Lokalhistorie

Hvad er en "Gårddrønt" ?

Ejendommelig for Bornholm var Yngsterets ordningen, hvorved den yngste Søn i Gården, Gårddrønten, skulde arve denne. En tilsvarende Arvegang fandtes indenfor Områder i England. Frankrig, Frisland, Belgien, Schweiz, Ungarn, Kroatien, Montenegro, Rusland, i det gamle Irland og hos keltiske Folk, hos Lapper og andre Polarfolk samt hos adskillige asiatiske og afrikanske Stammer. Også i Tyskland har Yngsteretten forekommet flere Steder, bl. a. i Lübeck, og det er ikke urimeligt at tænke sig, at Reglen på Bornholm skriver sig fra tysk Påvirkning.

Yngsteretten har haft en ret universel Udbredelse, og den stammer fra gamle og enkle Kulturformer, der bedst har kunne holde sig på isolerede eller afsides Landområder, således altså på Bornholm, hvor den ophævedes ved Lov af 8. Januar 1887. Grunden til, at Gårddrøntordningen blev afskaffet, var den, at Salg af Parceller fra Gårde blev almindelig efter Midten af det 19. Århundrede, hvorfor det var vanskeligt at opretholde den gamle Arveskik1).

Om Arveforholdene i gamle Dage meddeler fhv. Gdr. Peter-Brandt, f. 1850 i Bodilsker, følgende i 1919'. »Den yngste Søn' skulde arve Forældrenes Gård og kaldtes »Gårddryntinj«. Hvis Gården var det eneste, et Par Forældre ejede, fik således kun den yngste Søn Arv efter dem, eller også den ældste Datter, som i Tilfælde af, at der ingen Sønner var, havde Arveretten til Fødegården. Hvis der var kontante Penge, blev de fordelt mellem de øvrige Brødre, Døtrene fik intet. Disse Pengesager skulde Byfogederne ordne, og der blev aldrig taget Hensyn til virkelig Ret. Byfogeden handlede her ganske, som han selv: syntes. I det hele taget handlede de højtstående Embedsmænd noget provisorisk, og mange Sager blev tit ordnet på bedste Beskub.«

1)Zahrtmann I 209. Aug. F. Schmidt i Bh. Saml. XXI (1932) 16—22; XXXII (1949) 125—26. Erik Solem: Lappiske Retsstudier (Oslo 1933) 172—180. C. W. Westrup: Rettens Opstaaen (1940) 181.