Domstole på Bornholm
Landsting
Herredsting
Birketing
Byting
Herredsfogder, birkefogder og byfogder
Byfogden i Rønne
Byfogden i Hasle
Hammershus birk
Byfogden i Svaneke
Byfogden i Nexø
Byfogden i Aakirkeby
Herreder
Vester herred
Nørre herred
Øster herred
Sønder herred
Retten i Rønne
Retten i Neksø
Landsting
Danmark var indtil middelalderen inddelt i en række lande, dvs. landsdele, herunder Jylland, Sjælland og Skåne. Hvert land havde et landsting, der havde både politiske og dømmende funktioner. De vigtigste landsting var Lund i Skåne, Ringsted på Sjælland og Viborg i Jylland. For Bornholm var der landsting i Aakirkeby. Det bornholmske landsting blev dog senere flyttet til Rønne. Selvom landstingene i middelalderen mistede deres politiske betydning til fordel for kongemagten, så bevarede de deres dømmende funktion op til 1800-tallet. Det bornholmske landsting blev nedlagt i 1813. Landstingets funktion blev herefter overtaget af landsoverretten i København, der officielt hed "Den kgl. landsoverret, samt hof- og stadsret i København".
Herredsting
De enkelte landsdele var inddelt i herreder. Hvert herred havde et ting, det såkaldte herredsting. Herredstinget havde navnlig betydning som lokal domstol. På Bornholm fandtes fire herreder, der senest benævntes Vester Herred, Nørre Herred, Øster Herred og Sønder Herred.
Birketing
Fra herredsinddelingen var undtaget områder som ejedes af kongen, de såkaldte birker. Den lokale domstol i birkerne var birketinget. På Bornholm fandtes alene et birketing, nemlig i Hammershus birk.
Byting
I løbet af middelalderen blev købstæderne udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse med egne domstole, såkaldte byting. På Bornholm var der oprindeligt byting i Rønne, Hasle, Svaneke, Neksø og Åkirkeby.
Herredsfogder, birkefogder og byfogder
Den dømmende myndighed blev i ældre tid udøvet af folket på tinge, men i løbet af middelalderen blev der til tingene knyttet kongelige embedsmænd. På herreds-, birke- og bytingene blev disse embedsmænd benævnt henholdsvis herredsfogder, birkefogder og byfogder. I begyndelse skulle fogden dømme sammen med de øvrige mænd på tinget, men i løbet af 1500 og 1600-tallet blev fogden enedommer. I løbet af 1700-tallet og indtil retsplejereformen i 1919 blev fogden også pålagt visse politimæssige opgaver. Til at varetage de politimæssige opgaver havde birke- og herredsfogderne såkaldte sognefogder til hjælp. Ved retsplejereformens ikrafttræden i 1919 blev herredsfoged-, birkefoged- og byfogedembederne afskaffet og arbejdsopgaverne fordelt mellem byretsdommeren og politimesteren.
Byfogden i Rønne
Ved Christian V´s købstadsforordning fra 1682 blev alle øvrighedsbeføjelser i Rønne samlet hos byfogden. For at skaffe de kongelige embedsmænd på Bornholm tilstrækkelige indkomster blev det i et kgl. reskript fra 1686 - kaldet den bornholmske retsreform - bestemt, at byfogden for hver af de fire bornholmske købstæder "formedelst samme bestillingers ringhed" tillige skulle være herredsfoged i det herred, hvori købstaden var beliggende. Som følge heraf fik Rønne fælles foged med Vester Herred. Det blev samtidig fastsat, at by- og herredstingene skulle holdes i Rønne, dog på hver sin ugedag. I 1856 blev byfogedembedet i Rønne og herredsfogedembedet i Vester herred igen adskilt. Begge embeder blev nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Rønne.
Oversigt over byfogder i Rønne
Læs mere om Tinghuset i Rønne
Byfogden i Hasle
Ved Christian V´s købstadsforordning fra 1682 blev alle øvrighedsbeføjelser i Hasle samlet hos byfogden. I et kgl. reskript fra 1686 - den bornholmske retsreform - blev det bestemt, at byfogden for Hasle også skulle være herredsfoged i Nørre herred. Både by- og herredstingene skulle afholdes i Hasle. Senest fra 1696 og indtil 1919 var byfogden i Hasle også birkedommer i Hammershus birk med undtagelse af en kort periode i begyndelsen af 1700-tallet. Alle tre embeder blev nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens, herredsfogdens og birkefogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Rønne.
Oversigt over byfogder i Hasle
Læs mere om retsbygningen i Hasle
Hammershus birk
Senest fra 1696 og indtil 1919 havde Hammershus birk fælles foged med Hasle og Nørre herred med undtagelse af en kort periode i begyndelsen af 1700-tallet. Birketinget blev afholdt i Sandvig. Da en resolution fra 1783 bestemte, at der skulle bygges tinghuse i Sønder-, Øster-, Vester- og Nørre herreder søgte borgerne i Allinge-Sandvig og Hammershus birk om og fik tilladelse til at beholde deres gamle tingsted i Sandvig imod at opføre et nyt tinghus dér. Birkefogedembedet blev nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, og birkefogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Rønne.
