Personalia
Eneste bevarede brev fra Thomas Bugge til Jesper Bidstrup, d. Kgl. Bibliotek. N.K.S. 28711 4°


Kiøbenhavn d. 12 Iulii 1789.
Til Hr. Bidstrup i London. Høytærede Herr.

Det glæder mig meget, at jeg på en Gang kan have den Ære at tilmelde Dem meget gode Tiidender. Den første er, at Deres Sextant, som havde lidt Skibbrud på Anholt, lykkeligen er blevet berget, og ubeskadiget til mig er ankommet. Jeg finder den ganske forbilledlig og jeg lykønsker Dem med den herlige Fremgang, som De har gjort. Jeg har forevist den til mange kiendere, og Deres Velyndere, saasom Lous, Lovenorn, Reventlow, Biilow o.s.v. Med det allerførste skal jeg tage den med mig til Hans kongelige Høy hed Kronprindsen. Den anden gode Tiidende er at ved et kongeligt Rescript er det tillat at De i andre 3 Aar beholder det Thottiske Stipendium eller erholder den anden Portion, naar Dr. Møller fratræder samme. Sagen var sendt til Consistorie Erklæring. Conference Raad Rottbøll talede med al Iver imod Ansøgning og ansaa den at være ganske imod Fundatsen af hvilken Aarsag Consistorii Erklæring ey var saa meget til Deres Fordel, som jeg havde ønsket. Sagen maatte da tages fra en anden Side, og ved Forestillingen til Geheime Raad Brant, Etatsraad Selow og Justits Raad Colbiørnsen var jeg saa lykkelig at bringe Sagen til et lykkeligt Udfald.

Den tredie gode Tiidende er at Grev Christian Reventlow ganske bestemt har lovet mig (endog førend Sextanten ankom), at ville forestille at De maatte beholde de 300 Rdl, som De har af Fondet Ad Usus Publicus i alt i 6 Aar. See saaledes min bedste Ven er Tiiden til Deres Reyse fordoblet, og jeg haaber at de sidste Aar skal være Dem mere gavnlige end 3 a 4 af de første, hvilken min Grund strax bestemte Greven. Jeg tvivler ey heller paa at De jo ey vel anvender al muelig Fliid, Omhue og Tiid paa at naae Fuldkommenhed i en Kunst Videnskab og Kunst hvor ved De vil blive en agtet Mand og en duelig Borger. Da De har havt en videnskabelig Opdragelse og er en Videnskabsmand saa skal jeg ved Deres Fremkomst foreslaae Dem til Medlem af Videnskabernes Sælskab.

Dersom De vilde sende mig en Afhandling saa kunde det endog blive indført i Videnskabernes Selskabs Skrivter førend De kom Hiem. Materien maatte være enten om en ny Sag, eller en forhen bekiendt [...?.]. Materie, forbedret og betragtet paa en ny Maade. Dog jeg overlader den fuldkommen til Deres eget Valg om De vil sende os noget eller ey.

Jeg har den Tanke at ville maale 4 Grader af Meridianen giennem Jylland fra Hamborg til Skagen. Jeg vilde maale Grundlinierne med Glas Stænger efter General Roy's Exempel paa Hamdslow Heat. Nogle [...?.] Zenith Distancer maatte da observeres ved Skagen og Hamborg med en 12 Fods Sector. Jeg ville opsætte Sagen til De kom hiem; jeg ville at denne Sector skulde være den fineste af Deres offentlige Arbejder, naar De kom hiem; jeg ville at De skulle reyse med en Sommer, og være Deltager i Opmaalingerne og Observationerne. Saa dette er Ideen. Det kommer an paa om Regeringen dertil ville give de udfordrede Penge af omtrent 500 Rdl, og om jeg lover og beholder Helbred til at kunde udføre dette og mange arbejder, som løbe om i mit

Nu siger man at Prof. Heine fra Gottingen er tilbudet at blive Canceller med 4000 Rdl aarlig Løn, og desuden Adelskab og det hviide Baand. At Manden er en brav Mand der om kan ingen Tvivl være, men at han i en Alder af næsten 60 Aar, at han, som ey forstaar Sproget og ey kiender Landets Love og nye Indretninger, kan giøre os nogen Nytte, derom har nogen Aarsag til at tvivle. Jacob Wolf, som har oversat adskillige Mathematiske Skrivter, bliver »Professor Mathematem extraordinarius«! Formodentligen veed De at liutenant Hoyer kommer til at rejse i afg. Jessens Sted; dog skal det ey egentligen være paa Construetionen. Han gaar først til Frankrig.

Naar jeg har den Fornøjelse at see Brev fra Dem, behag da at underholde mig om nye Opdagelser og Forbedringer udi Mechanic, Optic og Astronomie, som De maatte have erfaret siden Deres Ankomst til England, som og om nogle nye Mænd opstaar i noget af disse Fag.

Med megen Højagtelse forbliver jeg etc.

Thomas Bugge.


[Kommentar: At nævnte CF. Rottbøll gik imod yderligere støtte til Bidstrup, kan skyldes, at han var ven med og faderlig mæcen for den senere så bekendte læge og instrumentmager Jeppe Smith. På dette tidspunkt havde Smith brev som kirurg og var netop blevet student. Det synes som om, at netop Smith profiterede af Bidstrups for tidlige død ved at købe hans første klasses maskiner og redskaber, der var hjembragt fra London. Bidstrup døde 1802, Smith 1821.]