Personalia
Hans Hintze Bistrup er nævnt flere gange i tingbogen for Hammerhus.

Hammershus tingbog 1771-1783:
Af Jesper Vang Hansen

22. juli 1776
Læst et auktionsskøde på den vestre del af Skottegade, som Hans Hindse Bistrup købte for 46 sdr.

7. oktober 1776
Mogens Ibsen af Egesløkken indstævnede Hans Bistrup af Allinge for manglende betaling for brændevin. Som vidner var indkaldt sagvolderens hustru Martha og steddatter Leene, Hans Piil af Allinge. Hans Bistrup sagde, at han havde betalt for alt det brændevin som han havde fået. Ikke alle vidner var mødt, så sagen sagen blev udsat i 14 dage.

21. oktober 1776
I sagen startet af Mogens Ibsen af Egesløkken kontra Hans Bidstruo af Allinge mødte parterne og erklærede, at de var kommet til enighed. Bistrup indvilgede at betale 7 sdr. til Mogens Ibsen og omkostningerne på 1 sdr. 1 mark og 12 skilling inden 4 uger.

28. oktober 1776
Hans Bistrup af Allinge stævnede Hans Hansen Piil af Allinge, fordi han skulle have beskyldt ham for at have stjålet 50 sdr. fra ham. Hans Piil mødte først op efter at stævningen var blevet oplæst. Hans Piil nægtede, at han skulle have sagt noget der lignede. Hans Bistrup første Hans Piils broder Michel Hansen Kaas af Allinge. Han skulle have været i Hans Piils hus, da udtalelsen skulle have fundet sted. Michel Kaas nægtede at have hørt noget derom. De skulle have talt om brændevin og regnskab. Ingen af de andre vidner var mødte og sagen måtte udsættes til ting om 14 dage. Vidnerne var Hans Jørgen Hansens snedker af Allinge, Hans Piils hustru Elisabeth og ældste hjemmeværende datter Kirstine.
Hans Bistrup havde også stævnet Hans Hansen Piil af Allinge i en anden sag. Det handlede om en rigtig afregning af en "del Kaaber, Mands Hatte med videre". Som vidner var indkaldte Hans Piils hustru Elisabeth og Svend Jensen, begge af Allinge. Hans Piils hustru kunne ikke komme da hun lå i barselsseng. Hans Bistrup havde givet Piil "under hænder" 6 stk kiedler og 2 casseroller, som Piil havde solgt fået penge for og som han ikke havde afregnet til Bistrup. Piil erkendte at han havde solgt 2 kiedler i Rønne til Tønnes Tønnesen for 7 rdr. og en kiedel til Jep Larsen i Olsker for 14 mark. Piil havde beregnet prisen pr. pund til 1 mark 12 skilling og for den sidste 2 mark pundet. En anden kedel blev afhændet til Jørgen Hansens enke i Hollegården i Olsker. 2 andre kedler blev afhændet til Christopher Hansen i Olsker. Disse tre kedler blev solgt på afbetaling. De to kasseroller nægtede Piil at have noget med at gøre. Piil forklarede at han have afhændet 3 hatte for 2 rdr. og han havde endnu 2 hatte i behold. Sagen blev derefter udsat i 14 dage.

11. november 1776
I sagen startet af hans Bistrup kontra Hans Piil begge af Allinge mødte de to stævningsmænd og gjorde deres ed på at de havde stævnet de forskellige vidner. Hans Piils hustru bekræftede de lå i barselsseng.
Første vidne var Hans Jørgen Hansen af Allinge, der sagde "at den Tid som stævningen skal paasigte, havde Vidnet hørt af Hans Piil under anden Tale at Hans Bistrup havde imodtaget i Skaane for Brændevin 400 daler Svenske, og deraf skulde være i behold hos Bistrup nogle daler, men kunde ikke sige om det skulle være i Svenske eller danske Penge eller hvor mange daler; men Vidnet hørte ikke saa vidt det nu kan erindres at Hans Piil brugte de i Stævningen benævnte ord imod Bistrup". Vidnet var broder til Hans Piils hustru.
Dernæst fremstilledes Kirsten Hansdatter på 17 år. Da hun ikke var konfirmeret afgav hun ingen ed. Hun nægtede at have hørt noget om sigtelsen mod hendes fader.
Hans Piil ville komme med et indlæg til næste ting.
I sagen startet af Hans Bistrup af Allinge kontra Hans Piil ang. et regnskabsmellemværende. Hans Pill skyldte Hans Bistrup 18 sdr. 2 skilling, mente Bistrup. Hans Piil mente at Bistrup skyldte ham 13 skilling. Hans Bistrup bad om udsættelse af sagen i 3 uger.

2. december 1776
Hans Bistrup var ikke mødt, så sagerne kunne føres og blev derfor udsat i 14 dage.
Hans Piil fremlagde et skriftligt indlæg i regnskabssagen mellem ham og Bistrup

16. december 1776
I sagerne mellem Hans Bistrup kontra Hans Piil var ingen af parterne mødte og begge udsattes til næste år den 13. januar.

13. januar 1777
Hans Bistrup mødte i sagen mod Hans Piil. Begge sager var nu blevet forliget hvorfor begge sager udgik.

21. december 1778
Som taksatorer valgtes Niels Nielsen Holm og Hans Bistrup og fra Sandvig Jørgen Jensen Schou og Niels Hansen Holm

17. maj 1779
Jens Ambrussen stævnede Hans Bistrup af Allinge for en lille gæld på 9 sdr. Ambrussen anmodede dommeren om at Johan Jørgen Grønbech måtte føre hans sag i dag, mod han indhentede tilladelse til næste ting. Grønbech fik tilladelsen. Bistrup var ikke mødt, så sagen blev udsat i 14 dage

31. maj 1779
I sagen mellem Jens Ambrussen i Allinge og Hans Bistrup samme sted mødte Johan Grønbech af Allinge. Han havde ikke fået amtmandens tilladelse til at føre sagen for Jens Ambussen. Han havde været i Rønne med sin ansøgning, men amtmand Fieldsted havde ikke haft tid til at udfærdige tilladelsen, men han havde fået at vide, at den lå færdig til ham, så snart han eller Ambrussen fik tid til at hente den. Dommeren tillod Grønbech at starte sagen alligevel. Johan Grønbech fremlagde en udskrift af Hammershus birks skifteprotokol fra 18. juli til 14. dec. 1771 holdtes skifte efter afg. Jørgen Jensen, hvis enke Marthe Marie senere blev gift med Hans Bistrup. I skiftet står der at der skal betales til Engele Pedersdatter for tjenesteløn og lånte penge for i alt 14 sdr. Engele Pedersdatter er nu gift med Jens Ambrussen. Hans Bistrup var ikke mødt, så sagen udsattes i 14 dage.

14. juni 1779
I sagen mellem Jens Ambrussen af Allinge kontra Hans Hintze Bistrup mødte Johan Grønbech og viste tilladelse til at føre sag for Ambrussen, samt at gå i rette i underretten og landtinget på sin fader prokurator Grønbechs vegne. Bistrup var ikke mødt, hvorfor sagen blev udsat i 14 dage.

28. juni 1779
I sagen mellem Jens Ambrussen og Hans Hintze Bistrup fremlagde Bistrup en skriftligt indlæg, som blev læst op påskrevet. Sagen udsattes i 14 dage.

12. juli 1779
I sagen indstævnet af Jens Ambrussen af Allinge mod Hans Hintze Bistrup mødte Johan Grønbech og læste en attest dat. 10. juli udstedt af Faver. I skiftet efter Hans Hintze Bistrups afdøde hustru lovede Bistrup at betale boets gæld, derfor mente Grønbech, at Bistrups påstand om, at Jens Ambrussen burde have anmeldt kravet til skiftebehandling, ikke var relevant. Det var klart, at fordringen faldt ind under den afdøde hustrues gæld. Grønbech lod sagen på til doms. Bistrup, der ikke var mødt, havde i sit skriftlige indlæg på sidste ting, ladet sagen gå til doms.

19. juli 1779
Johan Grønbech mødte og berettede, at Jens Ambrussen og Hans Bistrup var kommet til enighed og sagen bortfaldt.

20. december 1779
På vegne af ungkarl Niels Pedersen, Allinge, der sejler fra København, mødte Johan Grønbech og stævnede Hans Bistrup af Allinge for 46 sdr., samt 8 sdr. i arvepenge. Hans Bistrup havde udgivet en revers på det skyldige beløb til hans stedsøn Niels Pedersen. Hans Bistrup havde meddelt, at han ville indbetale de skyldige penge til Grønbech, som derefter ville frafalde sigtelsen. Dog opretholdte han sigtelse indtil næste ting den 10. januar.