Oversigt over birkefogder i Hammershus birk
Læs mere om retsbygninger i Sandvig og
Allinge
Byfogden i Svaneke
Ved Christian V´s købstadsforordning fra 1682 blev alle øvrighedsbeføjelser i Svaneke samlet hos byfogden. I et kgl. reskript fra 1686 - den bornholmske retsreform - blev det bestemt, at byfogden for Svaneke også skulle være herredsfoged i Øster herred. Både by- og herredstingene skulle afholdes i Svaneke. Begge embeder blev nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Neksø.
Oversigt over byfogder i Svaneke
Læs mere om retsbygningen i Svaneke
Byfogden i Neksø
På samme måde som i de øvrige bornholmske købstæder betød købstadsforordningen fra 1682 også at alle øvrighedsbeføjelser i Neksø blev samlet hos byfogden. I et kgl. reskript fra 1686 - den bornholmske retsreform - blev det bestemt, at byfogden for Neksø også skulle være herredsfoged i Sønder herred. Samtidig blev det fastsat, at byfogedembedet i Aakirkeby fremover skulle henhøre under byfogden i Nexø. Byfogedembedet i Nexø og herredsfogedembedet i Sønder herred blev begge nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Neksø.
Oversigt over byfogder i Neksø
Læs mere om retsbygninger i Nexø
Byfogden i Aakirkeby
Oprindelig havde Åkirkeby sin egen byfoged, der også var herredsfoged i Sønder herred. Men ved et kgl. reskript fra 1686 - den bornholmske retsreform - blev det bestemt, at byfogden for Neksø også skulle varetage herredsfogedembedet i Sønderherred samt byfogdeembedet i Åkirkeby, fordi Åkirkeby "ikkun skal være en ganske liden flekke".
Oversigt over byfogder i Åkirkeby
Læs mere om retsbygningen i Åkirkeby
Vester herred
Et kgl. reskript af 30. marts 1686 - den bornholmske retsreform - fastsatte, at byfogden i Rønne også skulle være herredsfoged i Vester herred. Herredstinget skulle holdes ugentligt i Rønne, men på en anden dag end bytinget. I et reskript af 21. januar 1857 blev herredsfogedembedet for Vester herred atter adskilt fra byfogedembedet i Rønne. Begge embeder blev nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Rønne.
Oversigt over herredsfogder i Vester herred
Læs mere om Tinghuset i Rønne
Nørre herred
Det kgl. reskript af 30. marts 1686 - den bornholmske retsreform - fastsatte, at byfogden i Hasle også skulle være herredsfoged i Nørre herred. Herredstinget skulle holdes ugentligt i Hasle, men på en anden dag end bytinget. Senest fra 1696 og indtil 1919 havde også Hammershus birk fælles foged med Hasle og Nørre herred med undtagelse af en kort periode i begyndelsen af 1700-tallet. Alle tre embeder blev nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Rønne.
Oversigt over herredsfogder i Nørre herred
Læs mere om retsbygningen i Hasle
Øster herred
Oprindelig var byfogden i Neksø tillige herredsfoged i Øster herred, men ved et kgl. reskript fra 1686 - den bornholmske retsreform - blev det bestemt, at byfogden for Svaneke istedet skulle varetage herredsfogedembedet i Øster herred. Efter at Christiansø var blevet nedlagt som fæstning i 1855 blev øerne ved lov fra 1857 lagt under herredsfogeden i Øster herred "forsåvidt angår de sig der opholdende personer, som ikke henhører under militært værneting, såvel med hensyn til den civile og kriminelle retspleje, som med hensyn til alle under den almindelige øvrighedsmyndighed henhørende anliggende". Herredsfogedembedet blev ligesom byfogedembedet nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Neksø.
Oversigt over herredsfogder i Øster herred
Læs mere om retsbygningen i Svaneke
Sønder herred
Før 1686 var byfogden i Åkirkeby tillige herredsfoged i Sønder herred, men ved det kgl. reskript fra 1686 - den bornholmske retsreform - blev det bestemt, at byfogden for Neksø skulle varetage både herredsfogedembedet i Sønder herred og byfogedembedet i Åkirkeby. Herredstinget blev afholdt ugentligt i Neksø, men på en anden dag end bytinget. Herredsfogedembedet blev ligesom byfogedembederne nedlagt i forbindelse med retsplejereformen i 1919, hvor byfogdens og herredsfogdens dømmende funktioner blev henlagt til retten i Neksø.
