Kilde
Bornholmske Samlinger, række 1, nr. 34.

Lokalhistorie

Hvad er et "Gildesbo" ?

Manglen på sammenbyggede Landsbyer har bevirket, at der på Bornholm ikke har udviklet sig Landsbystyre og Gildelav på samme Måde som i det øvrige Danmark. Man måtte inden for hver af Øens forholdsvis store Landsogne, 15 i alt, slutte sig sammen i Sognegilder, hvortil så alle inden for hvert Sogns Område hørte. Der er derfor knap så mangfoldig en Gildeoverlevering fra Bornholm som fra andre danske Øer. Men om det sognestyrende Gildevæsen, der førhen betød så meget for vor Ø, vides der nu god Besked.

Sognegildet talte alle Sognets bosatte Mænd som Gildebrødre. Præsten førte Ordet som Sogneherre; under ham indtog Oldermanden med sine to medhjælpende Stolsbrødre og Skråherren med seks Domsnævninger deres Sæde i Møderne. Gildets Møder holdtes under fri Himmel på Gildevalen ved den af det ejede Gildegård, hvis Fæstebondes Afgifter svaredes i Øl til Gildebrødrene under deres alvorlige Drøftelser, senere tillige i Tobak og Brændevin.

I 1535 under Berent Knops hårdhændede Styre fra Hammershus blev Sognefolkets gamle Selvstyre knust. Sognegilderne måtte opgive det meste af deres Myndighed; de fortsatte blot som Skurgilder at fordele indensogns de Sognet i dets Helhed påhvilende Skatteydelser. Skurgildets Navn toges fra den Skure, det Skår, som de i Skrivekunst uforfarne Bønder skar i Regnskabsstokken for det Hold Gildebrødre, som ydede Årets Smør, Sogne øksner og andre Skatteafgifter, udskrevne fra Sognet som en Enhed. Gildets Myndighed over den indensogns Skatteligning faldt bort 1625, da alle disse Sogneskatter pålagdes lodvis hver enkelt Gård som en uforanderlig Årsskat.

Skurgildet sank da fra Lavsgilde ned til Ølgilde, hvis eneste Formål blev at gøre sig en lystig Dag med Gildesgårdens Fæsteafgifter Øl, Brændevin og Tobak.

Om Ølgildernes Oprindelse forefindes følgende Oplysning fra Folketraditionen: I gamle Dage, da Bornholm styredes af en Foged, der boede på Hammershus, skulde Bønderne fra hele Øen køre op til dette Slot med deres Ydelser, der bestod af Sæd, Foder og Smør. Til Gengæld skulde Fogeden give de kørende et Stykke Smørrebrød og en Snaps. Det sidste blev han dog ked af, og i Stedet for blev der givet en Eng til hvert Sogns Bønder. Hensigten hermed var, at det Græs, der groede på Engen, skulde sælges, og for de indkomne Penge skulde der holdes Gilde. Gildet blev også til noget. Det kaldtes Ølgilde, og til dette indtoges Smørrebrød, Snaps og Øl. I hvert Sogn er der endnu et ret stort Stykke Jord; det kaldes »Gildesengen«, og Sognets Bønder har Indtægten af den¹⁾.