10. januar 1780
På Niels Pedersens vegne mødte prokurator Johan Grønbech og på den Hans Bistrup - den anklagedes vegne - mødte Michel Grønbech af Sandvig [Johan Grønbechs fader]. Michel Grønbech fremførte, at Bistrup ville føre kontra prætentioner i sagen. Niels Pedersen havde beskyldt Bistrup for, at skyldte ham 46 sdr. Niels Pedersen var ikke mødt, så sagen blev udsat i tre uger.

31. januar 1780
Ungkarl Niels Pedersen af Allinge havde været hjemme på Bornholm i den sidste vinter og nuværende vinter og havde boet hos sin stedfader Hans Bistrup. I den tid havde Hans Bistrup givet ham værelse, kost og anden forplejning, så han synes, at det var urimeligt, at hans stedsøn ville sagsøge ham for den gamle gæld. Michel Grønbech fremlagde et skriftlig kaldseddel udstedt af Bistrup kontra Niels Pedersen. Kontrastævningen var tilsyneladende en fordring mod Niels Pedersen, som efter Johan Grønbech ikke havde noget at gøre med hovedsigtelsen. Johan Grønbech henviste til Bistrups regnskab og skrift til Niels Pedersen. Johan Grønbech mente, at Bistrup måtte sagsøge sin stedsøn i et andet søgsmål. Dommeren mente, at både stævningen og kontrastævningen burde gennemføres. Bistrups vidner blev efterlyst, men kun Mogens Nielsen, som den eneste, var mødt. Han kunne bekræfte, at Niels Pedersen havde været hjemme i to vintre og boet hos sin stedfader inden han om foråret igen var sejlet bort. Mogens Nielsen var Bistrups nabos søn og han mente ikke, at Niels Pedersen havde spist hos andre end hos sin stedfader, medens han var hjemme. Mogens Nielsen havde fået til opgave af Niels Pedersens moder, at sy et par sælskindsstøvler til Niels. Dog vidste vidnet ikke om Niels Pedersen havde betalt for sit logement og støvler. Han kunne heller ikke sige hvilke vintre det var han havde været "hjemme". De øvrige vidner blev indkaldt til næste ting.

14. februar 1780
Bistrup havde tilbudt et forlig med sin stedsøn Niels Pedersen. Johan Grønbech ville på Niels Pedersens vegne overveje tilbuddet og foreslog derfor udsættelse af sagen til næste ting om 8te dage

28. februar 1780
Johan Grønbech meddelte at Hans Bistrup havde betalt det skyldige beløb til sin stedsøn Niels Pedersen, derfor var sagen nu frafaldet.

17. juli 1780
Læst Hans Hintze Bistrups pantebrev til feldskær Breitbart på Christiansø for 600 sdr. mod pant i jord i Allinge Byvang, dat. 17. juli 1780.

9. oktober 1780
Udslettet Hans Hintze Bistrups panteobligation til Hans Friderich i Olsker.

