Personalia
Dansk Biografisk Lexikon:
Agnete Caroline Elisabeth Nanny Læssøe, f. Jerichau, Forfatterinde, er Datter af Kunstnerparret J. A. Jerichau og Elis. f. Baumann (VIII, 438 og 443) Hun blev født i Kjøbenhavn 11. Nov. 1853.
Den 7. April 1873 ægtede hun Kapitajn Albert Frederik Læssøe (f. 11. Juni 1848, d. i Kjøbenhavn 18. Maj 1903), der, efter at have udmærket sig i den franske Armé, tog Engagement paa 5 Aar i Shahen af Persiens Hær.
Fra et meget interessant Ophold i Teheran vendte Fru L. i efteraaret 1878 tilbage til Danmark og fulgte derpaa Vinteren 1878-79 sin Moder til Rom, hvor hun tidligere (1872-73) havde boet.
I 1880 opholdt hun sig i Paris og tog der Undervisning hos Maleren F. J. Barrias. I 1881 udgav hun sin første Bog, «Fra Persien», og rejste i Febr. 1882 til Ostindien, hvor hendes Mand var bleven ansat i det indiske Udenrigsministerium.
I 1885 udnævntes han til Medlem af den afghanske Grænsekommission, hun rejste da igjen til Danmark og skrev i 1886 der sin Bog «Et Glimt af Hindostan», der omhandler hendes Rejse til Indien og Livet i Himalaja.
I 1887, da hendes Mands omrejsende Virksomhed var afsluttet, hentede han hende tilbage til Rajputana i det nordostlige Indien, hvor han nu havde faaet Ansættelse. En Beskrivelse af Egnene der findes i hendes tredje Bog, «Haremsbesøg og Djungleliv i Rajputana» (1892).
Hendes Bøger røbe megen Iagttagelsesevne, hun fortæller livlig og anskuelig, og ved sit Talent for Tegning har hun set sig i Stand til at ledsage sin Text med Billeder, hun selv har frembragt.
- For Tiden opholder hun sig atter i Danmark.


Ribe Stifts Tidende 15. Marts 1871
En dansk frivillig
Blandt de Danske som efter Slaget ved Sedan ilede det betrængte Frankrig til Hjælp, var ifølge "Lemvig Av." Lieutenant Albert Læssøe, en Brodersøn af Helten fra Isted.
I Begyndelsen af November traadte Lieutenant Læssøe ind i den af General Aurelles de Baladine anførte Lvirehær, hvor han blev udnævnt til underlieutenant ved Fremmedlegionen.
Med denne deltog han saavel i den glimrende, men desværre ikke tilstrækkelig benyttede Sejr ved Coulmiers, som ogsaa i det blodige tre Dages Slag Nord for Orleans, det kostede Fremmenlegionen henved de to Trediedele af dens Mandskab.
Efter Rømningen af Orleans blev Fremmedlegionen lagt til Bourbalis Hær.
Læssøe fik et Kompagni at kommandere og blev forfremmet til Premierlieutenant, i hvilken Egenskab han deltog i Felttoget i Østfrankrig, i Kampene ved Belfort og det uheldige Tilbagetog.
Rimeligvis har han været blandt de 8000 Tapre, som banede sig Vei gjennem Fjendens Hær; ialfald er der for nogen Tid siden kommet Efterretning om, at han, der er 22 Aar gammel, er bleven udnævnt til Kapitain.


Politiken 17.5.1903

Oberst Læssøe

Farligt saaret ved et Vaadeskud

Et sørgeligt Ulykkestilfælde er hændt i Aftes i et selskab her i Byen.
Paa Sortedams Dossring Nr. 87 havde Oberst Læssøe, der nylig er vendt hjem til Kjøbenhavn fra en lang Rejse, samlet en Del Venner og Bekendte om sig, og han havde ud paa Aftenen siddet i Samtale med dem om sin Rejse. Saa fremtog han en Revolver, han havde hjembragt fra Rejsen, og vilde vise Selskabet dens ejendommelige Konstruktion. At Vaabnet var ladt havde han, skønt gammel Militær, glemt.
Idet han nu stod og haandterede Revolveren, vendt han, mens han talte om den, dens Munding ind imod sig selv, og mens de andre stod og saa paa den, brændte den af, og i samme Nu, Skuddet havde lydt, sank Obersten med et halvkvalt Skrig tilbage i de Omstaaendes Arme.
Under stor Forfærdelse i Selskabet blev Hr. Læssøe, der straks havde mistet Bevidstheden, baaret hen paa en Sofa, og man løb efter Læge og Vogn. Kort efter var den saarede Oberst under omhyggelig Ledsagelse paa vejen til Kommunehospitalet.
Her blev man yderst betænkelig ved hans Tilstand efter at have undersøgt Skudsaaret, Kuglen var gaaet ind i den nederste Del af Brystet, og der syntes at være Fare for, at den havde ramt Lungen og Leveren. Efter en foreløbig kirurgisk Behandling blev Oberst Læssøe paa en Baare transporteret op paa femte Afdelings Officiantgang og bragt til Sengs. Saaledes som han befandt sig, kunde der indtil videre ikke være Tale om at forsøge paa at finde Kuglen.
Da vi ved Midnatstid forhørte paa Hospitalet om Oberstens Tilstand, svaredes der af Lægerne, at den var noget mere tilfredsstillende, end straks da gang blev indbragt, men at man endnu umuligt kunde udtale sig om, hvorvidt det var gørligt at redde hans Liv.

