Kilde:
Af Jens Sørensen Bornholmske samlinger, Rk. 3, bd. 20 (2006)

Personalia

Lektor Th. Lind 1885-1967

Om en stilfærdig og stor indsats for Bornholm

Det var nok ikke alle læsere, der fik øje på en beskeden notits i Bornholms Tidende "Fredag Aften 23. Juni 1922 ", der kort konstaterede: "Adjunkt ved Svendborg Statsskole, Lind, er ansat som Adjunkt ved Statsskolen i Rønne fra 1. August". Tre linjer på side 5, der skulle vise sig at indvarsle noget meget positivt for gymnasiet i Rønne - og i mindst lige så høj grad for det bornholmske samfund som helhed.

Personlige data
Theodor Christian Lind blev født 3. marts 1885 i Svaneke som søn af fiskehandler Hans Oluf Theodor Lind og Jørgine Marie Lind (født Sonne)¹. Han var således 37 år, da han vendte hjem til fødeøen Bornholm med en solid uddannelse og ni års pædagogisk erfaring i bagagen. Student fra Rønne Statsskole med "106 Points, 1. Karakter og Udmærkelse" på eksamensbeviset 1904². Derefter cand.mag i historie, med dansk og tysk som bifag. (Københavns Universitet).
I studietiden, der varede ca. 11 år, boede Th. Lind i begyndelsen i Saxogade på Vesterbro og siden på Regensen³ men fra 1913 - allerede før afsluttende eksamen - blev han lærer ved Bogø private Realskole og Artiumkursus og fortsatte i den stilling til 1920. I 1915 indgik han ægteskab med Louise Johanne Kathrine (født Mossin).
1921 - 22 fortsatte karrieren med ansættelse som adjunkt ved Svendborg Gymnasium. Herfra gik det hjemad til Bornholm, hvor der fra skoleåret 1922-23, efter lektor Andreas Vilhelm Øllgaards pensionering⁴, var en ledig stilling som adjunkt ved Rønne Statsskole. Og familien Lind flyttede ind i villaen, Store Torvegade 88.

Læreren og eleverne
Th. Lind kom til at virke 25 år på gymnasiet i Rønne med fuldt skema i dansk og historie⁵. To karakterdannende fag der gav ham lejlighed til at præge sine elever med sit humanistiske livssyn og optimistiske tro på en fredelig fremtid. Et livssyn han delte med mange positivt tænkende mennesker efter forskrækkelsen med den frygtelige europæiske storkrig 1914-18.
I den forbindelse er det nok ikke tilfældigt, at han igennem alle årene benyttede Peter Munchs "Lærebog i Verdenshistorie for Gymnasier"⁶, som grundlag for sin undervisning. Et lærebogs-system, der fra 1920 udkom med undervisningsinspektør, lektor Th. A. Muller⁷ som medforfatter. Lind har nok været på linje med de to lærebogsforfatteres historiesyn og har som disse lagt vægt på kulturhistorien og den politiske udvikling i Europa med udblik til den øvrige verden. For Lind og hans generation af historikere har P. Munch formentlig været meget inspirerende - ikke alene som underviser og forfatter - men tillige som aktiv politiker og betydende skikkelse i Danmarks nyere historie. Han var pacifist og som ivrig tilhænger af Folkenes Forbund fuldstændig overbevist om, at jordens lande og folk i fremtiden - efter afslutningen af Første Verdenskrig - ville afgøre uoverensstemmelser ved forhandling eller international mægling - og ikke gribe til noget så primitivt som krig.
Den politiske udvikling - især i Tyskland fra 1933 - og krigsudbruddet i 1939 gjorde optimismen på menneskehedens vegne til skamme. Og P. Munch, der var Danmarks udenrigsminister i perioden 1929-40, er efterfølgende blevet betragtet som stærkt medansvarlig for, at Danmark ikke var rustet til forsvar mod det tyske angreb 09.04.1940.