9. december 1780
Den konstituerede amtmand Münster havde krævet afhøringer i forbindelse med fundet af et engelsk vrag, der blev fundet ud for Allinge den 7. oktober. Skibet hed "Tell". Som bisiddere og rettens vidner sad Lars Jensen, Jørgen Andersen og Hans Jørgen Hansen. Münster var også tilstede, sammen med den engelske coffardikaptajn William Bridekirk samt kommissionær Jochum Steenbech af Svanike, som handlede ud fra en rentekammerordre fra 7. november 1780, der gav coffardi kaptajnen rettighed til skibet og godset. Grupper efter hinanden blev af "exsamineret".
Første gruppe var Niels Giversen, Hans Olsen, Niels Hansen og Henrich Hillebrand alle af Allinge, som var de første der kom ud til skibet og som fandt det i søen. Henrich Hillebrand nægtede at lade sig afhøre under ed, hvilken trodsighed medførte, at han blev bortvist, med trussel om, at han kunne risikere sigtelse herfor. De tre andre aflagde sin ed. Vidnerne blev afhørt af den engelske kaptajn via sin kommissionær Steenbech. På spørgsmålet om hvor de havde fundet skibet og under hvilke omstændigheder, svarede de: "Efter Deres skiønsomhed omtrent 3 miile i Søen østlig fra Allinge, uden dens master og Seil, samt uden Bov Spyd; og Niels Giversen forklarede, at det flød paa Latsen og alle 3de forklarede at vandet gik op under Cajutdækket eller Gulvet". Vinden var i sydøst, så det var umuligt at bringe skibet til Christiansø, som var deres første tanke. Da skibet var i stand til at sejle, måtte de bruge en del af deres sejl, som de havde med i deres både, til at sejle skibet mod land. Satte det på grund på et belejligt sted, således at de kunne bjærge lasten. Alt var endnu på skibet, da de fandt det: Lasten, skibets inventarium, skibsfolkene og kaptajnens tilhørende klæder og linned mv. Niels Hansen og Hans Olsen oplyste om at Anders Kaas i Sandvig havde taget et par støvler og et par gule tøfler i sin båd. Hans Olsen havde set at Anders Kaas havde taget støvlerne op af en kisten, hvorfra han også havde taget et rødt og et hvidt tørklæde, samt en lille Puffert. Dette sket inden det skibet var kommet ind på land. Niels Giversen havde set at Anders Kaas tog et par nye sko på skibet og Jørgen Hillebrandt havde taget et par gamle sko til sig fra en kiste med lås. han vidste ikke hvem der havde brækket kisten op. Da skibet var slæbt på land, blev de indført regler for at de ege eller både, der blev brugt til udlosningen skulle tømmes og visiteres inden de måtte sejles bort fra opgaven. Vidnerne fortalte at en ege fra Gudhjem var sejlet bort om aftenen uden vagtens tilladelse og var så kommet tilbage næste morgen pgra kontrær vind. to af vidnerne havde da opdaget at der i egen var en dunkraft, et stk gl. sejl og nogle gamle kabelstumper. de var dog ikke helt sikker på om disse ting stammede fra skibet, men at det var noget de havde haft ombord inden bjærgningen.
Den næste gruppe der blev afhørt var kaptajn Haagen Møller, Johan Jørgen Grønbech, Hans Hillebrandt og Andreas Grønbech og Christian Nielsen. Johan Grønbech fortalte at så vidt det var ham bekendt, var alt opbjærget og lagt i pakhuset. Kaptajn Haagen Møller og Andreas Grønbech fortalte at de havde set en stor firkantet flaske på omtrent 8 potter, som vist nok ikke var med i regnskabet og som de senere havde set hos Hans Bistrup og at hans tjenestepige havde fortalt, at hans Bistrup selv havde båret den hjem fra skibet. De to vidner havde også set en "mådelig" slibesten, der var endt hos Andreas Kaas, der havde tilstået det. "En liden Munk"(?) og et par flasker var også kommet i Andreas Kaas båd, men om de var kommet med i regnskabet vidste de ikke. Morten Davidsen havde fået et krudthorn og en blik potte, som han havde tilbudt at levere tilbage. Vidnerne havde intet modtage, "hverken direkte eller indirekte".
Christian Smed forklarede at den "foran omtalte Ege" (det må være den fra Gudhjem!) førtes af Holger Jacobsen. Den sejlede bort kl. 4 om natten og kom tilbage kl. 6 på grund af vinden.
Hans Hillebrandt forklarede, at Mogens Jensen Hammer med sin båd havde et koben og noget bly - på omkring 2 lispund fra skibet. Han havde også tilbud, at levere det tilbage til vidnet, men han ville ikke modtage det. Jørgen Hillebrand, Niels Jensen og Anders Kaas var sammen i en ege, som havde en del kød bag i båden.
De næste, der skulle afhøres var Hans Erichsen, Bendix Johansen, Lars Pedersen, Lars Hansen, Mads Jensen og Helge Hansen. Hans Erichsen, Lars Pedersen og Bendix Johansen tilstod at de havde beholdt et blik drikkekar, en sten skrivetavle og et par gamle Pampuser (= filtsko)), som de ville levere tilbage. Bendix Johansen foreviste i retten en blik Tedåse med lidt te i, en messing cirkel, en redekam, en Barbørste (?) og et piskebånd (?) og erkendte at han også havde taget en lille foldekniv, som han havde tabt. Hans Erichsen forklarede at Anders Kaas havde fiske to hattepulle på af søen, hvilket blev bekræftet af Lars Hansen og Mads Jensen. Helge Hansen forklarede at hos Niels Hansen Holm i Sandvig var nogle stykker jernbolte, der stammede fra skibet. Dette blev bekræftet af Jørgen Hillebrandt. Vidnerne var dog enige om at selve bjærgningen blev udført med stor troskab og oprigtighed.
Dernæst Peder Johan Hammer, Mogens Jensen, Niels Løvgreen, Hans Tømme, Anders Stange og Niels Haagensen. Peder Johan Hammer havde intet fra vraget uden et hattebånd. Mogens Jensen tilstod at han havde et blækglas, et par små spiger. Anders Stange tilstod at have 1 pengepung med en engelsk skilling i, bly, men ikke over 1 lispund, 6 blykugler og et par xxx afbrækte, 2 a 3 sejlnåle og 2 spidse syle og en gl. sejltrøje; Niels Haagensen forklarede, at hos Jørgen Hillebrandt i Sandvig var omkring 1 lispund spiger og søm og nogle jernbolte og en Munck (?) er enten hos Jørgen Hillebrandt eller Andreas Kaas, 2 hatte, hvor den ene var hos udsigeren (Niels Haagensen) og den anden hos Andreas Kaas. Hver af dem havde desuden 5 pund kød og hver havde et par Pampuser. Niels Løvgreen havde intet at fortælle.
Kaptajnen spurgte de indkaldte om de ikke var blevet fortalt, at alt skulle leveres til pakhusene? Det vidste alle godt.
Dernæst blev følgende taget i ed: Nicolaj Pedersen, Niels Nielsen Holm, Morten Davidsen, Michel Hansen Kaas, Anders Nielsen og Jørgen Bødker. Morten Davidsen tilstod at han havde et krudthorn og en blikkam, som han straks ville have afleveret i pakhuset, men som ikke blev modtaget der. Michel Kaas havde beholdt 1½ pund kød og 2 smaa jernnagler. Sammen med Valentin Kaas havde sammen et halvt lispund kabel. Anders Nielsen havde intet fået eller vidste noget om andre. Jørgen Bødker tilstod at have et høvljern, som han tidligere ville have afleveret. Han havde vel også fået noget fordærvet kød "som ikke kunde ædes".
Dernæst Jens Samsingsen, Rasmus Tømme, Jacob Winberg, Samuel Nielsen, Mogens Nielsen og Rasmus Rasmussen. Jens Samsing kunne intet fortælle. Jacob Winberg, Samuel Nielsen og Rasmus Nielsen erklærede at de havde tilbageholdt en ragekniv, 2 små varer og ungefær 1 til 1½ pund bly og 2 sejlnåle. Disse ting havde de fundet i deres båd efter bjærgningen. De vidste ikke, hvordan de var kommet der, men de ville sammen med en gl. båndkniv levere varerne tilbage. Samuel Nielsen havde 7 a 8 blykugler som han ville levere tilbage sammen med en flaske, et par gamle sko, et par umage strømper. Rasmus Rasmussen tilstod at have 1/4 pund bly, et søm og en kobber P..? Jacob Winberg havde set en slibesten i en af egene fra Gudhjem.
Dernæst var det løjtnant Johan Hansen Holm, vejer og måler Hans Jespersen, Mogens Alling, Bendix Rasmussen, Friderich Jensen og Peder Hansen Borring. Bendix Rasmussen tilstod at have et spænde, som ikke var af sølv og en blykugle. Bendix Rasmussen og Hans Jespersen forklarede, at Holger Jacobsen fra Gudhjem sejlede fra bjærgning med den bedste af skibs dunkrafterne, som dog derefter blev leveret til vagten. De forklarede at Knud Hansen havde nogle få spænder, som han havde taget ombord. Hans Jespersen forklarede, at han havde solgt sin bjærgedel til en gudhjemmebo, som han ikke huskede navnet på, men han havde modtaget 7 a 8 blykugler og 4 stk jern ringe til huggejernskafte (?), som han ville levere til regnskabet. Hans Jespersen havde set en hel hob skospænder på skibet lagt i en "Bløde Ballie" og en stor del hallandske huggejern og "et stykke klyvet jern hvori Meson Bommen havde ligget udi". Johan Hansen forklarede, at Mogens Hammer havde hjembragt et stort stykke bly, som vist nok endnu ikke var ført til regnskab. Johan Hansen havde selv en "boutellie". Mogens Alling forklarede, at han havde hos sig 13 a 14 små blykugler, et lidet hvidt ternet tørklæde og en lille blæktragt, 1 pund bly eller 1½, alt sammen som han ville aflevere. Friderich Jensen kunne ikke angivet noget.
Derefter fremkaldtes Henning Keydal og Hans Jørgen Koefoed begge fra Svaneke, Hans Jørgen Sonne af Rø sogn, Hans Jørgen Skrædder, Anders Simonsen, Thorkild Diderichsen. Henning Kreydal havde intet at fortælle eller angive. Jørgen Kofod havde sin ege i Allinge og det var den ege som Hans Hillebrandt, Jørgen Hillebrandt og Anders Kaas havde lånt og bragt bjærgegodset frem og tilbage., da de var færdige ville han visitere, men fik ikke lov til det.
Dernæst Jørgen Samuelsen, Hans Jørgensen, Mogens Mortensen, Diderich Ipsen, Christen Lind, Jørgen Pedersen og Svend Jensen. Svend jensen forklarede at Hans Bistrup havde en firkantet flaske, som ikke var ført til regnskab. Jørgen Samuelsen og Diderich Ipsen vidste det samme. Diderich fortalte at da han havde vagt sammen med Bendix Jensen og flere andre brændte de en bolt ud, som Bendix smed gav brændevin for 24 skilling for. Svend Jensen kom i tanke om at Hans Bistrup havde et tin pælemaal.
Dernæst Knud Hansen, Hans Anker, Christen Tranbergs dreng Jørgen Mogensen, som havde arbejdet for sin husbond, Jens Hammer, Mads Hansen for kaptajn Hans Kofoed, Jens Clausen, som arbejdede for Ole Clausen, Peder Bech, Anders Steenbech og Hans Stub. Knud Hansen afleverede 4 stykker umage spænder, et blik pengehus og han havde 2 riffelkugler hjemme. Desuden fortalte han om en svanekebo, der i skibet havde fundet 5 stk. engelske skillinger. Hvem det var, havde han ikke kendskab til.
Dernæst var det Jørgen Jensen Schou, Jørgen Kjøller, Peder Hansen, Hans Larsen, Jens Sahlgreen, Andres Johansen som aflagde ed efter loven. Andreas Johansen afleverede 2 skaller og en pistollås, som han ikke havde stjålet, men blot taget i forvaring indtil han ville aflevere dem. De øvrige havde intet at fortælle.
De øvrige udeblevne blev indkaldt til senere afhøring.
Underskrevet. Michel Grønbech, Faver, Jacob Hansen, Lars Jensen, Hans Jørgen Hansen og Jørgen Andersen.

