Gamle Slægter

Af de store Købmandsslægter, som have vandret paa Rønne Storegade, kan Slægten Kofoed føres længst tilbage. Peder Kofoed var en Stormand, da han 16. Juli 1510 næst efter Præsterne, men foran selve Landsdommeren paa Bornholmernes Vegne maatte udlove Lybekkerne en Brandskat paa otte Tusend Lod Sølv, efter at disse fem Dage forud havde overfaldet Landet Selv maatte han som Gidsel for Skattens fulde Ydelse lade sig føre til Lybek og kom først ved Aarets Slutning tilbage til Bornholm. Han var Borgermester i Rønne 1522 og 1532 og blev efter alt at dømme Stamfader til den store Kofodsslægt, selvom dennes 1786 trykte Stamtavle lkke kendes ved ham. I Rønne stod Slægten højt indtil 1645, da Borgermester Peder Hansen Kofoed (1598- 1648) under Svenskernes Overfald paa Bornholm fremmede en Overenskomst med Fjenden om en Brandskat paa ti Tusend Rigsdaler og ved sin hele landsforræderiske Optræden paadrog sig en Landsforvisningsdom. Hans Søn Kapitajn Jens Pedersen Kofoed (1628-1691), gav Rønneslægten ny Glans ved sin Del i Opstanden mod Svenskerne 1658, men havde som Følge af sit Ægteskab bosat sig i Hasle.

En anden Rønneslægt, som igjennem Hundred Aar nævntes blandt Byens første, var Slægten Kames eller, som Bornholmerne udtalte Navnet, Kam. Det var dem fremmed; Slægten var rimeligvis indvandret fra Skotland. Elsebet Kames blev omkring Aar 1552 gift med den bornholmske Adelsmand Henning Gagge, Kongens Jurisdiktfoged paa Bornholm; Ægteparret ejede. Almegaard i Knudsker Sogn, et Par Kilometre Nordøst for Rønne; her døde han 29. Juni 1562 og hun 23. Oktober 1578. Hun var, efter Tiden at dømme, Søster til eller Datter af den ældste Claus Kames i Rønne, hvis Hustru Margrete døde 10. Maj 1593. Denne havde, siger Sagnet, i en Dyrtid sat et stort Forraad Brød til Bagning i sin Ovn, da en Stodder tiggede om Brød ved hendes Dør; hun afviste ham med de Ord: "Jeg ejer selv ikke Brød i Huset." Da hun senere skulde tage sine Brød ud af Ovnen, fandt hun sit Ord gjort til Sandhed, idet alle Brødene var forvandlede til Sten. De bornholmske Stenbrød tilhøre ikke Sagnriget; Greve Christian Rantzov, som 1661 kom til Landet for at tage Bornholmerne i Ed til deres nye Arvekonge Frederik den Tredje, førte et af dem med sig over til Kongen, og Magistraten i Rønne udstedte sit Vidnesbyrd, forsynet med Stadens Segl, om at det virkeligt var blevet til paa den skildrede Maade. Endnu Hundred Aar senere saas dette vidunderlige Stenbrød paa det kongelige Kunstkammer i København. En yngre Claus Kames sad 1648 som Raadmand i, Rønne sammen med sin Søn Claus Clausen Kames, der var Byens Borgermester 1658 og 1661 og greb virksomt og kraftigt ind i Opstanden mod Svenskevældet 1658, da Landets samlede Stænder 9. December valgte ham til midlertidig Landshøvding i den dræbte Printzenskölds Sted. Efter sin Slægtning Sivert Gagges Død 30, Juli 1661 tog han ud at styre Myregaard i Aaker Sogn for hans .Enke; efter hendes Død flyttede han i Slutningen af Aaret 1667 til Baasegaard i Nilarsker, hvor han døde omkring Aaret 1676. I Rønne hørtes senere kun lidet til Slægten Kames.

