Jagtretten på Bornholm anno 1552

Af Sagfører Joh. Bulmer, 1911

Hvad særlig Jagtretten angaar, da synes det utvivlsomt, at den Jagtret paa Bornholm, som Ærkebisperne hidtil havde udøvet som en kongelig Ret, maatte ved Øens Overladelse til Lybækkerne overgaa til disse, idet Jagtretten betød en Nytte og Indkomst af Landet. Efterat Lybækkerne havde overtaget Øen, var der ogsaa en Aarrække, i hvilken de, som det synes uden Modstand fra Kongens eller andres Side, raadede over Vildtet paa hele Øen. Senere søgte imidlertid Kongen og Adelen at fravriste Lybækkerne Jagtretten. Paa Spidlegaard i det bornholmske Sogn Aaker boede en Adelsmand Henning Gagge, som var blevet Kongens "Jurisdiktionsfoged" paa Bornholm.

I 1552 fik nævnte Henning Gagge fra Kongen visse Instruktioner om at lade skyde noget Vildt paa Bornholm. Den daværende lybske Høvedsmand paa Hammershus Herman Boitin skrev imidlertid til Kongen og gjorde Indsigelse imod, at Henning Gagge indlod sig paa at skyde Vildt paa Øen. I Anledning af denne Indsigelse sendte Kongen den 15. Oktober 1552 til Boitin et meget overlegent Brev angaaende Jagten paa Bornholm.

Det hedder bl. a. i dette Kongebrev: Da der med Hensyn til Jagten eller Vildtskydningen intet særligt er vedtaget i de mellem Lybæk og Danmark angaaende Bornholm foreliggende Dokumenter, og da Jagtretten er en Herlighed, som henhører under Jurisdiktionen og Overhøjheden, saa kan vore Instruktioner til Henning Gagge ikke være i Strid med Dokumenterne; og at vi ikke hidtil har begært eller gjort Brug af Vildtskydningen, det kan ikke forringe vor Ret som Lensherre, thi os tilkommer det at frede eller jage efter Behag, og vil Du derfor have at lade vor gejstlige Jurisdiktionsfoged øve Jagten uhindret.

- Med dette Brev var det øjensynlig Kongens Mening at hævde, at Lybækkerne overhovedet ingen Jagtret havde paa Bornholm, men at Jagtretten der tilkom Kongen og Adelen. Da der endvidere direkte fra Lybæk fremkom til Kongen Indsigelse imod, at Henning Gagge udøvede Jagt paa Bornholm, sendte Kongen ogsaa til Lybæk et Brev af 17. December 1552, hvori han indtog væsentlig samme Standpunkt som indtaget i Brevet til Boitin, idet han dog i Brevet til Lybæk erklærede, at han af Naade mod Lybækkerne vilde befale Henning Gagge at afholde sig fra at skyde i Slottets Skove.

Det er forstaaeligt, at Lybækkerne nægtede at anerkende Kongens Standpunkt for berettiget. De holdt standhaftig fast ved, at de havde Jagtret over hele Bornholm. Paa Lensgaard i Østerlarsker boede en Adelsmand Peder Gagge (Broder til fornævnte Henning Gagge). Han skød i Begyndelsen af Aaret 1553 nogle Hjorte paa sin Grund.

Da Høvedsmand Boitin paa Hammershus fik Nys herom, sendte han mod Slutningen af Februar nævnte Aar Bud til Peder Gagge og foreholdt ham det uberettigede i, at han havde skudt Hjorte, og paalagde ham at afholde sig fra saadan Skydning i Fremtiden. Peder Gagge svarede tilbage, at da han var Adelsmand, havde han Lov til at skyde Vildt paa sin egen Grund. Boitin gentog sit tidligere Paabud.

Den i Historien fremragende Adelsmand Peder Oxe havde erhvervet nogle Gaarde i Øster1arsker Sogn paa Bornholm, og omkring den l. August 1553 sendte han en Skytte over til Øen, for at denne skulde skyde Vildt paa nævnte Gaardes Grunde.

Da Boitin paa Hammershus havde erholdt Kundskab om, at Skytten var kommet til Bornholm og havde begyndt at skyde, forbød Boitin ham at skyde; men da Skytten foragtede Forbudet og skød videre, lod Boitin Skytten og nogle af dennes Hjælpere tage til Fange. De fangne slap imidlertid snart efter fri igen, idet Boitin dog gav Befaling om, at Kødet og Huderne af de skudte Dyr foreløbig ikke maatte føres bort fra Bornholm.