Lind blev i 1932 udnævnt til lektor⁸ og var, efter alt hvad der er overleveret, meget respekteret som kollega og vellidt af eleverne. Efter Linds død 09.08. 1967 kom det samme år meget direkte til udtryk i "Jul paa Bornholm", hvor "To gamle elever", uden at sætte navn under, skrev om deres "gamle" lærer⁹.
Flere gange blev Lind af journalister spurgt om sit forhold til eleverne. Det afviste han selvfølgelig at forholde sig til. Men der kunne opstå en sprække i forsvarsværket, når samtalen kom ind på hans syv år som lærer ved kostskolen på Bogø, da får man som læser et glimt af den varme og sympati Lind omfattede sine elever med¹⁰. Og i en avisartikel op til Linds 60-års fødselsdag får man refereret en morsom situation, der virker oplevet af referenten og siger meget om Linds tone og den hyggelige stemning i klasseværelset: "Naar en Elev afslører katastrofal Uvidenhed om de Puniske Krige eller Oehlenschlægers Tragedier, lyder det mildt overbærende og blidt ironisk fra Lektor Lind: "Ja-ja!, nu maa du hellere sætte dig ned og hvile paa dine Laurbær, og saa maa du selv afgøre, om du sidder blødt".¹¹
Allerede i Bogø-tiden begyndte Lind at indsende citater til redaktionen af "Ordbog over det danske Sprog". Det fortsatte han med gennem resten af sit liv, og det blev ved udgivelsen af 27. og sidste bind i 1955 fremhævet, at det i årenes løb var blevet til ikke mindre end 50.000. Efter at ordbogen var udkommet, fortsatte Lind ufortrødent dette arbejde med henblik på kommende supplementsbind¹². Et materiale som også blev anvendt, da Politikens Forlag udsendte sin "Nudansk Ordbog" 1953.
Til Indbydelsesskrift til Rønne Statsskole 1929 udarbejdede Lind en kortfattet per-sonalhistorisk oversigt: "Lærerne ved Statsskolen i Rønne 1818 - 1929".¹³

Den gode borger
Der gik kun få år før Lind og det omgivende bornholmske samfund - uden for gymnasiet - fandt hinanden. Begyndelsen blev gjort, da rektor M.C. Koefoed, som redigerede "Bornholmske Samlinger", i 1926 bad Lind om hjælp til dette arbejde, og hans første bidrag "De senere Aars Litteratur om Bornholm" blev trykt i bd. 18, 1927.
I 1928 var Bornholm - med amtmand Ove Koefoed i spidsen - vært for Det 6. danske hjemstavns-stævne i dagene 1.-5. august, og Lind indtrådte på opfordring i ledelsen som sekretær. Stævnet blev en stor succes med en række foredrag, holdt af kyndige folk på Bornholms Folkehøjskole i Almindingen, om mange sider af det interessante emne "Bornholm og bornholmere". Elleve af foredragene blev i bearbejdet skikkelse optaget i "Bornholmske Samlinger" bd. 19, 1928.
Amtmand Ove Koefoed skrev på grundlag af sit foredrag "Oversigt over Bornholms Historie til 1660" - fulgt op af Lind med: "Træk af Bornholms Historie efter 1660". Hans foredrag varede en time, og manuskriptet blev til en artikel på 19 sider. En imponerende præstation således at koncentrere et så bredt emne og alligevel gøre fremstillingen fuldt dækkende.
Det førte til, at man på Bornholm for alvor fik øje på Linds store arbejdskraft, indsigt og evne til at formidle sin viden til historisk interesserede bornholmere.
Lind fik i de følgende år stor indflydelse på mange forhold i det bornholmske samfund - vel at mærke uden at deltage i lokalpolitik; men udelukkende gennem flittigt arbejde på fremtrædende poster i indflydelsesrige institutioner og foreninger.
I 1929 døde Bornholms Museums formand, arkitekt og professor Mathias Bidstrup, og Lind lod sig vælge til den ledige plads i bestyrelsen og blev næstformand. Året efter (1930) måtte han overtage formandsposten, da Bidstrups efterfølger, overlærer Eggert Christopher Tryde¹⁴, afgik ved døden.
