Aaker-Sogn, med Aakirkebye; og 5) Nexøe-Kiøbstædsogn. Vi mærke nu hvert Sogn i Særdeleshed:

1) Bodelsker-Sogn, bestaaer af 39 Selveiergaarde og 15 nye Gaarde, som forhen kaldtes vornede Gaarde; saa og en Proprietairgaard, kaldet Kannikegaard, paa 12 Tdr. Hartkorn. Norden for Bodelskirke ligger Slamrebierg. Dette Sogn er Annexet til Nexøe-Kiøbstæd.

2) Poulsker-Sogn, bestaaer af 39 Selveiergaarde, 14 nye Gaarde, og det Fiskerleie Snogebek, beliggende en Fierdingvei fra den Kiøbstæd Nexøe. Udi dette Sogn ligger Rispebierg, som er meget høit og steilt. Kirken kaldes ogsaa St. Povels-Kirke.

3) Pedersker-Sogn, eller Pederskirke-Sogn, bestaaer af 30 Selveiergaarde, 12 nye Gaarde og Æskeegaard, en Proprietairgaard paa 12 Tdr. Hartkorn.

4) Aaker-Sogn og Aakirkebye. Dette Sogn bestaaer af 67 Selveiergaarde og 25 nye Gaarde; 3 Proprietairgaarde, nemlig Vallensgaard, paa 18 Tdr. Hartkorn; Kannikegaard, paa 12 Tdr. Hartkorn; Myregaard, paa 12 Td. Hartkorn. Saa og Aakirkebye, en Kiøbstæd, beliggende paa den søndre Side af Landet, en Miil fra Søekanten midt inde i Landet, og derfor har ingen Seilads. Byen har et lidet Hospital til 5 Lemmer, en dansk Skole, et Ammunitions- og Material-Huus. Landstinget holdes her i Byen, hvor Landsdommeren dømmer, og hvorfra siden appelleres til høieste Ret i Kiøbenhavn. Fordi denne Kiøbstæds Borgere leve næsten allene af Avling og Landbrug, derfor er denne Kiøbstæd ikkun at ansee som en god stor Landsbye.

Men Kirken, St. Laurentii og i fordum Tid St. Johannis Kirke kaldet, er den største og smukkeste Kirke paa hele Bornholm, og af Skikkelse ligner Domkirken i Lund udi Skaane; den er bygt af sort Marmor og indvendig malet med bibelske Historier al fresco. Udi denne Kirke holdes altid Provstemode af Geistligheden ved Landprovstens Hiemkomst fra Landemodet i Roskilde.

Ikke langt uden for Byen paa et Sted, kaldet Limensgade, brækkes skiøn sort Marmor, hvoraf baade denne Kiøbstæds Kirkes Mure og indvendige Pillere ere bygte, saavelsom flere Kirker her paa Landet ere opførte. Af denne Marmor har man slebne Bordblade, hvori falde guulagtige Striber eller Aarer, som give en smuk Anseelse, ja man har ogsaa af samme Marmor brændt ypperlig Ciment. Denne Kiøbstæd har ingen egen Øvrighed for sig selv, men Byefogeden i Nexøe er tillige Byefoged i Aakirkebye.

5) Nexøe, en nærsom og vigtig Søekiøbstæd, beliggende paa Landets østre Kant, som har overmaade god Næring af sit Ølbryggerie; thi denne Kiøbstæds Øl holdes for at være lige saa got som Rostokker-Øl, og derfor af fremmede Skibe opkiøbes i Mængde til Skibsprovision. Man holder for, at Nexøe-Humle, som voxer i Egnen omkring Byen i de smaa Humlehauger, der ere anlagte imellem Klippernes steenagtige, men dog derhos fugtige Grunde, er langt kraftigere end den udenlandske Humle.

Dernæst Har Byen god Næring og Fortieneste af det Steenbrud, kaldet Frideriks-Steenbrud, som i Nærheden ved Byen, egentlig ud for Stranden af Ibsker-Sogn, blev anlagt Aar 1754. Dette Steenbrud drives for Kongens Regning, da Sandstenens Brækning, og de hugne Qvadersteens, samt store Bloksteens Bortførsel skaffer Byens Borgere god Fortieneste ved Dagløn, Kiørsel, Materialers Anskaffelse og Skibsfragt.

