Lokalhistorie

En Retssag, behandlet paa Hammershus i 1570.

Ved Sagfører J. Bulmer.

Den navnkundige retslærde Kofod-Ancher (Bornholmer af Fødsel, død 1788) bemærker i sine retshistoriske Skrifter (jfr. hans samlede juridiske Skrifter 1. Bind Side 128 og 2. Bind Side 778), at han fra en Ven i Lybæk har faaet en Afskrift af en paa Hammershus (Bornholm) den 4. December 1570 afsagt Slotsretsdom.

Da det paagældende Dokument maatte formodes at have forskellig historisk Betydning, skrev jeg for en Tid siden til Statsarkivet i Lybæk - hvor det danske Originaldokument kunde tænkes at befinde og virkelig ogsaa befandt sig - om at faa en Afskrift af Dokumentet. Nævnte Arkiv sendte derefter bemeldte Originaldokument til Laans til Rigsarkivet i København, hvor jeg fik Lejlighed til at se Dokumentet og erholde en - af sidstnævnte Arkiv udfærdiget - Afskrift af det.

Dokumentet er ikke egentlig en Dom, men en Beretning om en Retssag, der endte med Dødsdom og Henrettelse. Dokumentet, som nu gengives nedenfor, kan kaldes en Retsakt og vil i det følgende for Kortheds Skyld oftest blive benævnt Akten.

Paa den Tid, omtalte Sag blev behandlet, havde Lybækkerne Bornholm til en Slags Brugspant og besad da ogsaa Hammershus, hvor de havde en Foged (Høvedsmand) boende. Som det fremgaar af Akten var Schweder Ketting paa vedkommende Tid lybsk Høvedsmand paa Hammershus. Da Lybækkerne som nævnt besad Bornholm, var dog - som Akten ogsaa viser - den danske Lovgivning gældende paa Øen, idet Lybækkernes Ret over denne nærmest kun var en Skattenydelsesret.

Kofod-Anchers ovenberørte Bemærkninger viser, at den paagældende, til ham komne Afskrift har været paa Tysk. Det skyldes maaske Utydeligheder i Afskriften, naar nævnte Forfatter benytter Efternavnet Teiche om den dømte, medens denne i den danske Originalakt benævnes med Efternavnet Dyke og deslige, jfr. Note 5 i det følgende.

Ved efterstaaende - med nogle forklarende Noter forsynede -- Gengivelse af Retsakten er Nutidens Stavemaade anvendt, ligesom der iøvrigt gennemgaaende Sætning for Sætning er foretaget nogen Omskrivning af Originalens Form især for at lette Forstaaelsen af Indholdet.

Herefter følger altsaa Akten:


Vi efterskrevne Peder Kofoed til Kyndegaard, i Landsdommers Sted1), Oluf Bagge til Baggegaard, Tinghører i Nordre Herred, af Vaaben2), Hans Persen, Tinghører i Vester Herrred, Rasmus Thorsen og Oluf ,Jensen, bosiddende Mænd i Olsker Sogn paa Bornholm, bekender for alle og gør vitterligt med dette vort aabne Brev,

at Aar efter Kristi Fødsel 1570 den 4. December, som er første Mandag i Advent, var vi af ærlig og velbyrdig Mand Sehweder Ketting, Høvedsmand paa Hammershus og Bornholm, tilkaldte til at overvære og nøje agte paa, hvad der samme Dag paa et almindeligt Broting3) for forskrevne Hammershus blev handlet og afsagt, og siden give ham det beskrevet under vore Segl, hvilket vi ikke kunde nægte ham.

Saa har paa bemeldte offentlige Broting i vor, menige Tingmænds og mange flere andres Nærværelse ærlig og forstandig Karl Hans Køller, Husfoged paa fornævnte Hammershus, paa sin Høvedsmands, forbemeldte Schweder Kettings Vegne lydelig tiltalt4) en Karl ved Navn Jacob v. Dyke5), født i Ditmarsken, allerførst eftertrykkelig tilkendegivende, at naar han paa nærværende Ting vilde tiltale samme Jacob v. Dyke, saa skete det ikke paa nogen andens Vegne end alene paa Kongelige Majestæts6) eller for nogen anden Aarsags Skyld end alene af Hensyn til dette Slots Rettighed, som er den Gaardsret7), der af høj bemeldte Kongelige Majestæt er givet for alle Slotte og Adelsmænds Gaarde i Danmark, og at det ærbare Raad8) til Lybæk aldeles intet havde at skaffe med denne Klage, men alene vilde oppebie og vogte paa Rettens Udgang i en Sag, som ved den Kejserlige Kammerret var Raadet og Jacob v. Dyke imellem.