9. januar 1781
På amtmandens ordre afholdte ekstraret Jochum Steenbech fra Svaneke mødte på vegne af den engelske koffardikaptajn Bridekirk. Følgende var indkaldt til afhøring i bjærgesagen af den engelske skib: Henrich Hillebrandt, Jacob Hansen og Hans Jørgen Hansen alle fra Allinge.
Steenbeck erindrede Henrik Hillebrandt om, at forhøret ikke en beskyldning om, at han var en tyv og derfor ikke behøvede at indgive et exceptionsskrift. Kaptajn Bridekirk og hans besætning havde forladt skibet i åben sø for at redde deres liv. Landets folk havde fundet skibet uden levende folk om bord og derfor var Bridekirk berettiget til at søge oplysninger om "dette skibs indbringelser, dets bjergning og Omgang" derfor var Hillebrandt pligtig til at afgive forklaring (Han havde den 8. dec. nægtet at aflægge ed!) Stokkemændene afsagde sin kendelse, at Hillebrandt skulle afsige sin ed og besvare spørgsmålene, men dog således, "at han ikke sees forpligtet at sværge eller vidne noget paa eller imod sig selv". Hvis han fik spørgsmål i den retning, kunne han undlade at svare. Hillebrandt nægtede fortsat at aflægge ed, men henvist til st skriftlige indlæg. Steenbeck ville have Hillebrandt afhørt under faldsmåls straf. Sættedommeren ville ikke idømme Hillebrandt en bøde, men ville have ham stævnet af to mænd tl næste ting og først derefter idømme ham bøde, hvis han ikke indvilgede.
Dernæst blev afhørt de bjergere, der ikke var mødt på første ting: Fra Gudhjem Christen Hansen, Hans Hansen, Jørgen Jørgensen, Alexander Olsen, Jens Colberg, Christian Andersen, Friderich Hansen, Christen Andersen, Hans Jørgensen, Anders Mogensen. De svarede som de tre første allingebo, men de kom først nogen tid efter. Men det var deres "gudhjemmesejl", der blev brugt for at få skibet ind på land. Hans Jørgensen havde ingen oplysninger til det tredje spørgsmål, men afleverede 1 til 1½ pund bly. Friderich Hansen Kofod forklarede at Holger Jacobsen med flere var sejlet bort med deres ege omkring kl. 12 om natten, men var kommet tilbage kl. 6 om morgenen på grund af kontrær vind. I båden havde de en dunkraft og et lille sejl.
Dernæst fremkaldtes fra Gudhjem: Jørgen Hansen, Peder Ludvigsen, Anders Nielsen, Ole Henrichsen Møller, Lars Jørgensen Møller, Lars Christensen, Jørgen Jørgensen konstabel. Alle svarede at de ikke havde begået utroskab og vidste heller ikke om at andre havde gjort det. Men Jørgen Hansen forklarede, at på den første nat, da skibet var indkommet, havde en ege ført af Holger Jacobsen forladt vragstedet uden vagternes samtykke.
Dernæst Hans Bødker, Ole Jensen, Jens Erichsen, Niels Grønbech, Peder Mogensen Holm og Niels Hansen Løsebech alle af Allinge. Alle afgav ed på at de havde ikke begået utroskab og vidste heller intet om at andre havde begået det.
Dernæst Jens Mortensen, Hans Piil, Niels Hansen Holm, Niels Jensen, Christopher Pedersen og Ole Pedersen, der alle svarede, at de ikke havde begået utroskab og at de heller ikke havde kendskab til, at andre havde stjålet gods.
Dernæst Hans Samuelsen, Hans Bistrup, Mogens Jensen Hammer, Valentin Kaas og Hans Kaas vidste heller intet til oplysning, men Mogens Jensen Hammer tilkendegav, at han havde fået en klofod og 2 lispund 11 pund bly i sin båd, som han havde leveret til Hans Hillebrandt. Steenbech spurgte Hammer om, hvorfor han ikke straks havde afleveret det på de ordinerede steder. Hammer svarede, at han straks havde angivet det til Hans Hillebrandt og ikke fordulgt noget. Hans Bistrup forklarede, at den firkantede flaske han havde fået ind i sin lille jagt, var gået i stykker og at han havde kastet stykkerne bort. Da han ikke selv havde deltaget med sit fartøj, vidste han ikke noget videre.
Dernæst Jørgen Hillebrandt og Anders Kaas, som straks erklærede, at de ville levere alt de havde uretmæssigt og erstatte det som var gået til.

29. januar 1781
Læst Hans Bistrups panteobligation til Hans Mogensen i Olsker for 250 sdr. mod jord i vangen.

12. februar 1781
På tolder Krogs vegne mødte Mads Arboe af Hasle for at skaffe sig et lovskikket tingsvidne om strandingen udfor Allinge den 18. april 1780. Skibet blev kaldt for Maria og var ført af skipper Daniel Lütke, fra Königsberg og var på vej til London. Følgende personer blev afhørt: Hans Hintze Bistrup, Hans Olsen Stub, Niels Samsing og Mogens Jensen Hammer alle fra Allinge. Alle var bjærgere af dette vrag og ladningen bestod af hørfrø. En del hørfrø kunne ikke bjærges, da vandet stod ligeså højt indenbords som udenbords. De kendte intet til andre købmandsvarer i skibet. De vidnede at de ikke kendte til underslæb ved denne bjærgning.
Dernæst blev tre af de fire vurderingsmænd afhørt, hvilket var Jens Petersen, Hans Jørgen Bistrup og Jørgen Johan Schou. Den fjerde mand Søren Mahlm var ikke mødt pgra "upasselighed". De fremlagde deres skriftlige vurdering af ladningen fra den 24. april 1780. Herefter fik Arboe et tingsvidne til tolder Krog.

12. marts 1781
Bendix Rasmussen anklagede Christian Nielsen Smed i Allinge for "voldsom adfærd og rebellering i hans hus ved nattetide". Johan Grønbech mødte på Bendix Rasmussens vegne. Prokurator Müller mødte på Christian Nielsen Smeds vegne. Alle vidner var mødt, samt Hans Bistrup som velvilligt vidne.
Første vidne var Andreas Grønbech af Allinge, der fortalte at han fastelavns mandag aften var tilstede i Bendix Rasmussen (smeds) hus i Allinge. Christian Smed var kommet til Bendix Rasmussens hus "svor og bandede og raabede og skraalede, som man maatte troe, han var gal, ved at høre hans raaben eller troe, at han kunde have ulykke i sinde". Bendix Rasmussen var bange for at Christian Smed skulle slå vinduerne i stykker og komme ind ad disse, derfor havde han bedt Hans Bistrup om at lukke ham ind ad døren. Christian Smed var årsag til tumult, da han svor og bandede og sandsynligvis slog i bordet med knytnæve. Man skulle tro, at han var blevet gal. Prokurator Müller fik vidnet til at fortælle, at klokken var over 10 om aftenen. Christian Smed havde råbt, at "Christian Smed holdte et kieltringe Huus, og han sagde videre, at han havde ikke Huus at leie eller laane bort til Kieltrige". Christian Smed havde ikke givet forklaring på, hvorfor han havde sagt det.
Dernæst Niels Michel Grønbech bekræftede første vidnes udtalelser, og bekræftede Christian Smed udsagn om kæltringer. Han mente, at det snarere var kl. 11 om aftenen. Han mente også, at årsagen til at Christian Smed havde kaldt dem for kæltringer var, "at der skulle være skudt".
Dernæst Hans Bistrup bekræftede hændelserne. Christian Smed havde sagt, at han havde hørt, at der var skudt nogle skud og det var i den anledning, at han kom.
Dernæst Hans Olsen Stub af Allinge bekræftede hændelserne og fortalte at Christian Smed "saa temmelig bøs ud". Flere ville have ham lempet ud af stuen, men det havde han nægtet.
Jørgen Andersen Holm fortalte at efter optrinet i stuen havde 3-4 mand sat ham ud på gården. Da han var kommet ud af porten, havde Christian Smed sagt til ham, at han ville gå hen til byskriver Faver og melde "at de i det Laug havde skudt til Bendix Smeds"
Sagen blev udsat i 14 dage.

7. maj 1781
I sagen mellem Christian Nielsen kontra Bendix Rasmussen mødte prokurator Müller fremstillede det første vidne, Jørgen Andersen Holm af Allinge. Han havde været med til selskab hos Bendix Rasmussen fastelavns mandag aften. Han havde hørt 3 skud med flinte eller med bøsse, men han vidste ikke hvem der havde skudt. Han havde set flinte(bøsser) men ikke om de var blevet ladt. han bekræftede anklageren Müllers udsagn, at Bendix Rasmussens og Christian Nielsens gårde lå ved tæt ved siden af hinanden og at de begge havde stråtag. Vidnet mente, at der var blevet skudt om aftenen mellem 8½ og 9. Og han havde ikke hørt Bendix Rasmussen havde forbudt skyderiet i hans hus eller i hans gård.
Dernæst Hans Hintze Bistrup af Allinge. Han mente også at have hørt tre skud. Han mente at det var fra bøsser. Han kunne ikke huske hvilket klokkeslet det skete. Grønbech, der var Bendix Rasmussen prokurator, fik Bistrup til at erkende, at Christian Nielsen nogle dage før fastelavn havde svoret, at han ville være med Seilingshorrerne (søfolkene) der forsamlede sig i byerne Allinge og Sandvig fastelavnsaften.
Herefter Bistrups hustru Margrethe Sonne bekræftede sin mands udtalelser.
Hans Hillebrandt af Allinge fortalte, at han havde hørt tre skud mellem kl. 10 og 11 og han blev vækket af yderligere skud imellem kl. 4 og 5
Grønbech bad om udsættelse af sagen, da der var adskillige andre vigtigere sager at føre. Sættedommerne nægtede at imødekomme ønsket, da Müller insisterede på at fortsætte sine vidners afhøring.
Næste vidne var Jørgen Samuelsen af Allinge, der forklarede at flere af gæsterne ved Bendix Rasmussens fastelavnsfest havde moret sig med at skyde til måls på stranden om eftermiddagen. Siden var de gået op med deres bøsser til Bendix Rasmussen. Han var ikke med kl. 10 og 11, men han havde hørt tre bøsseskud, da han lå i sin seng og "det syntes at komme deroppe fra hvor lystigheden holdtes". Senere hørtes tre skud lidt nord i byen hen imod morgenstunden.
Hans Olsen Stub havde set en af gæsterne i forstuen med en bøsse, men om den var ladt vidste han ikke.
Dernæst Marie Johansdatter af Allinge bekræftede skuddene, men ellers intet. Hun havde ej heller hørt Christian Nielsens bande og råd, da hun befandt sig i et kammer ved siden af forstuen. Hun havde dog hørt Christian Nielsen havde stået udenfor forstuedøren og angivet at han havde "4 mand vagt med sig". Ingen ville lukke ham ind. Hun vidste ikke hvad "vagten" betød.
Morten Davidsen havde hørt skud tæt ved Bendix hus omkring kl. 10 og kl. 5 et par skud, som om det kom fra stranden.
Müller frafaldt de øvrige vidner og bad om tingsvidne af forhørerne.

