Personalia

Bolig med karakter: Landsted som designstudie

Arkitekt og møbeldesigner Hannes Stephensen har indrettet tegnestue, værksted og opholdsstue i tre nye træbygninger tæt op ad sit landarbejderhus fra 1828. Her kan han arbejde kreativt, åbne ud til naturen og nyde at være gæst i det nordsjællandske landskab. Landarbejderhuset af ler og lyng inspirerer ham til nyt design.

På gårdspladsens stenbelægning står skulpturelle bygningsfragmenter fra 1600- og 1700-tals-bygninger mellem nutidige lerpotter med blomstrende lyng. Lyngpotterne minder om det hedelandskab, huset i sin tid blev placeret i og bygget af. Ler og lyng. Skulpturerne er betonkopier og stammer fra Hannes Stephensens arbejde med bygningsrenovering.

Hannes Stephensen eksperimenterer med materialers form, anvendelse og levetid. I haven afprøver han materialers patinering af vind og vejr. Materialeafprøvningen er et almindeligt led i Hannes Stephensens arkitektarbejde. Han fortæller om, hvor vigtigt det er at kende materialers egenskaber, så materialet kan bruges optimalt, vedligeholdes og bestå. Hannes Stephensen er topmoderne i sine anskuelser om bæredygtighed og design med lang levetid.

Hvorfor valgte I at flytte på landet?

- Jeg ville gerne have mit eget værksted, og min kone ville gerne lege med jorden. Min kone skriver bøger om haver og landskabsarkitektur og ville gerne afprøve nogle ting i praksis. Vi havde ledt efter hus i otte år, og her faldt det i hak for os begge to. Det var det helt rigtige sted for os.

Hvad tænkte i om husets stand og brug?

- Stedet var lidt klondike med udpræget forfald og bilvrag langs vejen, men det generede os ikke. Klondike gør kontrasterne større. Vi ser mulighederne. Hvis spirerne er der, kan det blive til noget.

- Vi startede med at give huset nyt stråtag. Huset havde tag af stålplader, og vi ville gerne føre det tilbage til dets oprindelige materialer. Der var mange små udhuse på grunden, en stald, et skur og et atelier, som vi valgte at bevare og tage i brug. Vi har siden renoveret og vedligeholdt alle bygningerne. Jeg har nu tegnestue i atelieret og har bygget stalden om til opholdsstue. Jeg har også selv bygget mit værksted, hvor mine møbler og andre designprojekter tager form og afprøves i fuld størrelse.

Hvad faldt I for ved huset?

- Huset er et levende eksempel på værdien i det nære, når man skaber fysiske rammer. Bonden har i sin tid bygget sit hus af stedets materialer - af ler og lyng, han har gravet op af jorden. Det giver forståelse og respekt for materialet at kende dets ophav og anvendelsesmuligheder. Jeg finder den samme forståelse og respekt, når jeg som designer kender egenskaberne ved træsorten, jeg skal bruge - træets ophav og træets muligheder og begrænsninger. Nærhedsprincippet i traditionelt håndværk er helt vidunderligt.

Har huset nogle ulemper?

- Huset har nogle begrænsninger. Det bliver meget tydeligt, hvad man kan og ikke kan i et hus af lyng og ler. Vi kan ikke male vores ydervægge med plastikmaling, for så kan huset ikke ånde, og så går det til. Muren ville helt konkret smuldre og få sætninger meget hurtigt. I stedet har vi kalket ydermuren udvendigt og brugt limfarve indvendigt.

- De mange birketræer på grunden har fået lov at blive stående. Ud over at give haven karakter har de nemlig den funktion, at de tapper vand fra grunden, så huset holdes tørt. Med denne rette behandling vil huset kunne stå evigt, så længe der er mennesker på jorden, og så længe man lytter til husets ”åndedrag”. Huset er allerede 180 år gammelt.

Kan man leve i et hus fra 1828 uden at totalrenovere?

- Det er vigtigt for os at forstå, at vi er gæster i landskabet. Derfor har vi ikke sat førstesal på huset eller lignende. Vi har en ydmyghed over for stedet og en respekt for den person, der har skabt det. Når vi har købt et lille hus, hvorfor så ikke have respekt for det lille hus? Vi vil bevare det, vi faldt for.

