Personalia
Alfred Emil Hammer, af Branford, er på fornem vis sammenknyttet med erhvervslivets interesser i denne by som direktør og kasserer i ”Malleable Iron Fittings Company” og er også med interesser i banksektoren. Han blev født i Boston. den 8. marts. og er søn af Thorvald Frederik Hammer.

Peter Hammer der er bedstefar til Alfred Emil Hammer, var far til en stor familie, heriblandt adskillige sønner, som blev prominente personer i deres levetid.

Thorvald Frederick Hammer, søn af Peter Hammer og far til Alfred Emil Hammer, blev født i København den 14. august 1825, og døde i Branford, Connecticut, 24. maj 1901.

I starten viede han sine interesser til navigation og opgav sit søfarende liv til fordel for et fast i Boston, Massachusetts, hvor hans talent som ingeniør og opfinder kom for dagens lys, og blandt de mange idéer, som han udførte udmøntede sig i konstruktion af den første succesfulde lokomotiv- og dampskibsmotor.

I 1864, sammen med hans bror, Emil C. Hammer, og flere andre New York- og Boston-forretningsmænd grundlagde han ”Malleable Iron Fittings Company of Branford”, Connecticut, der under hans ledelse viste sig at være en vellykket forretning fra begyndelsen og udviklet sig til en af de vigtigste produktions virksomheder i amtet.

Thorvald Frederick Hammer blev gift med frk Delphina Lundsteen, der blev født i Boston den 10. juli 1833, og døde på Branford, Connecticut, om 28. januar 1885.

Børn af dette ægteskab var Alfred Emil, Thora Delphina. Laura Joanna. Julia Henrietta og Valdemar Thorvaldsen.

Alfred Emil Hammer tilbragte de første syv år af sit liv i byen Boston og flyttede derefter med sine forældre til Branford, hvor han stadig bor. Den største del af hans drengeår blev tilbragt i Branford, og han gik på den offentlige skole, mens han senere havde glæde af undervisningen i New Haven high school og bagefter blev han student fra Russell Military Academy i New Haven. Han besluttede at følge samme branche, som hans far, hvorfor han begyndte at studere metallurgi hos en privat lærer, hvor han studerede i tre år.

Han begyndte sit arbejdsliv på et kemisk laboratorium hos ”Malleable Iron Fittings Company” og dermed fik tilføjet praktiske erfaringer til den teoretisk uddannelse, som han tidligere havde modtaget. Gradvist han mestrede de forskellige opgaver og han arbejdede sig opad - trin for trin, indtil han blev direktør og kasserer for dette selskab, som er en af de førende virksomheder indenfor sit område i Connecticut. I forbindelse med sit kemiske arbejde, bør det nævnes, at han var den første til at gøre processen med at lave støbejernsprocessen til en eksakt videnskab. Han lykkedes med at finde den kemiske balance, som er nødvendig for produktionen af de såkaldte "Balck-Heart" i støbejernsprocessen.
I 1878 begyndte Alfred Emil Hammer sin forskning i kemien bag støbejernsprocessen og efter tre års arbejde med problemet fandt han sin vigtige opdagelse. Ud over hans forbindelser med industrielle interesser i Branford, var Alfred Emil Hammer direktør for ”Second National Bank of New Haven”, og en af garanterne for ”Connecticut Savings Bank”.

Alfred Emil Hammer blev gift to gange. Den 27. september 1887, blev han gift med Cornelia H. Foster, der var født i Brooklyn, New York, den 25. oktober 1865. Hun var datter af William Hammond Foster, som var en kendt Boston bankmand. Alfred og Cornelia blev skilt omkring år 1896 og hun giftede sig igen med Dr. James B. Pascoe, og døde i 1950 i New Haven, Connecticut. I 1905 blev Alfred Emil Hammer igen gift, hans andet ægteskab var med Edith Rosamond Swan, datter af Dr. Charles Walter Swan, i Brookline, Massachusetts. Børn af første ægteskab er; Forrester Lundsteen, der blev født den 17. september 1888, Rosalind Cornelia, født den 9. februar 1891, Delphina Lundsteen, født den.27. april 1892 og Thorvald Frederik Jr., født den 5. december 1893, opkaldt efter sin bedstefar.

Alfred Emil Hammer deltog med en dyb og hjælpsom interesse i lokalsamfundet. Han var administrator af ”James Blackstone Memorial Library Association” og hans støtte og samarbejde viste han ved at fremme de almene hensyn. Han deltog i kirken og politik, han var republikaner. I 1889 blev han valgt til at repræsentere Branford på generalforsamlingen i Connecticut og i 1907 blev han senator i staten for det tolvte distrikt. I den periode, både forbindelse med generalforsamlingen vurderede han nøje alle vitale spørgsmål, der kom op til diskussion og gjorde de vigtige udvalgsarbejde så godt, at han fungerede som formand for udvalget for uddannelse og også som medlem af udvalget om statsbiblioteket. Han gjorde et meget fortjenstfuldt arbejde som lovgiver, ved altid at placere almene interesse før partipolitik og før personlige fordele Han var medlem af ”American Institute of Mining Engineers” og ”American Society of Mechanical Engineers” og rangerede meget højt professionelt. Han var glad for atletik og udendørs sport, især fiskeri, og han i høj grad nyd at gå tur i naturen og studiet af botanik og mineralogi.