Igennem lange Tider har Sognegilderne altså væsentligt tjent selskabelige Formål, hvilket man også får Indtryk af ved at stifte Bekendtskab med de bornholmske Gildeskråer og Gildesbøger²⁾. Et levende Indtryk af en Sognegildesammenkomst får man ved at læse Henrik Ussings Fremstilling af en sådan Festlighed i Værket: »Danmark i Fest og Glæde« II (1935), 12—21, hvorfor der ikke her vil være Grund til nærmere at fremkomme med Enkeltheder om dette interessante Spørgsmål. Det bør dog nævnes, at det er Nylarsker Sogns Gildeskrå, der er Grundlaget for Henrik Ussings Redegørelse. Denne Skrå, der er fra 1599, er, foruden i »Vider og Vedtægter« I, 215—27, udgivet — dog noget fejlfuld — i J. B. Krarups og S. C. A. Tuxens Værk: »Beskrivelse af Landbrugets Udvikling i Danmark fra 1835 indtil Nutiden«, Bind VI (1912), (220—242). Teksten er her ledsaget af udførlige Oplysninger om de bornholmske Sognegilder i det hele taget, hvorefter følger en Offentliggørelse af en ny, tidssvarende Gildelov af 10. Juni 1862. Denne nye Nylarsker Lov eller Skrå er så vidt muligt bygget på den gamles Grundsætninger fra 1599. Den nye Lov fik kongelig Konfirmation den 8. Marts 1863. — Fra Oldtiden til Nutiden kan vi gennem de bornholmske Sognegilders Skråer følge den Sædvaneret og de med denne forbundne Gildeskikke, der var gældende i Øens Landbosamlag såvel som i de små Købstæder, der førhen — som de fleste andre danske Købstæder — også drev ret betydelig Landbrugsvirksomhed. Skellet mellem Land og By var i gammel Tid på visse Områder ret flydende. Hverken Natur eller Levekår lagde kendeligt Skel mellem Land og By, og mellem Byvang og Bondejord var der kun det Gærde, der sattes af en ikke ret virksom Lovgivning.

Foruden ved Hjælp af Gildeskråer og Gildernes Bøger³⁾ kan man også ved Indsamling af mundtlig Tradition og Stednavneoptegnelser erholde Viden om de bornholmske Sognegilder. Således indsamlede Poul Bjerge i 1905 Oplysninger om Gildesbo fra en Del bornholmske Sogne⁴⁾. Et Gildesbo er et Hus, hvor den Mand bor, som har forpagtet Gildesjorden, og hvor Gildesbrødrene samles. Der forefindes Optegnelser om Gildesbo fra Sognene: Knudsker, Vester-Marie, Nylarsker, Klemensker, Olsker, Øster-Larsker, Øster-Marie, Rutsker, Ibsker, Nyker, Rø, Bodilsker og Povlsker.

Af Stednavnene belæres vi om Gildesboernes Beliggenhed trindt om i Sognene, ligesom Navne som Gildesvald, Gildesgård m. v. ligeledes er Vidnesbyrd om de gamle Samlingssteder på Øen, hvor Folk indfandt sig til Møder af Betydning for Sognenes Styrelse eller til festlige Sammenkomster.