Med Lind fik Bornholms Museum en langtidsholdbar formand og leder - de to funktioner forenedes den gang i én person - og tilmed en mand med en uddannelse og interesser, der passede særdeles godt til det krævende og ansvarsfulde arbejde. Forbløffende er det at tænke på, at denne stilling dengang kunne klares som fritidsbeskæftigelse. Det siger noget om, hvor meget museets virke er udvidet siden da. Men for Lind har det været en position, der medførte kontakt med andre museumsfolk både på og udenfor Bornholm, og hvorfra han har kunnet følge med i sin fødeøs arkæologiske og historiske udforskning. Endvidere har han haft det privilegium, at alle fund og gaver til museet passerede hans hænder for registrering - og i mange tilfælde beskrivelse. Det blev til små afhandlinger om arkæologiske fund og andre til museet indkomne genstande, der blev trykt i "Bornholmske Samlinger" fra bd. 21. 1932 til bd. 31, 1947 og genoptrykt i "Bornholms Museum Beretning om Aaret ..."¹⁵
Til hjælp på museet havde Lind gennem årene, som kustoder, ægteparret Olga og (snedkeruddannede) H.P. Holm, og selvfølgelig den øvrige bestyrelse. Særligt med kassereren, apoteker Knud Th. Jørgensen havde Lind et nært samarbejde og sammenfaldende interesser.¹⁶
Gennem årene lagde Lind på opfordring og af egen drift pen til bidrag i form af mindre afhandlinger. Tidligst "Helleristninger paa Storeløkkebakken i Olsker" i "Hilsen til M.K. Zahrtmann" 1931.
I 1933 opfordrede boghandler Edm. Andersen, Colbergs Boghandel, Rønne, Th. Lind til at redigere et lokalt julehæfte under titlen "Jul paa Bornholm", hvilket han sagde ja til, men på visse betingelser. Overbibliotekar Emil Gotzsche skulle være medredaktør og hæftet skulle fremstå som et virkeligt lokalhistorisk skrift uden traditionelle julehistorier.¹⁷
Lind blev meget glad for arbejdet med "Jul paa Bornholm" og fortsatte med at redigere hæftet til 1962, (i alt 30 årg.). Fra årg. 1947 uden medredaktør - da Götzsche døde i 1946.¹⁸ Gennem de tredive år leverede Lind 29 artikler og blandt disse "Det bornholmske Fadervor", som Jul på Bornholm's redaktør (1988-94) Hansaage Bøggild fandt så betydningsfuld, at den blev gentaget i årg. 1994.¹⁹ Helt enestående!
I 1934 udkom på Colbergs Boghandels Forlag "En bornholmsk Haandværkers Erindringer" af Glarmester Johan Hansen, Svaneke.
Manuskriptet var blevet indleveret til Bornholms Museum af forfatterens to sønner²⁰, og Lind sørgede for, at den velskrevne beretning om livet på Bornholm i første halvdel af 1800-tallet, der også omfatter robbefangst i Ishavet, blev tilrettelagt til udgivelse.²¹
Det fint indbundne originalmanuskript opbevares omhyggeligt på Bornholms Museum, og det fremgår umiddelbart ved et gennemsyn, at Lind har gjort et stort arbejde med at gøre skriftet klar til trykning. Det blev til vidtgående redaktionelle ændringer, som kan erkendes ved en sammenligning, og Lind begrunder i et forord nødvendigheden af indgrebet, der især omfatter stoffets fordeling og sammenhæng.
I 1936 ønskede det københavnske forlag H. Hirschsprung at udgive en serie under titlen "Min Hjemstavn", og til bind "Nr. 1 Bornholm" accepterede Lind at skrive seks af ti artikler²², heriblandt "Bornholms Historie" s. 65-72. Kortfattet - men ikke et venstrehåndsarbejde. Tværtimod imponerende godt tilrettelagt for turister og læsere uden større forudsætninger.
Ved rektor Koefoeds død i 1938 overtog Lind formandskabet i Bornholmsk Samfund (fra 1953: Bornholms historiske Samfund) og fra 1939 redaktionen af Bornholmske Samlinger.

