Personalia

Når jeg bliver gammel, vil jeg være forfatter

"For mig var det er en drøm, jeg altid har haft. Jeg syntes bare ikke, at jeg havde tid. Så skulle jeg giftes, så skulle jeg have børn, så var jeg psykolog. Da jeg så blev pensioneret, tænkte jeg: ?Nu skal det være?," fortæller pensioneret psykolog Hanne Bistrup, der debuterede som 60-årig og nu har skrevet otte bøger.

Otte ud af ti danskere har et skriveprojekt liggende i skuffen et sted, og en fjerdedel af os drømmer om at få det udgivet, når vi får tid. Det er der, når arbejdslivet ophører, og med hjælp fra moderne teknologi springer flere og flere modne debutanter ud

"En dag, når jeg får tid, så sætter jeg mig ned og skriver en bog."

Sådan tænker mange, og flere, end man måske skulle tro, har et skriveprojekt liggende i skuffen.

Ifølge en undersøgelse foretaget af print selv-forlaget Book on Demand i 2008 blandt de 28-74-årige, skriver otte ud af ti danskere på den ene eller anden måde til skrivebordsskuffen, og en fjerdedel af dem, der skriver, drømmer også om en dag at få noget af den kreative skrivekløe udgivet. De skal bare lige have tid.

Det får de, når arbejdslivet ophører, og stadig flere seniorer springer ud som forfattere i en sen alder. Cand.psyk. Hanne Bistrup er en af dem. Hun debuterede som 60-årig, og i dag er hun formand for Forfatterforeningens seniorgruppe. Her er alderspræsidenten 90 år, og yngste medlem er 65 år.

"For mig var det en drøm, jeg altid har haft. Jeg syntes bare ikke, at jeg havde tid. Så skulle jeg giftes, så skulle jeg have børn, så var jeg psykolog. Da jeg så blev pensioneret, tænkte jeg: ?Nu skal det være?," fortæller Hanne Bistrup.

Det er hendes erfaring fra Forfatterforeningens seniorgruppe, at det ofte har været nemmere for mændene at dyrke en forfattergerning ved siden af deres arbejdsliv, mens især kvinderne først debuterer, når både småbørn og arbejdsliv er lagt til side.

Siden Hanne Bistrups debut er det blevet til otte bøger: tre fagbøger, som blev udgivet på traditionelle forlag, en selvfinansieret biografi om hendes morfar, der var tegner, to antologier, en digtsamling og senest en skønlitterær roman, som er støttet af Velux Fonden og udgivet på forlaget Mellemgaard.

Det at være forfatter er ikke nødvendigvis noget, man kan leve af, men for Hanne Bistrup er det samlede forfatterskab via bibliotekspengene begyndt at kaste omkring 500-600 kroner af sig om måneden.

"Men folkepensionen er stadig mit sikkerhedsnet," siger hun.

De tre psykologiske fagbøger – en til pædagoger, en til skolelærere og en til forældre – skrev Hanne Bistrup, fordi der var et behov for dem. Først da den opsparede faglige viden var ude i verden via de tre fagbøger, blev der plads til den mere lystbetonede skriveproces.

"Nu skriver jeg, fordi jeg har lyst. Jeg skal ikke præstere længere og kan sove længe, hvis jeg vil," siger hun og tilføjer lidt efter:

"I hvert fald kan jeg godt lide tanken om at kunne sove længe, hvis jeg vil ..."

Noget tyder på, at flere og flere modne skribenter som Hanne Bistrup får taget sig sammen til at skrive deres drømmebog. Af Forfatterforeningens 45 seniormedlemmer har halvdelen debuteret i en sen alder, den anden halvdel har været skrivende altid.

I seniorgruppen mødes de en gang om måneden med det klare formål at holde hinanden til ilden. Ellers er det svært at holde dampen oppe, siger Hanne Bistrup og uddyber:

"Den store fordel ved at mødes med andre seniorforfattere er, at vi deler viden og oplevelser. For eksempel erfaringer fra krigens tid, ligesom vi har en anden erindring, både politisk og litterært, end yngre forfattere."

Seniorforfatterne taler samme sprog og inspirerer hinanden meget, siger Hanne Bistrup og fortæller, at de som en del af forårets program skal høre et af medlemmerne, Knud Sørensen, fortælle om sit litterære idol, Axel Sandemose, og tidligere har Ellen Heiberg givet videre af sin viden om, hvordan man skriver sange til pigekoret.

Hanne Bistrup er selv aktuel med seniorromanen "Fru Therkelsens testamente", der handler om tilfældige mennesker, der bliver spundet ind i hinandens liv og historier. Romanen er udkommet på det mindre forlag Mellemgaard, der udgiver bøger, hvis forfatterene selv giver et tilskud, og som også oplever en stigning af modne forfattere.

Det er ikke blevet nemmere at få udgivet noget på de store, klassiske forlag, der holder godt øje med bundlinjen, men til gengæld har den teknologiske udvikling gjort det nemmere at få trykt en bog.

Det fortæller Lisbeth Jensen, ansvarlig for print selv-forlaget Book on Demand i Danmark:

"I dag kan du vælge at lave det hele selv over nettet og koble dig på internetboghandlere, der først trykker bogen, når nogen bestiller den. På den måde bliver det også meget billigt at få en bog udgivet," siger hun og tilføjer, at mange dog stadig vælger den lidt dyre model, hvor der er redigering, korrektur og layout med i prisen.

Siden Book on Demand begyndte i Danmark i 2005, er antallet af titler tidoblet, og især de modne skribenter bruger forlaget til at få deres erindringer sat på bogform.

Hvis man ikke sådan lige har mod på at kaste sig over et bogprojekt, kan man gøre som rigtig mange andre seniorer og tage et sommerhøjskolekursus i skrivning og der forbedre sin pen, få netværk og inspiration.

Eller man kan få andre til at skrive sin historie for sig.

På nettet findes efterhånden flere selvstændige historiemagere, der slår sig op på at nedskrive folks historier eller erindringer mod betaling.

På sider som for eksempel livshistorier.nu eller skrivejomfruen.dk kan man bestille en gaveæske med sin families krønike nedskrevet og på den måde glæde sine pårørende med en personlig historie, der kan gå i arv.