Ligeledes har Byen god Afsetning med Kobbersmidde-Arbeide, Pottemagerkram og et Tøi-Trykkerie.

Og da Torske- og Laxefangsten er ved disse Søekanter meget god, saa haver ogsaa et Selskab af visse Borgere skiøn Fortieneste ved at overføre til Kiøbenhavn, i deres dertil indrettede Fiskeqvaser, de fangne levende Torsk og ferske Lax, og der at udsælge Fiskene i pundeviis paa Fartøiet. Byen har en god Havn, som ved en kongelig Gave af 400 Rdlr. blev forbedret Aar 1754: men Rheden er temmelig usikker for østlige Vinde. Paa Søebatteriet ved Havnen vaier Byens kongelige Signal-Flag. Ved Søekysterne af denne Bye skeer gemeenlig de fleste Strandinger af Søefarende og kommer de fleste Vrag af forliste Fartøier.

Byens Kirke er Aar 1731 og 1765 ved Tilbygning forhøiet og sat i en meget ypperlig Stand. Byens publike Bygninger ere: et lidet Fattighuus; en dansk Skole; et Borgervagthuus, hvori tillige holdes Byetinget om Torsdagen, og Sønder-Herreds Ting om Tirsdagen, under samme Huus er en Arrestkielder; et Ammunitions- og Materialhuus.

Paa Byens nordre Side, omtrent et Bøsseskud fra Landet, dannes af Havet, som der omkring er meget dybt, en Hvirvel, hvilken Indbyggerne kalde Maltqværnen, fordi den viser en omdrivende og malende Strøm, dog ikkuns ved en stærk Nordenvind, som driver Vandet og Bølgerne med stor Susen og Brusen igiennem en Zirkel af Klipper, der skyfles paa Havegrunden.

Byens Magistrat er en Byefoged, som tillige er Byefoged i Aakirkebye, saa og Herredsfoged i Sønder-Herred.

III. Vester-Herred.
Til Vester-Herred hører 5 Sogne, nemlig: 1) Vester-Mariæsogn. 2) Nye Larsker-Sogn. 3) Knudsker-Sogn. 4) Nyeker-Sogn; og 5) Rønne-Kiøbstædsogn. Vi merke nu hvert Sogn især:

1) Vester-Mariæsogn, som bestaaer af 68 Selveiergaarde, og 18 nye Gaarde. Her i Sognet, paa et Sted kalder Smørenge, er paa adskillige Tider oppløiet tynde Guldpenge, efter Anseelse romerske Mynter. Og Aar 1639 er ved Hokelet fundet Guldminer. Ligeledes maa merkes Styrtebakkerne paa Lyngen, som ere særdeles høie og steile.

2) Nye Larsker-Sogn, som bestaaer af 35 Selveiergaarde, og 8 nye Gaarde, saa og det Fiskerleie Arnage. Kirken kaldes ogsaa St. Nikolai-Kirke.

3) Knudsker-Sogn, som bestaaer af 30 Selveiergaarde og 8 nye Gaarde, saa og en Proprietairgaard paa 8 Tdr. Hartkorn, Almegaard kaldet. Kirken kaldes ogsaa St. Knuds-Kirke.

4) Nyeker-Sogn, hvis Kirke er bygt Aar 1530 i en Rundeel og smukt malet, bestaaer af 28 Selveiergaarde og 15 nye Gaarde, saa og 3 Proprietairgaarde, nemlig Vellingsgaard, paa 12 Tdr. Hartkorn; Kyndegaard, paa 12 Tdr. Hartkorn, og Blyekoppegaard, paa 6 Tdr. Hartkorn.

5) Rønne, en Søekiøbstæd, og tillige Hovedkiøbstæden paa Landet, hvor Amtstuen er, samt Kommendanten, Amtsforvalteren, Garnisonsauditeuren og Feldtskieren, tilligemed Tolder og Kontroleur have deres Gaarde og boer.

Byen er stor, vidtløftig og vel bebygt; har en god Havn, som ved en kongelig Gave af Kong Friderik den Femte Aar 1752 blev sat i Stand og udvidet, saa at der nu haves 10 Fod Vand ved Indløbet og Broekarrene eller Boldværkerne.