11. juni 1781
Publiceret kgl. rente- og general Toldkammers resolution for Hans Bistrup og flere andre at det af dem købte våde korn bevislig skal udføres, dat. 26. maj 1781. (Meningen må være, at det drejer sig om kornet fra det engelske vrag, ikke måtte sælges indenrigs)

7. januar 1782
Læst Hans Bistrup af Allinges skøde til Anders Hansen Holm på 7 skp.land bygjord i Allinge Byvang for 250 sdr
Niels Nielsen Holm i Allinge stævnede Hans Hintze Bistrup, der boede i afdøde kaptajn Jens Larsens ejendom i Allinge, for gæld. Niels Nielsen Holms sagfører var Johan Grønbech og han udsatte sagen til næste ting, dels fordi den sagsøgte ikke var tilstede og dels fordi han ikke var helt færdig med regnskabet.

21. januar 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bistrup af Allinge mødte citantens prokurator Johan Grønbech og producerede en af byskriveren udfærdiget attest på at Niels Nielsen på auktion havde købt kaptajn Jens Larsens gård og byjord for summen 2280 sdr.at Hans Bistrup skulle efter overenskomst have den halve ejendom for 1140 sdr. Hans Bistrup resterede endnu 52 sdr. i at have betalt købesummen. Müller der repræsenterede Bistrup svarede, at hans principal mente, at han havde betalt mere end det oplyste. Niels Nielsen måtte fremlægge regnskab og beviser for at han resterede 52 sdr. Når han havde gjort det, ville han bevise, at han havde betalt mere. Bistrup mente, at de frasolgte jorde til tredjepart måtte reducere købsprisen, hvilket han skulle havde del i.

4. februar 1782
Johan Grønbech mødte i sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bistrup og læste et indlæg. Müller, der repræsenterede Bistrup bad om udsættelse i 14 dage før han kom med sit svar.

18. februar 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bistrup mødte prokurator Muller og producerede en kontrastævning. Men dommeren mente ikke at der var tid til at afhøre vidnerne, så han udsatte sagen til næste ting om 14 dage.

4. marts 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bistrup mødte Bistrups prokurator Müller og fremlagde rettens vidneforelæggelse af 18. februar. Hans vidner var alle mødte undtagen Hans Stubs hustru og enken Marie Niels Hansens, sidstnævnte på grund af hendes høje alder ungefær 80 år.
Første vidne var Hans Stub og Hans Jørgen Hansen, der begge havde været nærværende straks efter nytår da kaptajn Jens Larsen skiftede ejere. de havde set at hans Bistrup havde overdraget 988 sdr. 4 sk. til Niels Holm. De havde desuden hørt at tre jorde var blevet solgt fra og hele købesummen var modtaget af Niels Nielsen Holm. Som kvittering havde Bistrup fået en seddel, som det ene vidne kunne genkende, da den blev lagt foran dem. Hans Strub kunne ikke læse skrift, så han kunne ikke sige med sikkerhed at sedlen var den samme som de havde set tidligere. Efter betalingen havde Niels Nielsen sagt at Bistrup resterede 122 sdr. at betale.
Grønbech mente at denne seddel burde blive hos skriveren og under rettens ansvar, selv om den var på slet papir og uden navn og dato.
Dernæst Friderich Jensen af Sandvig, som var en af dem, der havde købt jord at det tidligere kaptajn Jens Larsens bo. Det jord han købte var vurderet til 220 sdr. , men han betalte ikke penge da hans stedbørn var arvinger efter Jens Larsen, så der blev likvideret med deres arv.
Dernæst Jørgen Jensen Holm af Sandvig, som havde købt jord til 200 sdr. med kontant betaling på 69 sdr. 8 sk. og resten som obligation til en af Jens Larsens arvinger.
Hernæst Jørgen Kaas af Sandvig, der havde overtaget jord for 360 sdr. Her blev de 240 sdr. betalt i Hans Bistrups stue og de 120 sdr. til vidnets hustru fader.
Dernæst Hans Hillebrandt af Allinge, der havde givet120 sdr. til sin svigersøn Jørgen Kaases, der så skulle have indløst en obligation hos Niels Nielsen Holm.
Dernæst Jørgen Jensen af Sandvig bekræftede tidligere udsagn. Sagen udsat i 14 dage.

18. marts 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bistrup, mødte Bistrups prokurator Müller og konstaterede at hans vidne Hans Hillebrandt ikke var mødt og så sig derfor nødtvungen til at udsætte sagen i 3 uger.

8. april 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bistrup mødte Holms prokurator Johan Grønbech og fremviste en vekselobligation udstedt af af Niels Holm og Hans Bistrup til Hans Hillebrandt på 142 sdr., dat. 13. marts 1780. Hans Bistrup nægtede at han skulle have underskrevet vekslen, men Grønbech måtte tage hans underskrift for gyldig og indregne denne veksel som et aktiv i regnskabet mellem de to parter. Sagen måtte udsættes således at Bistrups prokurator kunne tage stilling til den nye situation

22. april 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bistrup mødte prokuratoren Müller og producerede et kontinuations kontra stævning. I anledning af forrige tings nye obligation skulle regnskabet ændret, hvilket prokuratoren lovede vill ske på næste ting.

6. maj 1782
I sagen mellem Nies Nielsen Holm kontra Bistrup meldte Grønbech at han havde fået kopi at sidste retsdag udtalelser og han ville desuden have Bistrup regnskab. Men hverken Bistrups regnskab eller hans prokurator var mødt, så sagen måtte udsættes

21. maj 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bistrup mødte prokurator Grønbech og producerede et indlæg for Niels Holm og ville have mulighed for at føre flere vidner, hvis det var nødvendigt. Müller var ikke tll stede jfr. ovenstående. Sagen udsat i 14 dage.

3. juni 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bistrup mødte Johan Grønbech og tilrettelagde sit kontinuationsstævning, hvor tre nye vidner var mødte. Prokurator Müller mødte på Bistrups vegne. Første vidne var Hans Stub, der havde hørt fra Bistrup nytårsdag, at han vel skyldte Niels Nielsen nogle penge, men det var ikke så meget som han forlagte. Det var Hans Bistrup der havde Bedt Hans Stub om at følge med sig over til Niels Nielsen Holm. Hvis Niels Nielsen havde haft regnskabet klart ville Bistrup have betalt med det samme. Grønbech frafaldt det andet tilstedeværende vidne. Sagen udsat i 14 dage.

17. juni 1782
I Sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bistrup mødte Grønbech og forklarede at Bistrup havde på det nærmeste havde indrømmet, at han skyldte Holm 52 sdr.. Han bad om at sagen gik til doms. Müller fremlagde et notarie udskrift af vidnerne fra den 4. marts, samt en seddel og optegnelse. Grønbech bad om udskrift af disse indlæg til kommentar på næste ting.

1. juli 1782
I sagen mellem Niels Nielsen Holm kontra Hans Bistrup mødte Grønbech og producerede et skriftligt indlæg, som Müller straks modsagde og mente, at det blot førte til endnu større urigtighed, derfor kunne han blot ønske sig at sagen snart gik til doms, hvilket blev accepteret af modparten.