Samtidig begærede fornævnte Hans Køller af ærlig og højlærd Mand Mester Herman Boitin9) som ogsaa paa samme Tid inden Tinge var, at han som en Kejserlig autoriseret Notarius vilde gøre og meddele hans Høvedsmand, forbemeldte Schweder Ketting et eller flere Bevisdokumenter, saa mange han havde Behov, om, hvad der skete inden samme Broting. Thi Høvedsmanden vilde i denne Sag ikke gøre andet end at forsvare Danmarks Krones Rettighed paa dette Slot.

Derpaa berettede forbemeldte Hans Køller, hvorledes samme Jacob v. Dyke i sidstafvigte August eller Høst var kommet uforventet til Hammershus og havde begært at tale med Høvedsmanden hvilket han straks uhindret fik Adgang til. Han blev straks gæstbuden af Høvedsmanden og ved dennes eget Bord redelig trakteret, fordi han som Dreng havde tjent Høvedsmanden for henved 20 Aar siden. Saaledes siddende ved Høvedsmandens Bord gav han tilkende, at han med det ærbare Raad til Lybæk havde en Sag udestaaende, som ikke endnu var afhandlet, og samtidig fremsatte han nogle farlige Trusler. Da paamindede Høvedsmanden ham og bad ham bruge en sømmelig Mund om Herrerne. Siden rejste forbemeldte Høvedsmand til Rønne. Her kom ogsaa forskrevne Jacob v. Dyke til Stede for at forhandle med Storfyrsten af Moskov's Kaptajn Karsten Rode10) om nogen Gæld, som Jacob sagde, han var ham skyldig, men som Karsten ikke vilde vedkende sig. Derefter kom Høvedsmanden til Kundskab, at samme Jacob v. Dyke skulde have udtalt overfor fornævnte Karsten Rode nogle Trusels- og foragtelige Ord mod det ærbare Raad til Iybæk. Derfor lod Høvedsmanden straks Karsten Rode blive stævnet for ædige Mænd Henrik Svart, Byfoged, Fallentin Steffensen, Borger i fornævnte Rønne, og Peter Schults, født i Custrin, og efterat Karsten Rode hos dem var formanet til for Guds og Sandheds Skyld at sige og vidne, hvad han havde hørt Jacob v. Dyke sige om det ærbare Raad til Lybæk, saa vidnede han paa sin Sjæls Salighed med oprakte Fingre formedelst sin Ed, at han tit og ofte havde hørt Jacob v. Dyke sige, at han havde noget udestaaende med Herrerne af Lybæk og vilde tvinge dem saaledes, at ikke en Borger skulde vove uden Fare at stikke sit Hoved ud af Porten. Om dette Vidnesbyrd blev der offentlig inden forskrevne Broting oplæst et omhyggelig bevaret Papirsbrev, som er udgivet og beseglet11) af fornævnte Henrik Svart og Fallentin Steffensen. Endvidere blev der samtidig lydelig oplæst et andet beseglet Papirs brev, som Michel Augustin og Ditlef Reinholt, Borgmestre i Rønne, havde udgivet, indeholdende, at. Adam Leestman, Borger i København og paa den Tid Kongelige Majestæts beskikkede Skibskaptajn, havde overfor dem efter tilbørlig Formaning ligeledes paa sin Ed svaret og bekendt, at han ogsaa tit og ofte af fornævnte Jacob v. Dyke havde hørt saadanne Trusels- og foragtelige Ord mod det ærbare Raad til Lybæk.

Tillige berettede fornævnte Hans Køller, at Høvedsmanden efter saadant Vidnesbyrd ikke havde kunnet andet end give sine Herrer det forefaldne tilkende. Han havde derfor ladet forskrevne, Jacob v. Dyke ophente til Slottet, og - ved at indsætte ham løs og ledig i et tilbørligt Sengekammer med gode rene Lagener, Seng og Redelighed og lade ham spise af Høvedsmandens egen Gryde - havde han foreløbig taget ham i Forvaring, indtil han kunde faa tilkendegivet sine Herrer det og erholde deres Mening derom.

Og derfor satte nu forbemeldte Hans Køller først det Spørgsmaal frem i Rette, om han efter foromtalte LejIighed havde haft en ret Aarsag til at tage Jacob v. Dyke i Forvaring, og om han heri havde gjort Ret eller ikke, og begærede han herom en Dom af Tingmænd.