Til Havnens og Byens Forsvar i fiendtlige Tider er samme Aar uden for Byen af Borgerne anlagte to nye formidable Søebatterier, et i Nord og et i Sønder, som ere beplantede med grov Skyts og svære Kanoner; for hvis Skyld nogle Artillerister med deres Officerer altid opholde sig her i Byen. Paa Batteriet staaer opreist Byens store Signal-Flag og vaier. hvilket af høikongelig Naade er dertil skiænket af Kong Friderik den Femte.

Sognekirken, hvis Sognepræst altid tilforn var tillige Provst paa Landet, er anseelig og har en smuk Altertavle og mange Monumenter. Her er en latinsk Skole, med en Rektor; et Hospital med en liden Kirke, hvis Lemmer, som ere 11, nyde maanedlig 5 Mark hver.

End videre er her et kongeligt Magazinhuus, hvor Landets indsamlede aarlige Landgilde, som ydes i Smør, Byg, Havre og Rug, modtages og giemmes, indtil det derfra udskibes og overføres til den kongelige Proviantgaard i Kiøbenhavn.

Udi den ene Ende af dette Magazinhuus er Landets kongelige Toldbod. Et kongeligt Ammunitions- og Materialhuus; tvende Vagthuse, nemlig et Borger-Vagthuus, og nok et, kaldet Landets almindelige Vagt- og Arresthuus, hvor daglig nogle Mand af Landets Soldatere holde Vagt, og derudi ere Arrestkammere indrettede for Delinqventere. Raadstuen, hvor Byetinget Holdes om Tirsdagen, og Vester-Herreds Ting om Torsdagen; under Raadstuen er et Arresthuus.

Strax Sønden for Byen mod Havnen staaer et rundt Taarn, kaldet Kastellet, hvori forvares Krud, Gevæhrer og andre Ammunitions-Sorter. Dette Rønne-Kastel er bygt Aar 1689 af Kong Kristian den Femte, som da lod begynde paa at fortificere Byen, med at opkaste Volde og Graver paa Byens Landside, hvor samme endnu sees, skiønt dette Fortifications-Værk ikke blev, ei heller siden er blevet fuldført, uagtet det var Aar 1744 atter besluttet. Ligeledes tæt Østen for Byen er et andet lidet Ammunitionshuus, hvori Rønne-Postes Ammunitions-Sorter forvares. Her i Byen holdes ogsaa Konsistorii- eller Kapitels-Retten. Ved Byen falder altid ypperlig god Torske-, Foreller- og Laxefangst; her fra Byen udskibes saltet Lax, Havre, Havregryn, hele Ladninger af skiønne Leerkar, som her giøres af Pottemagerne. En Fierdingvei fra Byen er en god Stampemølle. Byens Vang og Indhegninger af al Slags Sædejord udgiør 2000 Tdr. Land.

Byens Magistrat er en Byefoged. Marked holdes her aarlig i 12 Dage den 5. Junii. Denne Byes Borgerskab er inddeelt i to store Kompagnier.

IV. Nørre- Herred.
Til Nørre-Herred hører fem Sogne, nemlig: 1) Klemensker-Sogn. 2) Ruthsker-Sogn. 3) Olsker-Sogn. 4) Røe-Sogn; og 5) Hasle, Kiøbstædsogn. Vi merke nu hvert Sogn lsær:

1) Klemensker-Sogn, bestaaer af 69 Selveiergaarde, og 15 nye Gaarde, og to Proprietairgaarde, nemlig Simlegaard, paa 27 1/2 Td. Hartkorn, og Baggegaard paa 12 Tdr. Hartkorn. Dette Sogn er det største Sogn i Landet.

2) Ruthsker-Sogn, bestaaer af 48 Selveiergaarde og 8 nye Gaarde, saa og to Fiskerleiere, Vang og Kaas. Denne Ruths-Kirke er Annexet til Hasle-Kiøbstæd. Udi Ruthsker-Sogn ligge Ringebakkerne, som ere meget høie og steile.

3) Olsker-Sogn, bestaaer af 35 Selveiergaarde og 6 nye Gaarde, saa og det Fiskerleie Tein; ligeledes en Proprietairgaard, Hallegaard kaldet, af 12 Tdr. Hartkorn, og Hammershuses-Slots Ladegaard af 14 Tdr. Hartkorn.