Travle år
Der blev i årene omkring Anden Verdenskrig og i de første efterkrigsår trukket store veksler på Linds arbejdskraft. Således må foreningsarbejde have slugt en stor del af hans tid, og man kan ikke undgå en fornemmelse af, at han har haft meget svært ved at sige nej til opgaver, der blot i nogen grad interesserede ham. Udover allerede nævnte to tunge formandskaber, var han medlem af menighedsrådet i Rønne fra 1933 og næstformand i sin sidste periode 1946 - 49. Dertil havde han sæde i Bornholm Vestre Provstiudvalg 1938 - 49.
I 1939 indtrådte han i Foreningen Bornholms bestyrelse, og kom derved til at deltage i betydningsfuldt fredningsarbejde. Selvom foreningens oprindelige opgave, at sikre naturskønne områder mod udenlandske (tyske) opkøb, for længst var løst. Det skrev Lind om i 1939 og 1942.²³
Men listen over Linds tillidsposter fortsætter: Bestyrelsesmedlem i Rønne Foredragsforening, Bornholms Biblioteksforening, Foreningen Nordens Rønneafdeling, Bornholmsafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening og i 1944 var han med til at oprette Byforeningen Svanekes Venner og blev medlem af dens første bestyrelse.
Man har svært ved at forstå, at der også blev tid til at skrive, når undervisningen på gymnasiet også skulle passes. Men det blev der, og Lind fik i krigsårene skrevet både meget og godt.
Til det meget nationale værk "Danmark", der udkom som smukt trykte hæfter hver fjortende dag 1940-45, bidrog Lind med "Rids af Bornholms Historie", der blev bragt i "Nr. 8, 1940". Hele hæftet var viet en beskrivelse af Bornholm med i alt fem artikler - og Oluf Høst's maleri "Aften" i farvegengivelse på forsiden. Mental oprustning af befolkningen i en presset tid.
I 1942 bidrog Lind med "En bornholmsk Bondes Optegnelsesbog fra Slutningen af det 18. Aarhundrede" til "Smaaafhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen pa hans 70 aars Fødselsdag den 8. Juli 1942".²⁴ To jubilæumsskrifter blev også skrevet: "Bornholms Amtsraad 1842 - 1942. 151 Biografier med en Indledning" En titel der godt kan forlede til at vente et noget tørt leksikalt stof, men Lind fik sat kød på navnene og gjort de mange levnedsbeskrivelser temmelig underholdende. Den smukt tilrettelagte bog udkom i 1943 - og samme år yderligere:
"Rønne Børneasyl i 100 Aar" - et lille skrift på 32 sider, der smukt ærede stifterne og de mange Rønne-borgere, som gennem årene havde bakket institutionen uselvisk op. I asylets besøgsprotokol bemærkede Lind et interessant notat: "19. Decbr. 1843. Med Fornøielse saae jeg Deres nyttige Indretning. J.J. Dampe".²⁵
Til det store samleværk "Bornholmernes Land - Øen i øst", der udkom i 1944, skrev Lind et af sine betydeligste arbejder "Bornholms Historie". En redelig gennemgang, der, langt bredere end de tidligere anførte korte artikler, giver et på studier og kilder funderet, realistisk syn på Bornholms forhold til moderlandet Danmark og de andre magter, der havde indflydelse på bornholmernes skæbne - i første række ærkebispestolen i Lund, Hansestæderne og Sverige.
Med dette hovedværk i forfatterskabet indskrev Lind sig i rækken af Bornholmske historikere, der har skrevet Bornholms nyere historie fri af myter og hjemstavnsromantik: (J.A. Jørgensen, M.K. Zahrtmann, Th. Lind). Samlet set peger disse forfatteres indsats frem mod vore dages Ebbe Gert Rasmussens²⁶ på kildestudier grundede historieskrivning. Man må i den forbindelse erindre sig Linds stilfærdige, vise ord det er jo et daarligt Bevis at bestyrke noget usikkert med noget andet usikkert"²⁷, når fantasier om tempelriddere, sakral geometri, hellig gral og nedgravede skatte i vore dage bringes til torvs. Den slags historieskrivning bør vel reserveres underholdningsgenren.