Næst i Tidsfølgen blandt Rønne Storkøbmænd !ykkede Slægten Bohn ind. Skipper Herman Bohn, som rimeligvis fra det lybske Omraade var flyttet til Rønne, købte 1585 i Lybek ti Tusend Mursten for Lensmanden paa Hammershus. Da tildragelserne 1645 havde skudt Kofoedslægten til Side, blev Byens fem Raadmændsposter indtagne af Claus Kames og hans Søn Claus Clausen Kames, af Herman Clausen Bohn, Morten Henningsen Bohn og Herman Mortensen Bohn. Endnu omkring 1760 ejedes fire af de største Købmændsgaarde paa Rønne Storegade af Bohn'er. Slægten Bohn tog længst virksom Del i Byens Ve og Vel. Købmand Herman Bohn (1682-1773) lod 1729 opbygge sit nye Hospital paa det nedrevnes Plads. Købmand Jochum Ancher Bohn (1756-1809) fik 1806 bygget Byens første Danske Skole som Hospitalets Nabo. Han var Broder til Legatstittetsken Etatsraadinde Marie Kofoed (1760-1838). Ved hans Død 1. Maj 1809 gik Navnet Bohn ud af Rønne Bys Krønike.

Efter Aar 1600 synes de kendte Købmændsnavne Colberg og Wichmann indvandrede i Rønne Borgerskab, efter alt at dømme fra Østersøens Sydkyst. Slægten Raschs Stamfader er Philip Rasch, der var født 5. April 1648 paa Unevad Gaard i Sønderjylland, Søn af Herredsfoged Jes Rasch, og som 1668 bosatte sig som Skipper i Rønne, hvor han døde 2. Marts 1722. Et mærkeligt Spil af Skæbnen førte Navnet Arboe hid. Otto Johan Poulsen Arboe var født 1666 i Viborg og virkede fra 1688 til 1692 som Konduktør ved Bygningen af Kasteller og de andre Fæstningsværker omkring Rønne; han giftede sig her 24. September 1689 med en Borgerdatter Karen Orisbjerg, men kaldtes af sin militære Tjeneste atter bort fra Bornholm. Dette Ægtepars Sønnesønner Otto og Peter Poulsen Arboe optog, omkring Aaret 1745 Tilvirkningen af Stueuhre, de gode "gamle Bornholmere", og grundlagde hermed et paa Bornholm nyt Haandværk, som blomstrede frodigt i det følgende Hundred Aar for saa at dø ud. I Aaret 1838 udgjorde de 38 Uhrmagere med deres 40 Svende og Drenge den talrigste Haandværkerstand i Rønne.

Ogsaa andre Slægter, som til Tider ere traadte frem i Rønne Bys Handelsliv, ere indvandrede udefra. I Slægten Boss et den første kendte Mand Arendt Boss, der som Sergeant i Byens Militsvar med i Toget mod Hammershus 9. December 1658, Slægten Wolfsen skal være.kommen fra Skotland til Svanike, hvor Skipper David Wolfsen var bosat 1629 og senere blev Raadmand. Navnet var Bornholmerne fremmed; de skrev David Olsen. Grene af denne Slægt bosatte sig omkring Aar 1700 i Rønne, hvor Albret Wolfsen var Hospitalsforstander 1711. Christian Leegaard Wolfsen, født paa Kristiansø 1746, bosatte sig 1770 i Rønne som Skipper og døde her 1809; han blev Fader til den dristige Kaperkapitajn, senere Toldinspektør, Ridder Caspar Henrik Wolfsen (1781- 1836), og Farfader til Grundlæggeren af Fajance- og Majolikafabriken "Søholm", Herman Sonne Wolfsen (1811-87). Mester Baltser Engel (1659-1718) kom som Kirurg ("Barberer") fra Nakskov til Hasle, hvor han døde 1718, og hans Børn, spredtes over Bornholm. Jørgen Stender, født 1702 i Sønderborg, kom som Bogbindersvend til Rønne og døde, her som Borgerkapitajn og Købmand 1773; han nød den Lykke at kunne gifte sig fem Gange, den ene Gang med den rige Amtsforvalter Christopher Horns Enkefrue Anna Magdalene Busch fra Kannikegaard, og at grundlægge den store Slægt Stender. Hans Henriksen Schor, barnefødt paa Lolland, blev 1691 Amtsforvalter paa Bornholm og giennem sit Ægteskab med den rige Købmandsdatter Elsebet Povlsdatter Kofoed fra Svanike Stamfader til Slægten Schor.