Til saadan Klage, Begæring, Spørgsmaal, Brev og Vidnesbyrd svarede Jacob v. Dyke, at han haabede ikke, at Karsten Rode skulde med saadant sit Vidnesbyrd vidne ham Livet af; thi det var Løgn, naar Karsten Rode sagde sig at være en svoren Borger af Lybæk; for det andet saa var han ogsaa en aabenbar Sørøver, hvad de af Danzig og flere andre agter og holder ham for at være; for det tredie saa var han tilbagekommen, da han sin Gæld her og der ikke kunde betale, og dertil var han hans Uven; han havde villet tvinge v. Dyke til at tjene ham, hvad v. Dyke ikke vilde gøre, og derfor havde han jammerlig slaaet denne med sit Spyd og trykket sit Rør løs paa ham12) to Gange, saa at v. Dyke maatte løbe for ham fra sin Kjortel. Deslige anførte bemeldte Jacob v. Dyke, at Vidnet Adam Leestman var blot een Mand, og eet Vidne alene mod en var intet Vidne.

Dertil blev svaret paa Høvedsmandens Vegne, at hvad det sidste Punkt med Karsten Rode angik, da var det bevisligt, at saadan Trætte og Slag imellem dem var foregaaet længe efter, at forskrevne Vidnesbyrd var aflagt; nen i de tre andre forommeldte Punkter tilkom det ikke Klageren at dømme, thi han var ikke klar paa disse Punkter, nemlig om Karsten Rode ikke skulde være Borger til Lybæk, om han skulde være en Sørøver, og om han ikke skulde kunde betale sin Gæld. Herom var der Parterne flere Ord imellem.

Saa er disse 6 Mænd, som er Per Jørgensen, Mons ,Jensen, Hans Skomager af Sandvig, Hans Jensen, Hans Nielsen og WiIlom van Monster af Allinge, blevet udvalgte af begge Byfogderne13) og er udgaaede14), har raadslaaet og er derpaa atter i Tinget indkomne, hvorefter de angaaende det af Hans Køller rejste Spørgsmaal om Jacob v. Dykes Hensættelse i Forvaring har afsagt den Dom, at eftersom forbemeldte læste Breve indeholder, at .Jacob v. Dyke saaledes har truet den Kejserlige Stad, og efterdi der staar i den Skaanske Lov, at den, som truer og fører Fejde paa et Land eller Stad, maa ingen Borgen nyde15), saa har fornævnte Schweder Ketting gjort Ret dermed, at han lod Jacob v. Dyke indlægge og forvare indtil videre.

Samtidig har fornævnte Hans Køller ydermere tiltalt Jacob v. Dyke paa Kongelige Majestæts Vegne, idet han klagende har tilkendegivet, at samme Jacob v. Dyke er brudt ud af fornævnte Kammer og har oversteget og oversprunget Kongelige Majestæts sin naadigste Herres tvende Mure, hvad der er bevisligt, og hvad han selv har tilstaaet. Og bemeldte Hans Køller har derpaa sat i Rette, om ikke fornævnte Jacob v. Dyke derved havde forbrudt sit Liv efter den ottende Artikel i den af høj bemeldte Kongelige Majestæt for hele Danmark udgivne Gaardsret, hvilken Artikel lyder:

Hvo, som stiger Kongens Hus eller nogen Adelsmands Gaard, inden eller uden, som er befæstet med Mur, Grav eller Planke, eller som Port er for, miste Livet16), og hvilken Artikel blev lydelig og aabenbarlig oplæst inden fornævnte Broting.

Dertil svarede Jacob v. Dyke, at han kun udbrød og steg over Murene paa Grund af det haarde Fængsel og Savnet af aandelig og menneskelig Trøst, og for at han kunde komme til at tale med Høvedsmanden.

Herimod svarede Hans Køller, at naar .Jacob v. Dyke paastod at have haft saa haardt Fængsel og ingen hverken menneskelig eller aandelig Trøst at have nydt, saa var dette ikke Sandhed; det kunde bevises at have været anderledes; for Trøsts Skyld havde man ogsaa ladet en Prædikant komme til ham, naar han havde begært det. Med mange flere Ord begærede Hans Køller en endelig Dom om, hvad Ret var.