- Naboen skal også kunne nyde huset som det originale billede i landskabet. Vi ser på os selv og huset udefra. Hvordan ligger vi i landskabet, og hvordan er den rumlige virkning i forhold til skovbrynet? Vi vil gerne være anstændige. Derfor er vi gået indad og nedad i huset, når vi har renoveret og isoleret. Vi har lagt nyt klinkegulv i huset og har fået jordvarme.

- Vi ønsker også at bevare proportionerne. I rummet, hvor vi har fået pejs, har vi bevaret rumhøjden, vinduernes størrelse og det oprindelige indgangsparti. Sidebygningerne har fået tagpap, et afdæmpet materiale, der ikke stjæler opmærksomheden fra det gamle stråtækte hus.

Hvilke arkitektoniske overvejelser har du haft for renovering af huset?

- Arkitektur skal ikke være effekthungrende. Man skal ikke kunne se, at der bor en arkitekt her. Det meste arbejde som arkitekt og designer består i at proportionere.

- Den nye stue, som ligger i den gamle stald, er bygget op omkring den gamle staldmur. Staldmuren udgør stuens ryg og er udvendigt gårdspladsens ene facade. Ved at bevare staldmuren bevarer vi de oprindelige proportioner på gårdspladsen og i haven. Både facader, gårdareal og sol- og skyggearealer på gårdspladsen er de samme som dem, bonden oplevede i 1828. Vi har heller ikke skiftet stald- og hoveddør ud til ny standard. Dørene er flotte. Man kan mærke, at hånden har rørt dem, både da de blev skabt og under mange års brug.

Hvordan afgør du, om en bygningsdel skal bevares eller udskiftes?

- Der er mange faldgruber, når man renoverer, og det er let at kassere gamle bygningsdele af mangel på viden og skifte dem ud med similiudgaver. Vi flytter let beslutningen fra håndværket over til industrien, for når man tænker håndværk, tænker man, at det bliver for dyrt. Håndværket har tabt terræn på grund af byggemarkeder.

Jeg har selv lavet snedkerarbejdet på vores nye træbygninger, og jeg vil opfordre andre, der ikke selv kan udføre snedkerarbejde, til at bruge en lokal snedker. Ved at støtte lokalt håndværk sikrer man uafhængighed af industriens færdigløsninger. Jeg har fået hjælp fra en bødker til vores træhåndvask i køkkenet. Bødkerhåndværket er et vidunderligt fag, der heldigvis stadig trives.

- På kirker og slotte udøves stadig håndværk løsrevet fra industriens ensretningsprincip. Roskilde Domkirke har netop fået nyt tag, og håndværkerne føler glæde og stolthed ved deres arbejde. Det smitter af på resultatet, og vi nyder alle, at der stadig findes håndværksarbejde, der er udført med omhu. Jeg håber, at håndværket får en renæssance. Når det bliver for dyrt at få materialerne sejlet hjem fra Kina som halvfabrikata, vil en ny generation vise veje for bæredygtigheden i det lokale håndværk. Det handler ikke om nostalgi, men om et livgivende nærhedsprincip.

Hvordan har du fået skulpturer ind på din gårdsplads?

- Mine skulpturfragmenter er kopidele fra bygninger, jeg har været med til at istandsætte. Jeg var ansat i Helsingør Kommune i nogle år, hvor jeg arbejdede med renovering af Marienlyst Slot. Her lavede jeg facader, farvekonservering og facadedekorationer. Nogle bygningsdele skulle genskabes i gips ud fra gamle kobberstik, før de kunne hugges i sten eller støbes i specialbeton. Det er forstudier og afprøvninger i beton og træ, jeg har stående i haven.

- Kopidelene i haven tilfører stedet romantik. Balustradefragmenterne er forstudier. De er lavet i træ, men har i haven fået karakter af sandsten. Vi dyrker romantikken positivt. Vi dyrker det til grænsen, hvor det bliver banalt og kvalmende. Det må ikke kamme over.