Dette i Historien bekiendte faste Slot, Hammershuus, ligger paa Landets Nordvestlige Ende paa en høi og mod Vandsiden ubestigelig Klippe, nær ved det Forbierg Hammeren, som Slottet bærer Navn af. Det skal være bygt af Erkebiskop Adzer i Lund Aar 1110; men siden er Slottet indrettet Aar 1158 af Kong Valdemar den Første til en Fæstning imod de hedenske Vender, som ved deres Søerøverie giorde Østersøen usikker. Dette Slot eller Fæstning har været et tilforladeligt Fængsel for Statsfanger, saasom for Biskop Jens Baldenak af Odense, og for Korfitz Ulfeld med sin Dame; ligeledes sad her paa Hammershuus i civil Arrest I. C. Dippel, eller som han kaldte sig Christianus Democritus, formedelst sine Religions Stridigheder, hvoraf han i Kirkehistorien er bekiendt. Levningerne af Slottets Mure ere af en uovervindelig Haardhed, og vidne om Slottets forrige Anseelse i de ældre Tider; men det er deels nedbrudt, og deels forfaldet ved Tidens Længde, saa det nu hverken kan beboes, eller ligner noget Slot mere.

Paa Hammeren staaer opreist det fierde kongelige Signal-Flag og vaier, hvilket efter Kong Friderik den Femtes Donation egentlig tilhørte den Kiøbstæd Aakirkebye.

4) Røe-Sogn, bestaaer af 27 Selveiergaarde og 9 nye Gaarde, saa og det Fiskerleie Røestad.

5) Hasle, en Søekiøbstæd, beliggende imellem Rønne og Hammershuus paa den vestlige Kant af Landet; dens Havn er ikke ret beqvem og sikker, hvorudover dens Handel er ikkun maadelig. Indvaanernes Næring er Jordbrug, Fiskerie og Handel med gule Rødder, som groe her af saa behagelig og fed Smag, at de med Begierlighed opkiøbes fra alle Kanter paa Landet. Strax uden for Byen har man begyndt at arbeide i en Steenkuls-Mine. Udi Byen er et Borger-Vagthuus, samt et Ammunitions, og Materialhuus. Byens Magistrat er en Byefoged.

V. Hammershuses-Birk.
Under Hammershuses-Birk henhører de to Byer Allinge og Sandvig. Disse to store Byer ansees for to Kiøbstæder, fordi der handles, lades og losses, saa og haves et Borgerkompagnie, endskiønt de dog ikke have nogen Kiøbstæds Rettighed eller Frihed, ei heller nogen Byefoged.

Disse to Byer ere at ansee hver for sig selv som en liden Flek eller stor Bye, formedelst Losse- og Ladested; thi Sandvig har 40 Gaarde, og Allinge har 74 Gaarde. De ligge ikke langt fra hverandre paa Landets nordlige Side, og de regnes begge for eet Birk, saa og have baade deres Birkefoged og deres Kirke tilfælles. Kirken er bygt paa en Klippe og kaldes snart Allinge-Kirke, snart Sandvigs-Kirke, ja af nogle Nyekirke, endskiønt den er meget gammel. Havnen ved disse to Byer er ikkun slet, og derfor maae Fartøierne om Vinteren opslæbes paa Landet at ligge. Indvaanerne have kun liden Handling, men leve mest af Avling, Fiskerie og Kroehold. Begge Byerne have 382 Tdr. Sædeland af 28 Tdr. Hartkorn. Allinge-Kirke er Annexet til St. Ols-Kirke eller Olsker-Sogn.

Under Bornholms Land i det Geistlige henhører den Øe og Søe-Fæstning Kristiansøe.

Om Kristiansøe.
Kristiansøe er en prægtig Søe-Fæstning, beliggende i Østersøen henimod to Mile fra Bornholm, anlagt paa tre haarde Steenklipper eller smaa Øer, som ere ulige af Størrelse, og kaldes Kristiansøe, Frideriksøe og Græsholmen, hvilke udgiøre en dyb og sikker Havn for en Flotille eller en Deel Skibe af den kongelige danske Orlogsflode i Ufreds Tider.