Derfor er forskrevne tvende Byfogeder Henrik Laursen og Jørgen Hartvig med fornævnte 6 Tingmænd af Sandvig og AlIinge tilligemed 2 til Hjælp tagne ærlige Mænd af Landet, Som er Mads Lassen, Sandemand i Rutsker, og Jørgen Persen i Olsker Sogn, alle tiIsammen17) udgaande og efterat have raadslaaet komne ind igen, hvorpaa de i Retten har afsagt følgende Dom: Efterdi Jacob v. Dyke, som han selv tilstod, er brudt ud og er sprunget over Slotsmurene, saa kunde de ikke frikende ham, men maatte efter højbemeldte Kongelige Majestæts udgivne Gaardsret kende ham skyldig til at miste sit Liv. Dog bad de derhos, om muligt var, at han maatte blive benaadet.

Som han nu intet særligt derimod sagde eller svarede, men, alene forventende den salige Stund, hengav sig med god kristelig Bekendelse i Guds Vilje, saa blev han henført, afhugget18), straks lagt i en Kiste og derefter med god kristelig Forsamling paa Allinge Kirkegaard begravet.

At vi forskrevne, efter saadan Tilkaldelse, paa forbemeldte Broting har overværet og paahørt alt dette saaledes i Sandhed at være sket og foregaaet med Ord, Tiltale og Gensvar, Protestering og Dom, som forskrevet staar, og ydermere vil bekræfte det, naar og hvor Behov gøres, det vidner vi med vore Segl, trykkende dem her nedenunder19) dette vort aabne Brev, som er givet og skrevet Aar og Dag som foran nævnt.