Således kendes Stednavnet Gildesvald Nord for Aakirkeby. Et Hus, benævnt Gildesbo allerede 1685, findes i Knudsker Sogn. Blandt dette Sogns Naturnavne forefindes Gildesvald som Betegnelse på en Plads ved Kirken. Stedet ejedes af Sognegildet. Her skulde Gildet egentlig holdes og Øllet drikkes; men i 1804 dyrkede en Bonde Pladsen imod at overlade Selskabet Værelser i sit Korngulv og en Lo til Dansesal. Nørre-Gildesbo er Navnet på et Hus i Vester-Marie Sogn, hvor man også har en Gildesgård, nævnt 1691; 1738 »det Søndre Gildesboe«. Fra Nylarsker Sogn haves Navnet Gildesgård, der tidligere har tilhørt Sognets Gildeslav. Navnet er nævnt først i Jordebogen 1651. I Klemensker Sogn er Navnene Vestre-, Østre, Nørre- og Søndre Gildesbo. Sognet var forhen delt i to Gilder, Vestre- og Østre-, som ejede Jord henholdsvis på Duebjerg ved Vestre Skole og Sydvest for Dyndegård ved Østre Skole, hvorpå der i 19. og 20. Århundrede er bygget mindre Ejendomme., Østre Gildesbos Jord har tidligere ligget nordligere, Nordvest for Kuregård og Sydvest for Pælegård, hvor et Areal endnu kaldes Nørre-Gildesbo. Første Gang Sognets Gildesbo nævnes, er 1738: »det vester Gildes Huus«. Blandt Sognets Naturnavne kendes Gildesbo Bakke og Gildesbo Eng. Vejbakke og Eng til Kuregård, beliggende ved Nørre Gildesbo. Rutsker Sogn har sit Gildesbo (1689 »i Gildishuset«), nu et forsvundet Hus ved Langegård. Endvidere det gamle Navn Gildesløkker (1582: Geldes Lykkerne) samt Gildesskov. Begge ved Gildesboet Vest for Kirken. Olsker Sogn har Navnet Gildesbo samt Gildesbro (1569 »hos Gillesbroo, Giildebræs eng«), Enge til Præstegarden og Nørre-Kirkebo. I Rø Sogn er Navnet Nørre-Gildes-gård, Gården er nedlagt omkring År 1800. Om Lokaliteten skriver J. C. Urne i sin Lommebog (o. 1760): »fordi derved skal ligge Gildes Valden strax Nordvest, og i Bondens Gaards Lade holtes Gildet for Jordens Brug.« Rø Sogn har også sin Søndre-Gildesgård, den 11. Selvejergård. Gildesbakke nævner J, C. Urne 1762. Vel ved Kildesgård eller (Nørre) Gildesgård j Rø Sogn. Gildesbo er Navn på Gårde og Huse i Øster-Larsker Sogn. Navnet betegnede oprindelig en enkelt Ejendom, nu Rovang. I Landebog fra 1569 nævnes i Øster-Larsker Sogn »gilles hused«, og fra 1735 haves Oplysninger om gildes volden, en Gildesplads, formodentlig i Sognets sydlige Del. Øster-Marie Sogn har Husene Nørre-Gildesbo og Sønder-Gildesbo, der består af Gårde og Huse. Begge Lokaliteter er nævnte i Arkivalier i første Halvdel af 1700-Tailet. Fra Nutiden kendes Marknavnet Gildesager (til St. Gadebygård ved Gildesboet). 1787 nævnes i Ibsker Sogn: Gildesvald (et Hus) ved Kodal Huse. Bodilsker Sogn har Sit Gildesbo nævnt første Gang 1651, 1654: Gillishuset. I Povlsker nævnes 1791: Gildeshøje, to Høje Syd for Povlskirke. Her lå Sognegildets Jord⁵⁾.

¹⁾Opt. 1919 af Astrid Brandt, meddelt af fhv. Gdr. Peter Brandt (69 Ar, Bodilsker).
²⁾De bornholmske Sognegilders Opkomst og (efter 1535) Forfald har M. K. Zahrtmann skildret i Borringholmerens Historiebog I (1934) 70 f., 122, 213 og mere udførligt i Bh. Saml. XVIII (1927) 19, 26 ff., 30 f. En fortrinlig Redegørelse om Emnet har Otto Smith givet i Bh. Saml. XVI (1925) 169—218. Gildeskråerne er udg. i Vider og Vedtægter I—V (1903—38). Jfr. Bh. Saml. XXXII (1949) 129.
³⁾Se Otto Smiths Litteraturoversigt i Bh. Saml. XVI (1925) 217—18.
⁴⁾Se min Bog: Studier i Vider og Vedtægter I (1937) 11—18, med Henvisninger. En Redegørelse for Sognegilderne, ved J. P. Riis, i DFS., er skrevet på Grundlag af Otto Smiths forannævnte Afhandling.
⁵⁾Bornh. Stednavne (Danmarks Stednavne Nr. 10, 1950—51), ud¬givet af Stednavneudvalget, Side 48, 103, 110, 116, 141, 177, 200, 217, 234, 247, 264, 272, 285, 294, 310, 323, 348, 365, 381, 397, 423, 452, 527.