Oversigt over herredsfogder i Sønder herred
Læs mere om retsbygninger i Nexø
Efter retsplejereformen i 1919
Retsplejereformen i 1919 indebar en større omlægning af den danske retspleje. Blandt andet blev de hidtidige byfoged-, birkefoged- og herredsfogedembeder nedlagt og erstattet af henholdsvis dommerembeder (byretter) og politimesterembeder med tilknyttet anklagemyndighed. Hidtil havde den danske strafferetspleje været indrettet som en såkaldt inkvisitorisk proces, hvor dommeren (by-, birke- og herredsfogden) varetog hele strafforfølgningen med tilvejebringelse af bevismaterialet, tiltalerejsning og dom. Med retsplejereformen ændredes strafferetsplejen til den såkaldte akkusatoriske proces, hvorefter initiativet og arbejdet med tilvejebringelse af bevismaterialet og tiltalerejsning overgik til de nyoprettede politimesterembeder og anklagemyndighed. Domstolene har herefter været den uvildige myndighed, som skal træffe afgørelse efter at have fået forelagt sagen fra både anklagemyndighedens og den tiltaltes side. For at beskytte mistænkte og andre mod overgreb under en efterforskning skal domstolene også træffe afgørelse om, hvorvidt politiet kan anvende særligt indgribende foranstaltninger under efterforskningen, f.eks. varetægtsfængsling, ransagning og telefonaflytning.
Retten i Rønne
Retten i Rønne blev oprettet den 1. oktober 1919 i medfør af retsplejeloven fra 1916. Retskredsen omfattede fra begyndelsen de områder, der hidtil havde hørt under byfogden i Rønne, byfogden i Hasle, Hammershus birk samt Vester og Nørre herreder. Rønne blev hovedtingsted, mens der blev oprettet bitingsteder i Hasle og Allinge. Under hovedstingstedet i Rønne hørte foruden Rønne købstad følgende datidige kommuner: Klemensker, Knudsker, Nyker, Nylarsker og Vester Marie. Under bitingstedet i Hasle hørte foruden Hasle købstad og landdistrikt også Rutsker med undtagelse af Rutsker Højlyng. Under bitingstedet i Allinge henlagdes Allinge-Sandvig samt Olsker, Rø og Rutsker Højlyng. Begge bitingsteder blev nedlagt i forbindelse med retten i Rønnes sammenlægning med retten i Neksø i 1973.
Ved retskredssammenlægningen i 1973 blev det område, der hidtil havde hørt under retten i Neksø henlagt under retten i Rønne, således at retten i Rønne sidenhen har omfattet hele Bornholm og Christiansø. Hovedtingstedet forblev i Rønne, mens der oprettedes et bitingsted i Nexø, hvorunder hører Nexø kommune og Christiansø.
Oversigt over dommere ved retten i Rønne
Læs mere om retsbygninger i Rønne
Retten i Neksø
Retten i Neksø blev oprettet 1. oktober 1919 i medfør af retsplejeloven fra 1916. Retskredsen omfattede Neksø, Svaneke og Åkirkeby købstæder, Christiansø samt Sønder og Øster herreder. Neksø blev hovedtingsted, mens der blev oprettet bitingsteder i Svaneke og Åkirkeby. Under hovedtingstedet i Neksø hørte foruden Neksø følgende datidige kommuner: Åker, Bodilsker, Pedersker og Poulsker. Under bitingstedet i Svaneke hørte foruden Svaneke Købstad også Ibsker, Østerlarsker-Gudhjem og Øster Marie kommuner samt Christiansø. Under bitingstedet i Åkirkeby hørte alene Åkirkeby købstad. Bitingstedet i Åkirkeby nedlagdes allerede i 1923, hvor Åkirkeby købstad henførtes til hovedtingstedet i Neksø.
Retten i Neksø og bitingstedet i Svaneke blev nedlagt den 31. marts 1973, hvorefter hele Bornholm og Christiansø har hørt under retten i Rønne.
Oversigt over dommere ved retten i Neksø
Læs mere om retsbygninger i Nexø
Efter domstolsreformen i 2007
Domstolsreformen i 2007 betød at 82 lokale byretter blev slået sammen til 24 nye regionale byretter. Retten på Bornholm blev en af disse nye selvstændige regionale byretter og afløste Retten i Rønne, som øens retskreds havde heddet siden 1973.
Retten på Bornholm har fortsat til huse henholdsvis på Tinghuset på St. Torv i Rønne og på Dommerkontoret i Damgade 4A i Rønne. Retssager behandles på Tinghuset, medens møder i andre sager, f.eks. notarforretninger og møder i skifteretten og fogedretten behandles på dommerkontoret i Damgade. Indtil 2008 varetager retten fortsat tinglysningsopgaver, der vedrører Bornholm.
Tinglysningsopgaverne forventes i 2008 at overgå til den centraliserede Tinglysningsretten i Hobro. Domstolsreformen betyder, at stort set alle retssager fremover skal anlægges ved byretten i modsætning til før, hvor flere sager skulle anlægges ved landsretten.
|