I 1946 skrev Lind tekst til "Bornholms Rundkirker" med tegninger af Oluf Høst en meget smuk udgivelse - som boghandler William Dam havde fået idéen til.²⁸

Sygdom og flytning
Fra midten af fyrrerne levede lektor Lind med et svækket helbred og i 1946 måtte han lade sig operere. Det havde han lidt vanskeligt ved at komme helt over. Kræfterne vendte ikke i fuldt omfang tilbage, og han besluttede at søge afsked fra Statsskolen. Den blev bevilget fra sommerferien 1947 - og i sin tale til årets studenter ved translokationen rettede rektor Ejler Dinesen en tak til lektor Lind for hans indsats for skolen og sluttede: "Lektor Lind har været paa denne Skole i 25 Aar, og hans betydning for Skolen har været stor. Han har præget en Generation af unge Bornholmere. Jeg takker Dem Lektor Lind, paa Kollegers, Elevers og mine Vegne, for hvad De har givet Skolen af Kundskab og Aand".²⁹
Med afslutningen af sit undervisningsarbejde har Lind nok forestillet sig, at der ville blive tid og ro til at klare alle de andre opgaver, der interesserede ham. Men han måtte erkende, at han ikke længere magtede at gøre det på en måde, der kunne tilfredsstille hans egne krav.
I årene derefter begyndte afviklingen af tillidshvervene. I december 1949 forlod han formandskabet i museumsforeningen og dermed ledelsen af Bornholms Museum, og fra 1950 overtog hans tidligere kollega på Statsskolen lektor Aage I. Davidsen³⁰ ansvaret, og ved museumsforeningens generalforsamling 18.11.1950 indeholdt hans formandsberetning stærkt anerkendende ord om lektor Linds indsats for Bornholms Museum gennem de foregående tyve år.³¹ Ligeledes i 1949 udtrådte Lind af Rønne Menighedsråd og Bornholms Vestre Provstiudvalg.
Men disse lettelser i arbejdsbyrden var ikke tilstrækkelige, og han følte det nødvendigt at forlade Bornholm. Det skete i januar 1950. Baggrunden for den afgørelse fremgår tydeligt af afskedssamtaler, som Lind 14.01.1950 havde med datidens tre lokale dagblade. Underrubrikoverskriften: "Flygter fra Bornholm for at faa Fred og Ro ..." udtalte han til Bornholms Avis: "Lægen har sagt mig, at jeg maa indrette mig paa at have det saadan, at jeg ikke har noget at skulle ..."

På afstand
Efter flytningen til Tornebakken 61, Kgs. Lyngby blev Lind ved juletid 1950 udnævnt til Ridder af Dannebrog.³²
I 1954 varetog Lind i samarbejde med Aage Rohmann tilrettelæggelsen af U. Salchows "Militærbeskrivelse over øen Bornholm" der blev udgivet af Bornholms historiske Samfund.
I ca. ti år havde Lind arbejdet med "Svaneke Bys Historie" - et hovedværk i forfatterskabet, som det nu blev muligt at gøre færdigt til byens 400-års jubilæum 01.07. 1955. Det krævede en ekstra indsats, da Svanekes arkiv gik tabt i juni 1610 i forbindelse med, at borgmester Peter Brandts gård brændte. Dermed måtte byens tidlige historie baseres på grundige undersøgelser i Landsarkivet på Jagtvejen og i Rigsarkivet, som Lind efter flytningen havde fået lettere adgang til. Det blev til endnu en fremstilling af Bornholms historie i oversigtsform, da det naturligvis ikke er muligt at skildre Svanekes historie separat. Foreningen Svanekes Venner sørgede for at værket kom til at fremtræde velillustreret og Colbergs Eftf. Bogtrykkeri, Rønne, stod for smagfuld tilrettelægning og god typografi. Det smukke omslag skyldes billedkunstneren William Fredericia.
Det må have været et stort øjeblik for Lind at se bogen færdig.
Torsdag den 30. juni udgav Dagbladet Bornholmeren et tillæg "Svaneke 1555 -1955" med et uddrag af Linds bog: "Da Svaneke blev købstad".