15. juli 1782
Slettet Hans Hintze Bistrups panteobligation til Hans Mogensen i Olsker for 250 sdr.

5. august 1782
DOM afsagt i sagen mellem Niels Nielsen Holm og Hans Bistrup. Sagen er startet ved indstævning den 31. dec. 1781, hvor Niels Nielsen Holm kræver en restbetaling ag hans Bistrup på 52 sdr. i en hushandel til i alt 1140 sdr.. Niels Holm havde købt afdøde kaptajn Jens Larsen ejendom for 2280 sdr. og indgået en aftale at Bistrup skulle købe halvdelen af boet for halv pris. Dommen gennemgik alle jord sag og panteobligationer og det viste sig at Bistrup ikke kunne gøre rede for en obligation, hvor han selv havde underskrevet. Han nægtede at det var hans håndskrift. I sagens forvikling endte det med at Bistrup nu mente at Holm tværtimod skyldte ham 120 sdr. Dommeren tvivlede stærkt på Bistrups troværdighed, og han fandt det meget mistænksom, at der ikke fandtes kvitteringer på disse meget store beløb, som ingen bornholmer kunne betale under normale omstændigheder. Da begge parter kunne læse og skrive, synes dommeren det var mærkeligt, at der intet papir fandtes på transaktionerne ud over Niels Holms eget regnskab. Dommer Schousboe dømte Bistrup til at skylde Holm de 52 sdr. som sagen omhandlede inden 15 dage. Sagens omkostninger ophævedes. Bistrup fik udskrift af dommen, som om han agtede at anke dommen.

30. april 1783
Konstitueret birkedommer Schousboe med bisidderne Frederich Jensen, Christian Nielsen og Hans Hintze Bistrup holdt søforklaring efter skipper Lars Hamberg fra Wisbye i Gotlands stranding med sit skib Galiot kaldet "Elisabet". Michel Grønbech var udnævnt til kommissær for skipperen. Skibets ladning var tømmer og brædder.

21. maj 1783
Efter krav fra tolder Krogh efter forlydende om, at der bag Hammeren nord for Sandvig skulle været ilandbragt varer fra en svensk skipper uden angivelse. Desuden skulle der være udsejlet bornholmske produkter til skibet.
Løjtnant Schou, som strandkontrollør, var til stede, som på tolder Kroghs vegne skulle afhøre vidner i sagen. Derudover mødte Johan Grønbech for at varetage svenskernes tarv (- forsvar?)
Første afhøring var af Hans Hintze Bistrup. Han nægtede, at han havde hjulpet den svenske skipper i ud- og indskibningen. Men han nægtede at han med sine heste og vogn ved påsketiden, havde hentet varer på stranden og kørt det til en lade på Hammersholm. Han nægtede at hans heste og vogn havde fragtet tjære fra stranden til Hammersholm. Ej heller kendte han til ilandsætning af jernkakkelovne, huder og andre varer. Han kendte intet til, at ærter og andet var blevet udskibet til det svenske skib. Bistrup kendte intet til hans navn eller om han kom fra Skellinge eller Blekinge.
Alle vidner blev advaret mod mened (= at lyve under ed, der straffes hårdere)
Jørgen Kofod af Hammersholm afgav derefter ed og læste sin egen forfattede attest op i retten, som forklarede hans vidende i sagen. Bistrup havde lejet en lade hos ham. Hans opdagelse at tjæren i sin lade, havde vagt hans mistanke. Hans Bistrup kunne ligeså vel have kørt det til sin egen gård med egen heste og vogne. Hans Kofod havde haft besøg af en svensk skipper ved navn Jens Mortensen fra Skellinge. Han kom på en hest og ville købe ærter. men da det skulle føres til stranden ved hjælp af Bistrup, havde hans Kofod nægtet, da det skete uden tilladelsen. Bistrup havde ikke fortalt om at der var kakkelovne til salg. Hans tjenestekarl Jørgen Ipsen, var stået op og var gået ud på gårdspladsen i bar skjorte og set at nogen var i færd med at køre noget til laden, selv havde han ligget i sin seng og kun hørt gårdhunden gø. Han fortalte, at han ikke havde lås på låger og porte, så enhver kunne komme ind. Da de tre tønder tjære blev hentet var Bistrup med. Der var endnu en tønde, sagde Hans Kofod og først da han var blevet indkaldt i går, havde han af nysgerrighed åbnet tønden for at se, hvad der var i den.
Efter adskillige spørgsmål, pålagde dommeren Jørgen Kofoed, at bringe den sidste tønde tjære under lås og lukke, således at den ikke kunne komme bort.
Dommeren spurgte igen Hans Bistrup om han stadig nægtede at have været på Hammersholm, da Rasch dreng og løjtnant Rasch var der. Bistrup nægtede, at han kendte noget til tjæren. Herefter ønskede Bistrup ikke at udtale sig, men bad om at prokurator Michel Grønbech varetog hans tarv. Dommeren ville ikke tillade, at Bistrup lod Grønbech svare for ham, da sagen kun var under inkvisition. Det var først når han bliver anklaget, at han kan antage en prokurator. Grønbech gjorde opmærksom på, at han havde bevilling som prokurator for enhver, der blev vil bruge ham. Hvis det blev ham nægtet, ville han indberette det til danske kancelli.
Dernæst blev Hans Piil af Allinge afhørt. Han havde set nogle "skaaninge fra Blekinge" fra omtrent 3 uger siden, der have spurgt ham sent om aftenen om vej til Niels Giversen. De havde hørt, at han havde ærter til salg. Da de var kommet til hans låge, var der stænger. Da havde Hans Piil sagt, at de var for sent om aftenen og folk sover. Svenskerne havde sprunget over gærdet og banke Niels Giversen op. Hvilket skete. Svenskerne havde fået tippet om ærterne af Hans Hintze Bistrup. Giversen havde sagt, at han ikke havde ærter. Han havde nemlig lovet dem til Hans Bistrup. Svenskerne gik videre til Jens Grønberg, som var oppe. Han udmålte nogle skæpper ærter. Men hvor ærterne kom fra, vidste Piil ikke. Piil havde genkendt skipper Niels Olsen, som havde sin ege i Allinge havn.
En anden af svenskerne havde sagt, at han ville gå og lægge sig i sit logi hos Morten Davidsen i Allinge. Senere han Hans Piil set omtalte skipper løbe igennem Sandvig på den tid, da der var sket en stranding på Hammeren. Piil havde forstået, at skipperen havde sin Ege liggende i Seene. Johan Grønbech spurgte Hans Piil om han havde set skipperens pas siden at han var sikker på at Niels Olsen var skipper og bådfører. Hans Piil svarede, at da han hverken kunne læse eller skrive, havde han ikke set pas, men han var da helt sikker på, at Niels Olsen var ejer af sin ege og kunne kalde sig skipper. Grønbech spurgte hvor han vidste det så sikkert. Han svarede: "Har været i Skippernes huus i Sverrig og taget imod som en brav mand". Niels Olsen var fra Kivik (ved Simrishamn) og var en af de fornemste mænd på stedet. Hans Piil var ikke sikker på, at der ikke var andre svenske ege i Allinge samtidigt.
Dernæst blev Andreas Grønbech havde set den tomme Ege ligge i Allinge Havn omkring påsketiden og havde snakket med Christian Nielsen Holm og Niels Nielsen Holm, at den ege var helt klart ikke kommet tom til øen. Men hvor havde de gjort af godset? I hans nysgerrighed havde han gået den halve vej til Sandvig langs stranden for at finde ud af, om der var sat noget i land. Uden resultat. Dernæst havde han hørt fra Niels Nielsen Holm, der var gået op til Hans Bistrup, hvor porten havde stået åben. Han havde kikket der ind, men ikke set noget mistænkeligt. Derefter var Andreas Grønbech gået frem og tilbage foran porten for at se om der skete noget. Dernæst havde han mødt byskriver Faver, der havde været et ærinde i Sandvig. Han havde sagt, at han ville lave nogle afhøringer for at undersøge, om der var smuglet varer ind. Senere havde han mødt Niels Holm, der fortalte ham, at han skulle have taget landevejen i stedet for strandvejen, for her var der sket noget. Niels Holm havde hviskende fortalt Andreas, at han havde set vognen komme gennem Piilegaden, men de havde vendt vognen og kørt mod Hestens Høj. Om de havde gravet noget ned der, vidste han ikke. Det kunne have været en kakkelovn, men han havde også hørt noget om tjære. Vidnet var sikker på, at Hans Bidstup var med i dette, da han ejede det jordstykker der kaldtes Hestens Høj. Andreas Grønbech forklarede, at der tidligere (?) havde været to svenske ege, der - efter talen - var her på grund af Kuulbergs stranding. Den ene ege var vist ført af Niels Olsen og den anden af Jens Mortensen. den ene havde ført en stenskive i land og da det sket i højlys dag, mente Andreas Grønbech, at det måtte have været sket med tilladelse. Endvidere havde han set to svenske i båden, som han ikke kendte. Senere havde han set nogle sække i båden, som kunne være ærter, men Andreas Grønbech havde som "beskikket vejer og maaler" ikke målt nogle ærter til udførsel. Atter senere så han svenskerne bære nogen sække mod havnen, så hvis det var sædevarer var det sket i svig.
Derefter fremstod Jens Samsonsen af Allinge, der fortalte, at på den tid hvor den gotlandske skipper var strandet, så han i et fiskerhytte på Hammeren, at der stod nogle sække, som angiveligt var med ærter. Samtidigt så han en stor ege eller båd blandt fiskerbådene. Han vidste også, at det var på samme tid at bådskipper Niels Olsen fra Kivik i Bleking var her. Han var på Hammeren sammen med Rasmus Tømme og Anders Stange af Sandvig og Poul Jensen af Allinge m..fl.. På dommerens spørgsmål "om han tør nægte, at han ikke havde været med til at køre kakkelovn, tjære eller andet fra Strande på Hammeren" svarede han nej og ville derefter ikke svare på flere spørgsmål. Dommeren lod ham slippe "med reservation"
Dernæst Niels Sjællænder, der nægtede at vide noget af, at Bistrup havde bragt jernkakkelovn eller tjære til Hammersholm, selv om han plejede at hjælpe Bistrup med kørsel. Bistrup hjalp ham nemlig med at dyrke hans jord.
Dernæst fortalte Anders Nielsen Stange, at han en af dagene sidst i april havde set sække i et fiskerbo på Hammeren. Jacob Wiinberg havde åbnet en af sækkene og set, at det var ærter. Ud for huset lå en svensk ege med skipper Niels Olsen, der fortalte at han havde givet 5 daler pr. tønde.
Dernæst Haagen Boesen af Sandvig havde også set de omkring 9 sække ærter i fiskerhuset og ikke langt fra lå en svensk ege optrukket på strande. Heri var der også sække, som skipperen sagde var med ærter. Han havde givet 5 daler pr. tønde. Oven på sækkene i huset lå noget hamp.
Dernæst Samuel Nielsen bekræftede historien med ærter, hamp og den svenske skippers ege. Han tilføjede at der var et Vaar kid i egen.
Løjtnant Schou havde ikke flere vidner at afhøre på embeds vegne, så han udbad sig udsættelse af sagen til flere vidner blev indkaldte.
Efter forhøret kom Niels Sjællænder og erkendte, at han ikke havde vidnet helt korrekt. Dommeren kom ham i møde "for at frelse hans samvittighed". Retten blev derfor atter sat kl halvto om eftermiddagen. Niels Sjællænder forklarede, at han natten imellem sidste langfredag og løverdag kiørte vidnet efter Hans Hintze Bistrups forlangende en af Bistrups vogne fra Allinge til Hammeren og Bistrup kiørte selv den aabne vogn saa begge vare Bistrups eine Heste og Vogne og kiørte med paa vognene Christian Nielsen Smed af Allinge og Jens Samsonsen ogsaa fra Allinge og en svensk, som var med til Bistrups, fulgte med. Og da de som til Hammeren kiørte de ned til Stranden og der læssede Bistrup og der andre, 2de tønder tjære på hver vogn, hvilken tjære laae ved klipperne på Stranden. Samme 4 Tønder tjære kiørte de op til Hammersholm om Natten og tienestekarlen, der paa gaarden, stod op i sin bare skiorte og de holdte under hos den vestre Port og læsse tiæren af og lagde den ind i Huuset. Hosbonden paa Gaarden saae de ikke, men Hunden giøede af dem. Da havde desuden en Jern Kakkelovn paa Vognen som de ved Stranden havde læsset paa Vognen. Denne Kakkelovn tillige med Tiæretønderne agtede Bistrup at de først skulle kiøre hiem med til Bistrups i Allinge, Men Jens Samsing og Christian Smed som vare sende forud kom tilbage og sagde at der var Folk som gik paa Li (?) hvorfor de maatte vende om igien og da hestene blive trætte for den ene vogn, læssede de Kakkelovnen af og lagde den i en Torn Teen paa Hestens Høy som er Hans Hintze Bistrups Jord og med Tjæren kiørte de til Hammers holm og læssede af, som forhen er forklaret. Løverdag aften for Paaske var vidnet, som var dagen efter med Bistrup ude at pløye og da de kiørte hiem om aftenen toeg Bistrup vidnet, som arbeidede hos Bistrup, Kakkelovnen paa Vognen og kiørte hjem dermed til Bistrups og Kakkelovnen blev staaendes paa Bistrups vogn i hans gaard. Hans Hintze Bistrup var blevet tilsagt ved dette forhør og nærmere vidnesmaal at paahøre, men tilsigelsesmændene Samuel Hansen og Jørgen Andersen Holm forklarede at Bistrup havde sagt at han vilde ikke møde og havde intet her at bestille, og vilde nogen ham noget kunde de søge ham. Blev saa vidnet demitteret.
Jens Samsonsen begærede også at få sin samvittighed renset. Han bekræftede Niels Sjællænders forklaring. Han vidste, at den der fulgte med på vognen den aften på vej til Stranden var skipper Niels Olsen fra Kivik i Blekinge, hvis ege lå i Allinge havn. Han forklarede at da de var kørt i forvejen for at se om banen var fri til Bistrups gård, havde de mødt Niels Nielsen Holm. Det var derfor at de vendte vognene i Piilegaden.

