Jeg gør det for historiens skyld.
På Ærø har en entreprenant kvinde genoplivet tobaksproduktionen. Her høster Janni Bidstrup hvert år tobaksblade til over 1000 cigarer, for det gamle fag må ikke uddø, siger hun.
Hvert år i sensommeren høster Jani Bidstrup tobakken. Der går tre store blade til èn cigar.
Når danskere skulle nyde under Anden Verdenskrig, var det ganske ofte dansk tobak, de havde ved hånden. Danmark var nemlig dengang tobaksproducent, og meget af produktionen lå på den lille "sydhavsø" Ærø.
At der i dag stadig dyrkes tobak på øen, skyldes Janni Bidstrup. Da hun mødte sin mand Rasmus for mange år siden, giftede hun sig nemlig til Sognefogedgården med tilhørende bryggeri og landbrugsjord.
- Jeg trængte til at lave noget andet end restaurant, som jeg hidtil havde lavet. Jeg ville gerne dyrke noget, men det skulle være noget andet end korn, gnier odder og kartofler. Hvad skulle jeg finde på? Så fortalte Rasmus mig om dengang, man dyrkede tobak på Ærø, husker den i dag 48-årige tobaksavler.
Ærø på landkortet
Under Anden Verdenskrig var der mangel pa tobak, så det dyrkede man i det milde klima på Ærø. At det blev bryggeriet på Sognefogedgården, der havde tobakken, skyldtes, at man ikke havde kul nok til at holde bryggeriet kørende under krigen. Derfor blev bryggerimedarbejderne omskolet til landbrugsmedarbejdere med speciale i tobak. Ikke et job de havde meget imod, hvis man ser på de gamle sort-hvide fotografier på Sognefogedgården, hvor smilende mænd og kvinder arbejder i tobaksmarken under høj sol. Dengang var det mest pibetobak, men da Janni såede sin første tobaksplante i 2012, var det ikke med en konkret type tobak i tankerne. Det skulle dog vise sig, at det var cigartobakken, der voksede bedst. I dag høster Janni så meget, at hun hvert år kan sende tobak nok til 1200-1500 cigarer af sted til Danmarks eneste tilbageværende professionelle cigarruller, Niels Nielsen, på Sjælland.
- Han rullede den første cigar jeg nogensinde dyrkede, og den smagte faktisk godt, husker Janni, som dog ikke selv er inkarneret cigarryger.
- Jeg kan godt lide at høre de gamle historier om tobaksproduktionen på Ærø, og samtidig synes jeg ikke, cigarrullerfaget skal uddø, siger Janni.
- Jeg startede Ærø Cigar for historiens skyld og for at sætte Ærø lidt på landkortet. Vi har jo kunderne i bryggeriet, siger hun og peger over på det lille Rise Bryggeri, som hører til gården, og hvor hun også er direktør - når hun ikke er tobaksproducent.
Tobakken skal tørre i tre måneder, inden den fermenteres og pakkes. Det gør Janni selv.
- Tobakken er bare en ekstra sjov historie at fortælle om i bryggeriet, siger Janni, som hvert år har masser af sommergæster på bryggeriet. De synes også, det er sjovt at besøge en ægte tobaksplantage.
Selve marken ligger bag bryggeriet og fylder ikke mere end en halv fodboldbane, men tobaksbladene er enorme og strækker sig i to meters højde op mod den blå sensommerhimmel. Det er her, Janni høster bladene, inden de skal ind og tørre, fermenteres og pakkes.
- Jeg tjener ikke mange penge på det, men jeg har jo på den anden side heller ikke nogen udgifter ved det, for jorden er her jo i forvejen. Jeg tænker på produktionen som min pensionsordning, smiler hun.
Det danske klima kan være drilsk, og Janni har prøvet både tørke og storme, som har knækket tobaksplanterne. Alligevel har hun hvert eneste år siden 2013 kunnet høste. Tobaksplanterne er nemlig ganske taknemmelige, og så vokser de adskillige centimeter på en varm sommerdag. Det betyder dog også, at Janni om sommeren bruger hvert lille ledigt øjeblik på at nippe sideskud af planterne, for de er i familie med tomatplanter og skal derfor have fjernet sideskud, så kraften kan gå til de "rigtige" blade.
Ingen ansatte
Bladene plukkes i september, når luftfugtigheden er høj, og de begynder at skifte farve fra grøn til gullig. Derpå bæres de ind på lageret, som er gårdens gamle grisestald, der er bygget om. Her sys de store tobaksplanter på snor. Når bladene er tørre efter cirka tre måneder i grisestalden, skal de fermenteres. Det betyder, at de fugtes igennem og lægges i en lufttæt beholder, til de begynder at gære.
På gården ved Rise Bryggeri har tanni både jorden og pladsen til at dyrke tobak.
- Faktisk selvopvarmer bladene, og på den måde sveder de meget af nikotinen ud. Når de når 45 grader, tager jeg dem ud og starter forfra. Det gør jeg så tre gange, forklarer Janni.
- Når det er sket, skal bladene have fjernet midterstilken, siger Janni og svinger hurtigt et blad om hånden og holder fast i midterstilken, så den ryger af.
- Ja, man kan vist godt se, at jeg har prøvet det før, siger Janni, som ikke har nogen ansatte i tobaksproduktionen og derfor gør det hele selv.
Så skal de tørre en sidste gang, inden bladene pakkes i bundter med 20-25 blade i hver og sendes til Sjælland.
- Jeg ville jo også gerne rulle cigarerne selv, men det ville jo tage mig tre måneder at rulle dem alle sammen, siger hun.
Når det arbejde er overstået, er det som regel blevet forår igen, og i april sår Jannie de tobaksfrø, hun har gemt fra året før, i drivhuse.
Omkring 1. juni kommer de på marken, og så går der ikke lang tid, før jeg skal ud og nippe igen, smiler hun.
|
