|
I min kones familie har vi en sølvske som efter sigende har gået i arv fra mor til datter, men i tidens løb har den sprunget led over - enten fordi der ikke var en datter i familien, der kunne arve den eller af andre årsager.
Jeg synes at det lød som en udfordring at spore skeens gang mellem mor og datter, så her er dens historie.
| Initialer |
Navn |
Født |
Død |
Historie |
| J.L.S. |
|
|
|
P.t. ukendt |
| K.H.D. |
|
|
|
P.t. ukendt |
| J.H.S. |
Jørgen Hansen Jephtha |
1760 i Østerlars |
1821 i Østerlars |
Gav skeen til sin datter |
| K.M.J(D). |
Karen Margrethe Jørgensdatter |
1788 i Østermarie |
1845 i Rø |
Gav skeen til sin datter |
| K.M.P. |
Karoline Margrethe Pedersdatter |
1826 i Østerlars |
|
Hun gav skeen til sit barnebarns (Ludvig Sinius Andreas Lund) kone (Hansine
Marie Lund). |
| M.L. |
Hansine Marie Lund |
1869 i Rutsker |
1917 i Gudhjem |
Hun gav skeen til sin datter. |
| E.L. |
Eva Margrete Cecilie Lund |
1904 i Meldsted |
1976 i Hasle |
Hun gav skeen først til sin datter (Inger Anker), da hun døde
fik hendes barnebarn (Susanne Anker) skeen. |
| I.A. |
Inger Anker |
1930 i Hasle |
1949 i Hasle |
Døde som ung. |
| S.A. |
Susanne Anker |
1960 i Hasle |
|
Gav den til sin datter. |
| M.B. |
Mie Bidstrup |
1987 i Mørkhøj |
|
|
Skeen har følgende stempler.
| Københavnermærke |
|
 |
Københavnsmærket (KM).
Det tretårnede Københavnsmærke er det berømteste af alle danske sølvmærker, dels fordi det kendes helt tilbage fra 1608, dels fordi det med sit årligt udskiftede årstal er et af de lettest genkendelige og lettest datérbare stempler i verden. |
| Guardeinmærke |
|
 |
Conrad Ludolph (1679-1729).
Uddannet på Mønten og tillige møntguardein (Müntz-wardein = M. W .). I funktion i 40 år, hvorfor hans mærker findes på næsten alt københavnsk baroksølv. |
| Mestermærke |
|
 |
Ditlev Brasenhaver
Han får borgerskab 3.6.1683 med værksted i Gothersgade, oldermand 1705-08, død 1737. Storleverandør til Augustenborg Slot. |
| Månedsmærke |
|
 |
Løvens tegn 22.7 - 21.8 |
KØBENHAVNERSØLV
1. Københavnsmærke (KM)
Hvis genstanden er fremstillet i København efter år 1676, vil den af guardeinen i langt de fleste tilfælde være stemplet med københavnsmærke (tre tårne i oval med årstal under). Kun ganske små genstande f. eks. saltkar, hovedvandsæg etc. vil normalt savne københavnsmærke. I genstande stemplet efter 1852 vil årstallet undertiden være gentaget tydeligere med et særligt stempel, f. eks. »52« for 1852.
2. Guardeinmærke
Hvis genstanden, som loven påbyder, er fremsendt til offentlig prøvning, vil den efter 1679 tillige bære det officielle Guardeinstempel, der garanterer den til enhver tid fastsatte lødigheds tilstedeværelse.
3. Månedsmærke
Hvis genstanden er fremstillet i København i tiden mellem 1685 og 1852, vil den yderligere - af afgiftsmæssige grunde - være stemplet med et månedsmærke, der angiver på hvilken årstid den pågældende genstand er indleveret til kontrol hos guardeinen.
Zodiakaltegnene 1676-1830
Månedsmærket er det fjerde og mindst vigtige mærke i den københavnske fire-stempelordning 1676-1852. I tiden op til 1830 anvendte man himmeltegnene - med mange variationer gennem ca. 150 år - og mærket fulgte tegnenes tidsintervaller.
4. Mestermærke
Sølvgenstande, fremstillet i København (såvel som i provinsen) skal ifølge meget tidlige forordninger fra 1491 og 1496 altid bære mestermærke. I perioden 1400-1870 har der i København virket over 1.250 sølvsmedemestre.
|