Det skal tilføjes, at Byforeningen Svanekes Venner i 1986 udsendte en ny udgave af "Svaneke Bys Historie", der i flere henseender fremtrådte som gennemgribende ændret. Redaktøren Robert Egevang havde fået den gode idé at udskifte de fleste af førsteudgavens illustrationer med 80 af Valdemar Myhres berømmede folkloristiske og topografiske fotos fra omkring år 1900. Endvidere blev historien ført frem til samtiden med otte nye kapitler skrevet af syv forskellige kyndige folk - foreningens formand læge Flemming Larsen skrev to.³³ Ganske velbegrundede ændringer! Mere problematisk er det, at man har fjernet originaludgavens første kapitel "Forhistorien", og bemærkningen i forordet, "Revisionen af Th. Linds bog har hovedsageligt bestået af en sproglig korrektion ...", forekommer uberettiget. Lind skrev gennem hele sit forfatterskab et korrekt, smukt og billedskabende dansk uden påtaget manér.
Som nytårshilsen 1956 udgav Bornholms Tidende, under titlen "Folket brød sit fremmedåg", bornholmernes gavebrev til kong Frederik den Tredje (29) December Anno 1658. Det historiske dokument blev gengivet i faksimile og Lind skrev forord og en tydning.
Dermed sluttede Linds forfatterskab bortset fra nogle få bidrag til de to årsskrifter, som han fortsat redigerede - Bornholmske Samlinger til 1961 og Jul paa Bornholm til 1962. Disse to skriftrækker og formandskabet i Bornholms historiske Samfund til 1959 vedligeholdt i passende grad forbindelsen til Bornholms kulturliv og dertil kom, at somrene gennem 1950erne blev tilbragt i familiens hus i Svaneke.
Man må betragte "Svaneke Bys Historie" som Linds hovedværk, og på næsten samme niveau bør nævnes "Bornholms Historie" i "Bornholmernes Land" fra 1944 - og specielt Linds tilrettelæggelse og gennemgribende redigering af Johan Hansens "En bornholmsk Haandværkers Erindringer" fra 1934, der er en meget vigtig bog i den bornholmske litteratur med dens velskrevne og detaljerede skildring af livet på Bornholm i begyndelsen af 1800årene.
Den form for litterær formidling, som Lind pålagde sig som udgiver af den store bog, værdsættes i almindelighed ikke som fortjent.
Desværre fik Lind aldrig skrevet om sit eget liv. Måske er både beskedenhed og alt for meget arbejde kommet i vejen? Nærmest kommer man nok Linds opfattelse af sin egen person og indsats i samtaler med bornholmske journalister, som han havde i forbindelse med især flytningen fra Bornholm i 1950 og 70-årsdagen i 1955. Bragt som interviews i de bornholmske dagblade.³⁴ I artiklen "Barndomsminder fra Svaneke" i Jul paa Bornholm" 1955 skriver Lind om sin oplevelse af kirke og skole; men uden at komme ind på livet med forældre og fire brødre i barndomshjemmet, Hullebakke 2.
Heldigvis er mange minder om Th. Lind bevaret hos efterslægten. Hans datterdatter Birgitte Holst-Jensen³⁵ kan fortælle meget levende om tre generationers fælles sommerophold i Svaneke gennem 1950-erne. Blandt meget andet om en udflugt til Hammershus med hendes morfar, hvor lektor Linds levende forklaringer samlede en skare turister om det lille familieselskab.
Rammen om disse ferier var huset på Havnebakken i Svaneke, som jeg fik mulighed for at besøge i begyndelsen af maj 2006. Man kommer ind ad en grønmalet port til venstre for facaden - og videre til højre gennem en lige så grøn låge - til en grøn have, som på flere måder er i tæt kontakt med huset. Der er let adgang for mennesker og en praktisk lem til kartoffelkælderen.
Indenfor i stuerne er der en stemning af gammel kultur. Og i glas og ramme ses William Fredericias originaltegning til omslaget, der pryder førsteudgaven af "Svaneke Bys Historie"- og man lægger mærke til, at svanernes kroner og ring er gule - den farve blev åbenbart sparet væk ved trykningen.
