Personalia

Rømersdal

»En rig købmand i Rønne tilbød Rentekammeret (datidens Finansministerieum) at købe Almindingen for at genrejse den, men i stedet besluttede staten at sende en skovrider, Holtzförster, til øen. Det blev den unge bornholmer Hans Rømer, der havde uddannet sig på militærets skovskole på Kronborg, og han tog fat fra en ende af.

Noget af det første, Hans Rømer gjorde, var at rejse et solidt 9,5 kilometer langt stengærde rundt om skoven for at holde kreaturer og får ude.

»Det blev bornholmerne stiktossede over. De rev ned om natten, hvad Hans Rømer havde fået rejst om dagen, og de lukkede svin ind i den planteskole, han havde lavet for at få træer at plante ud. Men gærdet blev færdigt, og hvis bønderne hjalp deres dyr ind i skoven over det, indfangede Hans Rømer dem og satte dem i folde uden for skoven. Så kunne bønderne købe deres egne dyr tilbage på auktion.«

Hans Rømer satte avnbøg, der er kendetegnende for Bornholm, fyr, gran, røn, berberis, akselbærrøn, eg og bøg, han byggede den smukke bindingsværksgård Rømersdal som skovridergård ved Ekkodalen, og han brugte så mange af sine egne penge på projektet, at han gik personligt konkurs.

Men i mellemtiden havde bornholmerne set, at indsatsen lykkedes, og Hans Rømer, der var skovrider i Almindingen i 36 år, blev meget populær og blev også holdt økonomisk skadesløs af staten. Der blev rejst en obelisk til hans ære i den planteskole, han anlagde, og der er hugget et hyldestdigt ind i en klippevæg i skoven.

I 1800 blev Hans Rømer ansat som skovrider i Almindingen. Der fulgte ikke nogen embedsbolig med ved ansættelsen, men han mente, at det var nødvendigt for hans virke at han boede i skoven, og derfor købte han i 1804 det lille udbyggersted Eskeviske i Kodalen.

Men begge navne indeholdt for lidt appeal, og straks efter overtagelsen fik huset navnet Rømersdal, og dalen fik han omdøbt til Ekkodalen.

Ved Kongelig resolution af 6. Avgust 1800 blev befalet:

"Vi bemyndiger aaernaadigst Vort Rentekammer til at lade Vores Almindingsskov paa Bornholm nu paa én gang indhegne og derefter forstmæsigen behandle til Skovs Opelskning og Fredning, hvorved især, saa vidt muligt, skal tages Hensyn til Egetræers Opelskning til Flaadens Fornødenheder. Og skal bemeldte Skov i sin Tid, i Fald det befindes nyttigt, udvides med saadanne stykker af vore Udmarksjorder, som til Skovanlæg ere tjenlige.

Hidtilværende Holtsførster paa Bornholm, Kapitajn Hans Bidstrup vil Vi i Betragtning af hans Alder herved i Naade entledige fra hans Tjeneste med en aarlig Pension af 100 Rigsdaler; og i hans Sted ansætter vi allernaadigst Sekondlieutnant ved det sjællandske Jægerkorps Hans Rømer som Holtsførster paa Bornholm med en aarlig Løn af 300 Rd., frit Hus og Jord, eller 60 Rd. i Stedet for, samt med en aarlig Deputat af 10 Favne Brænde, dog ikke af Eg......."

Det var kongens ord. En udnævnelse til en ringe stilling med en tarvelig årsløn og huslejehjælp og uden egebrænde.

Men han omsatte det gennem sit arbejdsslid til en kongelig gave for Bornholm.

"Her var knap Herlighed på Skovridergaard. Der laa i Ekkodalen et lerklinet straatækt Udbyggerhus Eskeviske paa en tarvelig, 25 Hektarer stor Jordlod, knapt halvdelen Eng, Resten stenet og mager Avlsjord, Klippeløkker og to smaa Skovholme".

Dette Udbyggerhus maatte han selv købe den 13. juni 1803, thi han fandt det nødvendigt, at han boede ved Skoven, naar han skulde kunne udrette noget ved samme.

Sit udbyggerhus "Eskeviske i Kodalen" døbte han straks om til "Rømersdal i Ekkodalen".

I året 1804 byggede han en søndre længe til stald, lade og lo, og han fik som den første på Bornholm sine jorder fuldkomment indfredede med stengærder - men, de var små.

De gamle eskeviskelænger blev efter "tolv aars usselhed" Hans Rømer for trange. Der måtte hygges og bygges. Umiddelbart sydøst for dem rejste han i årene 1811-13 sit nye Rømersdal.

Men, tidernes ugunst var imod ham og han oparbejdede en så stor gæld, at han ikke så anden udvej end at sælge sin "kongsgård" til Kongen, og dette skete i 1818.

Hans Rømer døde den 22. august 1836, men Rømersdal har siden været i kongens besiddelse, og alle efterfølgende skovridere har haft Rømersdal som embedsbolig.

Yderligere læsning om Rømersdal som embedbolig for bornholmske skovridere kan man skaffe sig i Bornholmske Samlingers bind 10 fra 1916 samt i Jul på Bornholm 1973 og 1980.