Denne Samling af haarde Steenklipper, som paa en Dybhed af 20 til 30 Favne Vand reise sig noget over Vandet, kaldtes i forrige Tider af de Søefarende med det Navn Ærtholmene, og laae da ganske ubeboede i den aabne Søe. indtil at Kong Kristian den Femte lod Aar 1684 ved Admiral Span, og Fortifikations-Oberst Coucheron her anlægge et Søekastel med nogle Batterier. Her blev da bygt to Taarne, og i Underdelen af det store Taarn er indrettet en Garnisonskirke for hele Besætningen. Tre Aar efter Fæstningens Anlæggelse var Kong Kristian den Femte selv her paa Kristiansøe den 11. Maii Aar 1687.

Denne Øe eller Søefæstning ligger ikke under Bornholms-Amt, men under det kongelige Søekommissariats-Kollegium i Kiøbenhavn; og derfor er altid den kongelige Kommendant her paa Kristiansøe en Stabsofficer af Søe-Etaten. Alt hans underhavende Mandskab eller Besætning forsynes fra Kiøbenhavn med Proviant, som efter forommeldte høie Collegii Foranstaltning oversendes med de kongelige Fartøier. Thi her paa Øen kan intet haves, undtagen Melkning af nogle Køer, saa og en Deel Haugevæxter, samt Mængde af Strandfisk, nemlig Sild, Torsk, Lax, og skiønne Kabliau af 10 til 12 Punds Vægt; hvilket Fiskerie er Garnisonens Tidsfordriv og dens Profit.

Man har Aar 1760 oprettet et Saltvands Fiskerie-Selskab, som med deres Fiskeqvaser forsyner Kiøbenhavn med levende Torsk og ferske Lax for en billig Priis; hvilken Fiskehandel drives allene under Fæstningen Kristiansøe, og Fiskene fanges af Garnisonen i deres frie Timer. Udi de varme Sommerdage skydes her mange Sælhunde, som soelbade sig paa Klipperne. Ligeledes opholde sig her om Sommeren en Mængde af Ædderfugle eller Aaboer, hvilke udlægge deres Æg paa Græsholmen, hvor de i al den Tid fredes for Skud at giøre efter dem; og om Efteraaret, naar de flyve bort, reengiøres deres Reeder, og da faaes en Mængde af den kostbare Ædderduun. Besætningen paa denne Søefæstning er en Kommendant, som er en Kommandeur-Kapitain af Søe-Etaten; en Proviants- og Ammunitions-Forvalter, som tillige besørger Bryggeriet og Bageriet for Soldatesqven; en Kapitain og Chef over det der værende Garnisons-Kompagnie; en Lieutenant, Fendrik og Auditeur; en Feldskiæer, to Sergeanter, to Korporaler, to Tambourer, 70 Soldatere og en Profos. Desuden en Artillerie-Leutenant, 6 Konstabler, 12 Underkonstabler, en Garnisionspræst og Degn. Af Haandværkere, en Smed og en Tømmermand; derforuden en Lods og 6 Matroser. Imellem Kristiansøe og Frideriksøe er Nørre-Havn og Sønder-Havn. Imellem Frideriksøe og Græsholmen er Taarn-Renden; og imellem Græsholmen og den Steenklippe Tat er Vester-Renden.

Paa dette Anlæg af denne Søefæstning og skiønne Havn, anlagt midt i det vilde Hav, er slagen en stor Medaille, hvis Aftegning findes i Lorentzens Musæum Regium. Samme Medaille fremviser paa den ene Side følgende latinske Inscription:



Den anden Side eller Reversen forestiller Fæstningen i sig selv, med en Deel Orlogsskibe liggende til Ankers her i Havnen. Allerøverst sees et straalende Øie med Omskrift: Defendit & Auget. Neden under i Afsnittet staaer disse Ord: Mediis Jam Portus in Undis. Paa Kanten af denne store Medaille, som er 3 ½ Tome i Tværsnit og veier i Sølv 13 Lod 3 Qv. 1 Ort., læses de Ord: Flectir ad Obseqvium Cautes & Pectora Flectir. Endnu er slagen en mindre Medaille paa samme Søefæstning, af følgende Præg: Paa den ene Side sees Kong Kristian den Femtes Brystbillede med Krone paa, omgiven med adskillige Trophæer, og følgende Inskription, som holdes af to blæsende Engle:



Den anden Side forestiller Fæstningen paa samme Maade, som paa den store Medaille.