Huset har været i familiens eje siden købmand Mathias Christian Mossin (1851 - 1938) købte det i 1884. Efter hans død overførtes ejerskabet ved skiftet til hans datter Louise Johanne Kathrine Lind, f. Mossin (1885-1974) og ved hendes død gik det videre til ægteparret Linds ældste datter og Birgittes mor, Karen Mossin Holst-Jensen (f.1921).
Lektor Linds sidste år blev præget af sygdom³⁶, og han afgik ved døden 09.08.1967 efter et langt arbejdsomt liv præget af en stor og uselvisk indsats for sin fødeø. Begge bornholmske aviser mindedes Linds store indsats for Bornholm.³⁷
I "Bornholmske Samlinger" skrev redaktøren, lektor CH. Kibsgaard³⁸, om sin forgænger som historielærer på Rønne Statsskole. "Jul paa Bornholm" bragte to nekrologer og to mindedigte".³⁹
"Årsskrift for Rønne Statsskole. Skoleåret 1967-1968" indeholdt også smukke mindeord med følgende karakteristik af en stor personlighed:
"I lærerkollegiet havde Th. Lind en stærk og ubestridt position. På sin venlige og dog bestemte måde formåede han at udglatte de små uoverensstemmelser, som kan opstå og som betyder så lidt; men hvis hans retfærdighedssans blev krænket, kunne han vise stærk og ægte harme, og da viste han, at han også mestrede andre tonearter indenfor sproget".⁴⁰
Selvom kun få nulevende bornholmere har personlige erindringer om lektor Th. Lind, har han dog fået et stærkt eftermæle her på øen i kraft af det, han fik skrevet og tog initiativ til.
Hans hustru - der sikkert bør tillægges en god del af æren for, at lektor Lind kunne nå alt det beskrevne og meget mere -døde i marts 1974.⁴¹

Kilder og noter:
(Forkortelser: "Anm." - Anmeldelse. "Bh." - Dagbladet Bornholmeren. "Bhs.Avis." -BornholmsAvis og Amtstidende. "Bh.Soc. - Bornholms Social=De-mokrat. "Bh.Tid." - Bornholms Tidende. "BS." -Bornholmske Samlinger. "JpB" - Jul på Bornholm.).

1) "Min bedstefar på fædrene side ... hed Ole Lind; han var født på Bornholm, men var soldat på Christiansø og vendte først tilbage til Svaneke, da fæstningen blev nedlagt i 1855. Han var gæstgiver ... Min moders fader, Jørgen Sonne, var gaardejer i Lersby, Østermarie, og sandemand i sognet, saa De kan forstaa, siger lektor Lind med det for ham egne lidt skæve smil, at min bornholmske afstamning er god nok". Bh.Tid. 28.02. 1955.
2) Indbydelsesskrift til de offentlige Eksamener i Rønne 1904.
3) Fra bevarede postkort adresseret til: "Herr. Stud.mag. Lind".i Bornholms lokalhistoriske Arkiv.
4) Andreas Vilhelm Øllgaard (1852-1928). Adjunkt/lektor (historie) ved Statsskolen i Rønne 1900-22. Indbydelsesskrift til de offentlige Eksamener i Juni 1929.
5) Indbydelsesskrifter til de offentlige Eksamener i Juni 1922 - Rønne Statsskole. Skoleaaret 1945-46.
6) "Lærebog i Verdenshistorie for Gymnasier, højere Pigeskoler, Seminarier og Højskoler".
7) Theodor Alfred Muller (1865-1950), historiker, lektor, dr.phil. "Dansk Biografisk Haandleksikon". Andet Bind. 1923 og Kraks Blå Bog 1949.
8) Bh.Tid. 22.12. 1932.
9) JpB. 1967.
10) Bh. Avis, Bh.Soc., Bh.Tid. 14.01. 1950, Bh.Tid. 28.02. 1955 og Bh. Avis 01.03. 1955.
11) Bh.Tid. 26.02. 1945.
12) Bh.Tid. 21.01. 1955.