16. juni 1783
På tolder Kroghs vegne mødte konstitueret strandkontrollør løjtnant Schou, samt den anviste forsvarer for den svenske skipper eller bådfører Johan Jørgen Grønbech. Den anklagede Hans Hintze Bistrup var mødt og alle vidner var mødte undtagen Hans Piil og Løjtnant Hans Rasch Borre.
Den anklagede Hans Hintze Bistrup læste et skriftligt indlæg.
Strandkontrollør Schou bad om at sagen måtte fremskønnes.
Den første der blev afhørt var Christian Nielsen Smed af Allinge, som bekræftede Niels Sjællænders forklaring, men med den tilføjelse, at han gik bort efter at de fire tønder tjære og kakkelovnen var læsset på vognene. Han og Jens Samsing forlod vognene i Sandvig Byvang og gik tilbage til Allinge. Da de så, at folk gik på gaden, vendte Jens Samsing om for at advare Bistrup. Han havde erfaret, at der var fire fustager og det var da spunsen gik af den ene, at han så at det var tjære. Han var blevet beordret af Bistrup til at være med og han bedyrede, at han ikke vidste, hvad han skulle være med til. Han kendte ikke noget til varerne, som de svenske skulle have med tilbage. Han havde set at Hans Piil havde leveret en vår fæe Hund (?) i Bistrups stue, som han modtog 5½ mark for. Dette dyr blev leveret den svenske bådfører.
Hans Bistrup ville have Christian Smed til at bekræfte, at han havde hentet den konstituerede Vejer og Maaler Andreas Grønbech. Chr. Smed vidste ikke, hvad han skulle svare hertil.
Næste vidne var Andreas Grønbech, men han kunne ikke fortælle mere end han gjorde da han sidst havde sagt.
Dernæst Niels Nielsen Holm vidste ikke mere end, at han havde set Bistrups vogne køre ud meget sent og at han derved havde mistanke om, at "det ikke kunne hænge sammen". Han havde mødt Jens Samsing omkring midnat, som senere havde lukket Bistrups port op, Men Jens Samsing havde løbet tilbage.
Dernæst Jens Samsing, der vedstod Christian Smeds udsagn, Han havde været med til at læsse kakkelovnen af og lagt ned i en rende. Han vidnede at Hans Bistrup ikke havde været tilstede da læssede kakkelovnen, men at det var hans karl Niels Sjællænder der kørte vognen. Han havde hørt at den svenske skipper havde fået nogle sække ærter af Hans Hillebrandt og nogle af Jens Grønberg og en vår hund, som han ikke vidste kom fra. Han vidste heller ikke hvor huderne kom fra. Mht. ærterne havde han gået til Jens Grønberg med 5 sdr. for. han havde hørt at det var den svenske bådfører, der havde betalt dem de penge, som han og Niels Sjællænder havde fået for deres hjælp. Christian Smed ville ikke modtage pengene og Niels Sjællænder havde endnu ikke fået sine.
Dernæst Niels Sjællænder, som bekræftede sit forrige vidnesmål, dog med den forandring at de aftenen før påske hentede kakkelovnen, som var lagt i en rende, var Bistrup ikke med. Men da de kom tilbage til Allinge hjalp den svenske bådfører, at lægge kakkeloven ind i fårehuuset.
Løjtnant Schou ville afhøre Morten Davidsens hustru Karen, selvom hun fortalte, at hun ikke hørte så godt. Desuden ønskede han at afhøre Hans Piil og løjtnant Rasches karl Anders Ryttere.
Morten Davidsen "vidste slet intet om de anklagede handel". Morten Davidsen vidste heller ikke noget.
Dernæst Jørgen Kofoed bekræftede sit forrige vidnesmål og erklærede, at det han ellers vidste, stammede fra folk, der havde fortalt om det.
Hans Hillebrandt havde set den tomme ege i havnen og vidste at den tilhørte Niels Olsen fra Kivik i Skåne. Niels Olsen havde fortalt ham, at hans ærinde på Bornholm var at søge efter "rømlinge" og den båd de havde stjålet. Han havde solgt to tønder ærter til den svenske skipper, men om han havde til sinde at udføre dem, vidste han ikke. Skipperne skulle videre til Jens Grønberg efter flere ærter.
Dernæst Niels Jensen havde set 10 a 12 sække ærter ved Hammeren, som skulle hentes af den svenske ege, der var kommet fra Allinge havn. Hvem der havde leveret ærterne vidste han ikke. Han havde tillige set et halvt anker brændevin, som rygtet sagde kom fra Jens Samsing.
Dernæst Niels Hansen Holm, som ikke kunne fortælle noget nyt.
Dernæst Jacob Wiinberg, som havde hørt af skipperen seln, da han lagde ind ved Capellet bag Hammeren for at læsse ærterne ind i båden. 5 a 6 tønder havde han købt i Allinge for 5 daler pr. tønde. I egen havde han en vår huud (hund ?) og en del hamp, som vidnet mente måtte være hamp fra vraget.
Dernæst Peder Sahlgreen havde ikke set egen på Hammeren, men bekræftede flere af de andres udsagn om hvad der var poser, og fra de andre hørte han, at det var ærter.
Rasmus Thømesen vidste intet om sagen.
Dernæst løjtnant Rasches tjenestekarl Anders Svendsen Rytter, der havde hørt at Christian Rasches dreng i Rønne havde sammen med løjtnant Rasch kørt hen for at hente tjære.. Om han havde fået noget, vidste han ikke, men købmand Raschs dreng var kommet til vidnets husbond løjtnant Rasch og sammen havde de kørt ud for at hente eller købe tjære.
Hans Bistrup afbrød afhøringen af Rasches tjenestekarl og fortalte at svensken og han var hos løjtnant Rasch, som købte de 4 ilandbragte tønder tjære samt jern kakkelovnen. Som retursalg fik svenske 3 skæpper i gammelt mål Cote Bønner (stangbønner). Morten Davidsen kørte disse med sin egen vogn til sit eget hus, hvor de skulle ligge indtil svenske skulle have dem. Kakkeloven tilhørt løjtnant Rasch, selv om den stadig var i hans varetægt. Den svenske skipper skulle også have en hest af løjtnant Rasch. denne hest var stadig hos løjtnanten, indtil Hans Bistrup havde hente en tilladelse til at udføre 38 heste. En tilladelse som efter hans Bistrups mening ligger hos tolder Krogh.
Dernæst fremstod Jørgen Kofods tjenestekarl Jørgen Ibsen, der fortalte at han var blevet vækket midt om natten. han var blevet godaften, og fik at vide, at Hans Bistrup havde hans husbonds tilladelse til at stille tønderne ind i laden. Bag efter havde hans husbond sagt, at de aldeles ingen tilladelse havde til at stille de 4 tønder ind i gården.
Hans Piil vedstod sit tidligere vidnesmål, men tilføjede, at han havde set at Jens Grønberg havde fået en 5 rigsdaler seddel. den svenske skippe havde ønsket at købe et skind af en 2 års nød, hvilket han solgte og bragte til hans Bistrup. Om det blev udført vidste han ikke.
Hermed blev afhøringerne slutte og et tingsvidne til tolderen udfærdiget.