Politiken 24.5.1903

Oberst Læssøes Død

Vaadeskudet affyredes af Kaptejn Pingel

Berl. Tid. Meddelte i Forgaars i en officies Notits, at der var indledet Politiundersøgelse i Anledning af det Vaadeskud, der forleden kostede Oberst Læssøe Livet. Saaledes som der altid plejer at ske ved Ulykkestilfælde, føjede Bladet til. I dette Tilfælde er der dog den særlige Grund til en saadan Undersøgelse, at Vaadeskudet hele Tiden har staaet omgivet af et noget mystisk Skær, idet man ikke begreb, at en gammel Officer havde kunne komme til at skyde sig selv, og der derfor straks opstod Rygter om, at der muligt forelaa Selvmord.
Saaledes som Sagen i Øjeblikket foreligger oplyst, maa det siges, at intet som helst tyder paa Selvmord. Derimod er der konstateret et andet vigtigt Faktum, som giver Vaadeskudet en helt anden Karakter. Oberst Læssøe har ikke skudt sig selv, men er bleven skudt af en af sine Gæster, den gamle Kapt. Pingel, der er hans Onkel.
Det lykkedes os i Gaar at faa en Samtale med den Læge, der umiddelbart efter, at den sørgelige Begivenhed var sket, kom tilstede, nemlig Dr. Brummerstedt fra Ryesgade, og Doktoren fortalte os følgende:
- At der ikke forelaa et Selvmord, var mig straks klart. Det var aaabenbart et Familieselskab, der havde været samlet i den gladeste Stemning. Tilstede var foruden Obersten, der havde været fuld af Glæde over at være kommen tilbage og befinde sig i sin Families Skød, to gamle Officerer, Oberstløjtnant Pingel og Kaptajn Pingel, endvidere Læssøes tyveaarige Datter, hans femtenaarige Søn og en tre-fire mig ubekendte Damer. Det vilde have været et underligt Øjeblik til at tage sig selv af dage!
Men dertil kom, da jeg undersøgte Saaret, at jeg næsten øjeblikkelig indsaa, at det kunde han ikke have tilføjet sig selv. Kuglen var gaaet ind i Leverregionen, derpaa lidt skraat opad og havde, saavidt jeg forstaar, strejfet den nederste Lungelap og var derpaa gaaet ud i Ryggen. Der blev ikke overfor mig lagt Skjul paa, at Uheldet var sket paa den Maade, at Kaptejn Pingel havde haandteret en Revolver, som ahn ikke vidste var ladt, og som Læssøe selv havde givet ham at prøde; pludselig var et Skud gaaet af og havde ramt Læssøe.
Obersten tog det med stor Koldblodighed. Han forsikrede mig, at han ikke var bange. ”Dertil har jeg for ofte set Døden under Øjne,” sagde han. Og da jeg traf Disposition for at besørge ham paa Hospitalet, sagde han:
- Tror De virkelig, at de kan gøre noget ved mig derinde” Hvad skal det i Grunden til?
Jeg svarede:
- Der er én Chance af Hundrede for, at Deres Liv kan reddes.
Læssøe sagde:
- Jeg takker Dem for Deres Oprigtighed.
Og han kom igen tilbage til det ulykkelige Skud. Han begreb ikke, hvorledes det var gået til. Han havde været saa sikker paa, at han for nogen Tid siden havde taget alle Kuglerne ud af Revolveren. Og dog var der blevet den ene tilbage …
Saaledes fortalte Dr. Brummerstedt.

Kapt. Pingel har i Gaar udtalt sig til en Interviewer i samme Retning. Læsse var kommen med Revolveren og havde ivrigt opfordret ham til at prøve dens mærkelige Mekanisme. Og pludselig var Skudet gaaet af. Den Bamle Militær var aabenbart yderst nedbøjet over det indtrufne.
Paa dette Grundlag har et enkelt Eftermiddagsblad bygget den sindrige Hypotese op, at Oberst Læssøe har trykket Kapt. Pingel Revolveren i Haanden, netop i den Hensigt at denne skulde skyde ham. Det skulde altsaa være et Slags indirekte Selvmord.
Dertil er kun at sige, at der intet som helst foreligger, der bestyrker denne driftige Hypotese. Dr. Brummerstedt til hvem vi Gaar berørte den, ansaa det for udelukket, at Oberst Læssøe skulde have gjort sig skyldig i en saadan Raahed, som dette vilde have været overfor hans gamle Onkel. Intet af, hvad der forelaa ved Doktorens Ankomst, tydede i mindste Maade derpaa. Selvmordet lader sig ikke opretholde, hverken direkte eller indirekte. Tilbage er kun et beklageligt Ulykkestilfælde, der bedrev en Mand i hans bedste Aar og tungt rammer hans Familie, ikke mindst den gamle Militær, der intetanende affyrede Skudet.