En stor Del af de bornholmske Slægter nedstammer fra hidkaldede Præster. Jens Hansen Sode, 1632 Sognepræst l Hasle og Rydsker, død af Pesten 1654, hans Eftermand og Svigersøn Povl Hansen Ancher, kendt som Bornholmernes Leder i Opstanden 1658, død som Provst 1697, dennes Svoger Oluf Nielsen Sonne, Sognepræst i Østrelarsker fra 1657 til sin Død 1672, Didrik Svendsen Funch, Sognepræst i Aaker fra 1676 til sin Død 1687, Ole Frandsen Togsværd, Præst i Rø 1715, i Østrelarsker 1718, død 1751, Hans Christian Mahler, Sognepræst i Olsker fra 1723 til 1759, Christian Winsløv, Sognepræst i Povlsker fra 1788 til 1812, alle grundlagde de i deres frugtbare Præstegaarde kendte bornholmske Slægter. Ogsaa Slægten Bidstrup turde i sit Udspring høre ind under Kirken; Navnet (Bispetorp) findes ikke som Stednavn paa Bornholm, hvor Torper eller Landsbyer ikke have dannet sig, og er rimeligvis hidført fra Sjælland. Nikolaj Jensen Bistrup var Degn i Olsker 1734-64 og hans broder Hans Bistrup Degn i Vestremarker 1764-74. Men der findes ogsaa andre Bidstrupslægter. Slægten Predbjørn nedstammer fra en Datter af Provst Claus Predbjørnsen Langsted, Sognepræst i Bolsker fra 1671 til 1682.

Ved saaledes at følge de gamle bornholmske Slægter studser man ved at se saa mange af dem have sit Udspring i en andet Steds fra indvandret, "ført" Stamfader. Det gælder ikke blot de i Rønne indlevede Slægter; det gienfindes rundt om i de andre Byer og i Landsognene. Slægten Rømer nedstammer fra Hans Remer, der blev Landsdommer paa Bomholm 1550. Slægten Müllers Stamfader, er Ancher Anthoni Müller, der, født i Kallundborg 1654, blev Landsdommer paa Bornholm 1687, ejede Vallensgaard i Aaker Sogn og døde 26. Februar 1716, Slægten Madvigs første Mand paa Bornholm var Hans Olufsen Madvig, der, født i Blegind, 1681 udnævntes til Skovrider paa Bornholm til Løn for sit tro danske Sindelag under den skaanske Krig og døde paa sin Fæstegaard Kobbegaard i Østrelarsker Sogn 1701. Disse Slægter ere her kun korteligt nævnte som nogle af de mest kendte. Dernæst studser man ogsaa ved at se saa mange af de tidligere frodige og kundbare Slægter forsvundne, uddøde. fra Bornholm. Man sander Ingemanns Ord: Tider skal komme, Tider skal henrulle, Slægt skal følge Slægters Gang.

Ikkun faa af de større bornholmske Slægter lade sig ikke føre tilbage til et fremmed Udspring saaledes først og fremmest den vidt forgrenede Kofoedslægt som tidligere omtalt. Slægten Jespersen nedstammer fra Jes Per Aagesen, der 1648 var Skipper og Kræmmer i Allinge. Slægten Dams første kendte Mand Peder Andersen Dam (1659-1707) levede endnu 1695 som afskediget Konstabel paa Fæstningen Kristiansø og flyttede et af de følgende Aar til Aakirkeby; da han ogsaa nævntes Peder Andersen Bornholm, har han været Bornholmer af Fødsel, rimeligvis en Dammegaardssøn fra Sydlandet. Efter Hjemstedet Vestremarker tog ogsaa Slægterne Westh Navn. Slægten Marcher udgik fra Vestremarker Præstegaard, hvor Rasmus Jensen Marcher sad som Sognepræst 1673- 1726 og tog Navn efter sognet. I Aarene omkring 1700 var det ret almindeligt Brug, at søfarende Bornholmere optog Navnet Bornholm; senere hen. imod Aar 1800 faldt dette Navn for tungt og veg Pladsen for det kortere Navn Holm, som nu bæres af flere Slægter. Paa samme Vis toges Bynavnet Rønne til Kendingsnavn af der hjemmehørende Skippere og Søfolk og dækker nu over forskellige Slægter.