14. juli 1783
Foranlediget af Tolder Krogh.
Retten ønskede af afhøre løjtnant Hans Rasch, som ikke aflagde ed. Rasch fortalte at Hans Bistrup havde været hos ham sammen med den svenske bådfører Niels Olsen og en kammerat. Deres ærinde var at købe en hest til Niels Olsen. Hesten blev akkorderet til 28 sdr.. Da svensken ikke havde penge lovede Hans Bistrup at stå inden for betalingen med varer. Varerne skulle være en jernkakkelovn og fire tønder tjære som lå i Slotsvanggården. Men da disse varer oversteg de 28 sdr. fik de i tillæg en del fordærvede Cosse bønner [=stangbønner] som stammede fra en vragauktion. Bønnerne- ca en halv tønde - blev bragt til Hans Hintze Bistrup af Morten Davidsen og Bendix Smed efter løjtnantens ønske. Hesten blev aldrig afhentet af svenskerne. Rasch havde afhentet 3 tønder tjære i Slotsvangsgården sammen med Christian Raschs dreng fra Rønne. Fire tønder tjære var for meget til "bondebrug" så han havde solgt de tre tønder til Christian Rasch i Rønne. den fjerde skulle være til eget brug. Bistrup hjalp til med at læsse de tre tønder tjære, sammen med Christian Rasch dreng fra Rønne. Løjtnanten kunne ikke sige hvor meget Jørgen Kofoed kendte til tjæretønderne. Og han kendte intet til andre varer, som bådføreren skulle have fået.
Dernæst Morten Davidsen indrømmede, at han havde glemt det der med cosse bønnerne, da han havde fået lidt vel rigeligt med øl. Morten Davidsen havde arbejdet for løjtnanten i to dage, og han havde fået besked på, at tage bønnerne med til Allinge til Bistrup. Men bønnerne var ikke kommet til Bistrup, som ikke havde været hjemme. i stedet var de endt hos ham, hvor den svenske bådfører havde hentet dem den næste dag.
Morten Davidsens kone Karen blev afhørt. Hun havde tidligere ikke forstået hvad der var med de cosse bønner, huskede nu, at hendes mand var kommet hjem med bønnerne. Senere havde hendes søn fortalt, at de var blevet afhentet af svenskerne.
Bendix Smed af Allinge vidste ikke andet, at han efter to dage hos løjtnant Rasch, var han og Morten Davidsen sendt til Bistrup med en pose bønner.
Dernæst fremstilledes Mogens Ibsen, Christian Raschs dreng fra Rønne, der godvilligt lod sig afhøre i sagen. han var blevet betalt af sin husbond til at køre efter tjæren. Han kørte først til Løjtnant Rasch på Borre, hvorefter de sammen var fulgtes til Slotsladegården til Jørgen Kofods. De var gået ind til Jørgen Kofoed og var der en halv times tid, inden de gik ud og læsse tre tønder tjære på vognen, som han derefter kørte til Rønne.
Hele afhøringen blev beskrevet og ekstra retten sluttede.

28. juli 1783
Hans Hintze Bistrup havde stævnet Niels Nielsen Holm den 19. juli. Sagen var at Bistrup havde fået en landstingsdom, som havde pålagt Niels Nielsen Holm at betale ham 118 sdr, men før at dommen skulle ske fyldest skulle Bistrup aflægge ed på en af hans påstande i sagen. Denne ed skulle afgivet på Hammershus birketing. Men hverken Holm eller hans prokurator Grønbech var mødt i retten og derfor kunne Bistrup ikke få aflagt sin ed, som han var villig til. Dommeren kunne ikke gøre noget ved denne sag, da der var en passus i loven fra 5. november 1723 forhindrede dommeren i at skride ind, når sagen var "appellabel"