- Vi udnytter materialerne og kontrasterne - jern, træ, pottehave, blomsterhave. Vi vil gerne beklæde vores gæstehus med bark og indrette den indvendig som en glitrende perle. Kontrasten er spændende. Jeg henter inspiration i såvel geometrien i et simpelt sejlgarnsnøgle som i de indiske søjler, jeg har købt til at stå inden for stalddøren som afstivning af den nye tagkonstruktion.

Har du yndlingsmaterialer?

- Det er spændende at kende mangfoldigheden af materialer og gå i dybden med deres egenskaber. Det vigtigste i vores branche er at vide, hvordan materialer kan anvendes formålstjenligt. Man må vurdere vedligeholdelsesmulighederne, når man vælger materiale.

- I et moderne betonhus er håndværket skiftet ud med montage, og materialerne kan ikke vedligeholdes. Når man skal renovere et betonbyggeri, sætter man oftest nye stålplader udenpå. Hvis et trappegelænder af plast får en ridse ved flytning af et flygel, kan ridsen ikke repareres, og man kan rive hele trappegelænderet ned eller - mere sandsynligt - lade det være. Hvis det var udført i træ, ville det kunne repareres og vedligeholdes. Det er en fornem kvalitet.

- Jeg har efterhånden en stor viden om træ og en glæde ved at bruge materialet. Jeg bruger træ i møbeldesign og i mine bygninger. Vores hus er mdf-plade-frit. Hvorfor bruge mdf-plader, som er pulveriseret træ, der er limet sammen, frem for rent opskåret træ, som med sin åretegning viser sin skønhed og fortæller sin historie?

Hvordan har du fået glæden ved at arbejde med træ?

- Jeg har rodet med træ hele mit liv. Efter mit arkitektstudie tog jeg tre år til Christiansø, hvor jeg arbejdede som tømrer/snedker. Jeg arbejdede blandt meget andet med renovering af øens Lilletårn, hvor jeg satte nye træspån på. Jeg genindrettede også museet i dette fornemme bygningsværk.

- Jeg kommer fra en arkitektfamilie. Som barn havde jeg et værksted med egen lille høvlebænk i kælderen. Som ung gik jeg rundt i forstbotanisk have og tænkte over, hvordan træerne ville se ud, hvis de blev skåret op til brædder. Alle træsorter er forskellige. Træ er ikke bare træ. Man kan bruge forskellige træsorter alt efter opgavens karakter.

- Derudover har jeg fået en særlig viden fra en japansk bog, der hedder ”Wood speciments”. Den viser prøver fra al slags træ og giver anvisninger på, hvor træet kan bruges i et hus eller i et møbel. Til drejning af skåle eller søjler i et tempel. Den japanske tilgang til træ er dybt fascinerende og værd at have med sig i det daglige arbejde.

- I Japan maler de en hvid plet på træets nordside, før de fælder det. Når træet efterfølgende sættes op i en bygning, f.eks. som søjle i et tempel, stiller de det i vækstretningen og med pletten mod nord. Det koster ikke noget at vise træet respekt. Jeg søger også at sætte træet i vækstretningen, ud fra træets årer og knaster. Træer er levende, individuelle væsener og har en personlighed, som kan aflæses, når man er lidt opmærksom. Jeg har det fint med at bruge træ, når det er blevet behandlet godt.

- Det er glædeligt at kunne genkende et træ i en bygning eller et møbel og opleve den cyklus, det bærer på. Helt fra vækst til bygningsdel til evt. brændeovn. Træer bærer på en urkraft. Der er så mange dejlige træsorter. Brug det rigtige træ det rigtige sted, også sammen med andre materialer. Jeg har f.eks. lavet havemøbler af taks, hvor jeg i samlingerne udnyttede træets spændstighed. Uden lim eller skruer. Taks går tilbage til sin egen form, retter sig ud igen. Det kan man bruge i design. Træ indgår i husholdningen. Selv træets saft kan man nyde. Til fester har vi serveret aftappet birkesaft.

Hvor har du senest brugt træ i din bolig?

- Vores nye køkken er lavet af flyttekasser af teak og merantitræ medbragt fra Malaysia. Jeg har formet flyttekasserne til en køkkenvask og bordplade af teaktræ og et skuffeafsnit af merantitræ. Det giver en god lyd, når porcelænet slår mod trævasken. Vi har desuden et badekar af grantræ. Kombinationen krop mod træ er god, også i badet.