13) Bygger på oplysninger i rektor C.G. Koefoeds: "Alfabetisk Fortegnelse over de danske lærde Statsskolers Lærerpersonale". 1818. (Kortfattede personlige data med karriereforløb, eksaminer, ansættelser m.v.).
14) Eggert Christopher Tryde (1847-1930). Overlærer. Medlem af Bornholms Museums bestyrelse, formand 1929-30. Medarbejder ved Bhs. Avis 1881-90.
15) "Først i 1972-73 blev denne idé taget op igen, for senere 1980, at blive til en selvstændig museumsårbog". Henrik Vensild (Leder af Bornholms Museum 197296): Træk af Foreningens og Bornholms Museums historie s. 57. Bornholms Museumsforening 1893-1993. Om Henrik Vensild se: Klippeøens Kvinder og Mænd 2005.
16) Bh.Tid. 28.02. 1955 og Henrik Vensild: "Bornholms Museumsforening 1893-1993. Træk af Foreningens og Bornholms Museums historie". 1993.
17) Christian Stub-Jørgensen: "Minder om Th. Lind". JpB. 1967.
18) Lind skrev mindeord i Bh.Tid. 20.11. 1946 og JpB. 1946.
19) Se: Bibliografi.
20) Malermester Carl Hansen, København og lærer Edv. Hansen, Svaneke. Fra Th. Linds forord. Rønne, Decbr. 1934.
21) Se: Bibliografi.
22) Se: Bibliografi.
23) Se: JpB. 1939 og BS. 1942.
24) Se: Bibliografi.
25) Jacob Jacobsen Dampe (1790-1867). Arresteret 16.11. 1820 for udbredelse af tanker om en fri forfatning i Danmark. Fange i Kastellet, København til juni 1826 og i fængslet på Frederiksø til maj 1841. Boede i Rønne med forbud mod at forlade Bornholm, til forvisninger blev hævet i frihedsåret 1848.
26) Ebbe Gert Rasmussen (f. 1939). Cand.mag. (historie og kristendomskundskab). Dr.phil. 1985. Adjunkt/lektor ved Rønne Statsskole/Bornholms Amtsgymnasium 1967-2002. Medl. af best. Bornholms Museum 197195 og af best. f. Bornholms historiske Samfund 1975, fmd. f. bestyrelsen 1994-2002. Redaktør af BS 197482. Se Klippeøens Kvinder og Mænd 2005.
27) Bornholmernes Land. Øen i Øst. 1. Bind. Side 122, 1. spalte nederst.
28) Se: Bibliografi.
29) Bh.Tid. 23.06. 1947.
30) Aage I. Davidsen (1899-1977). Cand.mag. (historie og religion). Lektor ved Rønne Statsskole 1933-65. Leder af Bornholms Museum 1950-72. Rønne Statsskole. Årsskrift 1977.
31) Bh.Tid. 22.11. 1950.
32) Bh.Tid. 23.12. 1950.
33) Se: Bibliografi.
34) Se note 10.
35) Arkitekt, København (f. 1947).
36) Bh.Tid. 05.05. 1962.
37) Bh.Tid. 12.08. 1967 og Bh. 14.08. 1967.
38) "Lektor Th. Lind (Redaktør af Bornholmske Samlinger 1939-1961)". BS II. række - 4. bind 1969. CH. Kibsgaard (f. 1923). Cand.mag. (historie og geografi). Ansat ved Rønne Statsskole 1953-96, adjunkt 1968, lektor 1975. Redaktør af BS 1964-1975 (II. rk. Bd. 1 -8). Kibsgaard afløste ikke direkte lektor Lind og kom ikke til at kende ham personligt. I årene 1947-53 læste Carsten Levinsen faget historie ved Rønne Statsskole. Klippeøens Kvinder og Mænd 2005 og samtale med Kibsgaard 24.05. 2006.
39) Christian Stub-Jørgensen: In memoriam (digt) og Minder om Th. Lind. "To gamle elever": Læreren Th. Lind. Asger Dam: Til Th. Lind (digt). JpB. 1967. Christian Stub-Jørgensen (1897-1988). Førstebibliotek