Noter:
1)Bornholm havde i tidligere Tid sit eget Landsting (Overret) med Landsdommerer. Ovennævnte Peder Kofoed synes ikke at have været fast ansat bornholmsk Landsdommer; men ved ovenomhandlede Sag er han altsaa optraadt i den rette Landsdommers Sted. Som det vil bemærkes ovenfor, var han imidlertid ikke til Stede ved Sagen for at dømme, men for sammen med 4 andre at udstede Vidnesbyrd om det foregaaede. Det er dog muligt., at han har ydet Dmmerne i Sagen juridisk Støtte.
2)Ordet Tinghører, der senere i Tiden har betydt Meddomsmand, maa ovenfor være brugt enstyrligt med Herrerdsfoged, idet Oluf Bagge var Herredsfoged i Bornholms Nordre Herred. Naar han ovenfor betegnes som værende af Vaaben, vil det sige, at han til en vis Grad var adelig; var Væbner, Frimand. Jfr. herved Skriftet "Væbnere, Adel og Frimænd paa Bornholm" af J. A. Jørgensen (Frits Sørensens Forlag, Rønne, 1905).
3)Hammershus Broting vilde egentlig sige Hammershus Birketing (Birkeret, Birkedomstol). Dette Ting kaldtes Broting, fordi Retten holdtes i en til Hammershus hørende Bygning, som laa inde paa Slotsbanken lidt nedenfor selve Slottet, i ringe Afstand fra Slotsbroen. Af bemeldte Tinghus (Retshus, Domhus) ses endne lave Murrester til venstre for Vejen, som i en Bue til højre fører op til Slotsporten. Under Hammershus Broting (Birketing) hørte ikke blot Hammershus, men ogsaa Allinge og Sandvig. Tinget (Tingstedet) blev ved Hammershus's Nedlæggelse flyttet til Sandvig og senere til Allinge, hvilke Byer tilligemed Hammeren og Egnen omkring Hammershus vedblivende er en Retskreds under Navnet Hammershus Birk, for hvilken Retskreds Byfogden i Hasle er Birkedommer. Naar i ældre Tid en mindre Del af et Herred blev gjort til en særskilt Retskreds, blev denne nye Retskreds jævnlig kaldt et Birk (et Navn, der ogsaa er blevet anvendt om Købstæder og Købstadslove). Distriktet Hammershus Birk var i gammel Tid en Bestanddel af Bornholms Nordre Herred.
4)Husfoged (Fuldmægtig, Skriver) Hans Køller optraadte altsaa ved ovenomhandlede Sag som Sagsøger, Klager, Anklager, Aktor.
5)Det er uvist, hvorledes hans Navn rettelig skulde skrives. J Begyndelsen af Originalakten og et Par Steder senere skrives han Jacob vam Dy'ke; de øvrige Steder i Akten er Efternavnet derimod skrevet henholdsvis Dike, Dicke, Dik; enkelte Steder staar vom i Navnet, men ellers vam; der skulde maaske overalt rettelig have staaet van. I ovenstaaende Gengivelse af Akten er det valgt at benævne den paagældende Jacob v. Dyke.
6)af Danmark
7)I ældre Tid gjaldt navnlig for Besætningerne paa Statens Slotte (Borge, Fæstninger) en saakaldet Gaardsret (Lov, Disciplinærlov). Frederik d. II. udstedte under 9. Maj 1562 en ny Gaardsret (senere trykt i Kolderup-Rosenvinges Samling af gamle danske Love 5. Bind Side 37 og i V. A. Sechers Samling af Forordninger m. m. 1. Bind Side 184).
8)Regeringen i Lybæk (Fristad under det tyske Kejserdømme).
9)Herman Boitin var en Lybækker. Han ses at være optraadt paa Bornholm l Tiden 1545-1573, (Lybækkerne besad Bornholm i ca. 50 Aar, 1525-1576). I Aarene 1547-1556 var han lybsk Høvedsmand paa øen. Det synes, at han, navnlig medens han var Høvedsmand, har grebet virksomt ind i den bornholmske Retspleje bl. a. ved selv at sidde som Retsformand paa Herredstingene og som Meddommer paa Landstinget, (de faste bornholmske Herredsfogder var paa vedkommende Tid indtil videre afskaffede). Jfr. Hübertz's Aktstykker til Bornholms Historie SIde 193, 197; 148, 198.
10)Karsten Rode var en Person, som under den nordiske Syvaarskrig (endt i December 1570) drev Sørøveri i Østersøen. Jfr. Hübertz's bornholmske Aktstykker Side 365 og 367.
11)forsynet med Segl under. I ældre Tid var det mindre almindeligt, at et vigtigt Dokument underskreves af Udstederen. Det forsynedes derimod i Reglen blot med hans Segl, hvilken Besegling ansaas for bedre end en Underskrivning. Jfr. Note 19.
12)skudt efter ham.
13)Det er sikkert Byfogderne for Allinge og Sandvig, der ovenfor er Tale om. Af flere Aktstykker fremgaar, at Allinge og Sandvig i ældre Tid har haft Byfogder. Jfr. saaledes Hübertz's bornholmske Aktstykker Side 129, 131 og 156, hvor en Henning Clausen, Byfoged i Sandvig, omtales. Jfr. endvidere Bornholms Historie af J. A. Jørgensen 2. Bind Side 4, hvoraf fremgaar, at der i 1661 var 2 Byfogder for Allinge og Sandvig. Det maa imidlertid her erindres, at i ældre Tid var de danske Byfogder almindeligvis ikke som nu Dommere. - Der har mulig ikke været ansat nogen særlig Birkefoged (Birkedommer) for Hammershus Birk, da ovenomhandlede Sag blev behandlet, idet Akten Ikke omtaler nogen saadan Birkefoged.
14)gaaede ud af Retslokalet.
15)har ikke Adgang til at være paa fri Fod mod at stille Borgen (Forløfte, Kaution) for sig; jfr. Hübertz's bornholmske Aktstykker Side 497 og 161. - Kofod-Ancher bemærker at Dommen ved at henvise til den Skaanske Lov beviser, at skaansk ret var gældende paa Bornholm, da Skaane var dansk, (i ældre TId havde Danmark en Jydske Lov, en Sjællandske Lov og en Skaanske Lov, hvilke Retssamlinger var indbyrdes noget forskellIge). Men nævnte lovkyndige tilføjer, at den i Dommen ommeldte Regel om Borgen imidlertid ikke synes at fremtræde i den skaanske Ret.
16)Det er § 8 i Frederik d. II.'s Gaardsret, som ovenfor refereres, jfr. Note 7.
17)De 6 Mænd af Allinge og Sandvig, som først afsagde Dom (Kendelse) angaaende .Jacob v. Dykes Arrestering, samt de 2 Byfogder for nævnte Byer(jfr. Note 13) og yderligere 2 Mænd fra Nabosognene, ialt 10, traadte altsaa sammen for at afsige en Brotingsdoml om, hvorvidt omtalte v. Dyke havde overtraadt Gaardsrettens § 8. Det Var ellers bestemt i Gaardsretten, at Overtrædelser af denne ikke skulde behandles ved de almindelige Domstole, men skulde foretages ved en for hver enkelt Sag særlig Sammensat, nærmest af Slottets egne Folk bestaaende Domstol ("Borgestueretten"). Som Akten viser, har man imidlertid ved den deri omhandlede Sag ikke taget saa nøje Hensyn til nævnte Regel.
18)halshugget
19)Under Beskrivelsen er paalagt i Række tværs over Bladsiden 5 klæbende Seglklatter (Voks); hen over disse er lagt en bred Papirsstrimmel, og ovenpaa denne har de 5 (i Begyndelsen af Akten nævnte) Udstedere nedtrykket deres Signeter.