- Den nye stue har douglasfyr på væg og loft og egetræ på gulvet. Udvendigt er der svensk fyr. Både inde og ude står træet ubehandlet. Gulvet vaskes med sæbevand. Udvendigt tager det store tagudhæng regnen. Dørene er af kalmarfyr, der indeholder lidt mere harpiks. Mit brillestel er af ahorntræ, og savsmuldet fra mit træarbejde udgør fugerne mellem flensborgstenene på gulvet i mit værksted. Træ kan bruges til mange ting.

Hvad er dit yndlingsrum i boligen?

- Vores pejsestue er blevet magisk. Her kan vi sidde ved den åbne pejs og nyde varmen fra træet i ilden og se på landskabet udenfor. Vi er også glade for den nye opholdsstue. Her har man øret helt tæt ind til birkeskoven og udsigt til havens smykke - den lyserøde blomsterhave med roser og georginer, der står som kontrast til skovens lodrette linjer. I opholdsstuen kan vi sidde og arbejde med bogprojekter og arbejde med lysbord.

- Huset skal være som i en hytte, hvor man kan gå ud og ind uden at smide fodtøjet. Vi vil gerne kunne bruge uderummet lige så meget som inderummet. Når man arbejder hjemme, er det skønt at være tvunget til at gå udenfor og mærke vejret, inden man går ind og arbejder, selv om vinteren. Jeg skal udenfor for at komme ind i min tegnestue og mit værksted.

Hvad er du i gang med lige nu?

- I øjeblikket laver jeg stol og bord til Snedkernes Efterårsudstilling. De er lavet af massiv eg, der behandles med en ammoniakforbindelse. Man kalder det ”røget eg”. Træet får en sort farve hele vejen igennem. Stolen og bordet er lavet, så de passer til en standard terrasse. Møblerne er tænkt som alternativ til plastikmøbler og kan stå ude, men har også en kvalitet, så de kan tages med ind i stuen. Projektet er industrialiseret for at holde prisen nede, så det er et konkurrencedygtigt alternativ til plast, men møblerne samles i hånden.

Fakta om landstedet i Nordsjælland og Hannes Stephensen

I huset bor arkitekt og designer Hannes Stephensen (64 år) og hans kone dr.phil. Lulu Salto Stephensen, som er kunsthistoriker.
Hannes Stephensen og hans kone købte huset i 1982 som sommerbolig. Pris dengang: 240.000 kr.
Hovedhuset er et lerklinet landarbejderhus fra 1828 på 50 kvadratmeter i grundplan.
Grunden er på 3 tønder land.
På grunden er der opført flere træbygninger i tilknytning til landarbejderhuset: En tegnestue på 24 kvadratmeter, et værksted på 26 kvadratmeter, en tilbygning på ca. 40 kvadratmeter med badeværelse, arbejdsrum og opholdsstue og et gæstehus på 10 kvadratmeter.
  • Opholdsstuen var tidligere stald.
  • Tegnestuen er en renoveret skurbygning fra Horserød Statsfængsel. Den tidligere ejer var kunstmaler og brugte skurbygningen som atelier. Tegnestuen har ud over ny beklædning og nye døre fået egen skorsten og brændeovn.
  • Værkstedet er nyopført.
På gårdspladsen er der i 1948 lagt en stenbelægning af piksten fra de lokale marker. Den nye stue har fået dørtrin af genbrugsgranit, som Hannes Stephensen har hentet på sin pickup som bygningsaffald fra renoveringsprojekter.
Hannes Stephensen har haft selvstændig virksomhed i 20 år i Arkitektfirmaet Hannes Stephensen. Han arbejder med møbler, restaurering, nybyggeri og bogtilrettelæggelse. Han har fortrinsvis arbejdet med borgerhuse i Helsingør og med renovering af Marienlyst Slot. Hannes Stephensen har tilrettelagt bøgerne ”Marienlyst Slot” (Jan Faye og Hannes Stephensen, red.) og ”Tradition og fornyelse i dansk havekunst” af Lulu Salto Stephensen. Han har designet nye perronmøbler for Movia til lokalbanens stationer. Hannes Stephensen var tidligere formand for Snedkernes Efterårsudstilling.