Personalia

Kammersangeren og Folebakke

I billedsamlingen "Fra det nu forsvundne Birkerød" findes et foto af den kongelige kammersanger Vilhelm Herold, der i 1919 står foran porten til sin gård i Sandbjerg. En stor kunstner virkeliggjorde her sin drøm om en gård på landet.

Herold blev født i Hasle i 1865, kom på seminarium og blev lærer i København. Her tog han sangundervisning, sang i kor og debuterede i 1893 på Det Kongelige Teater i operaen Faust. Det var en vellykket debut, der banede vejen for flere store roller.

I 1895 blev Vilhelm Herold gift i Asminderød kirke med Magdalene Rosenørn von Gersdorff. Hans kones formue åbnede mulighed for, at han i et helt år kunne tage sangundervisning i Paris, og så kunne sangeren med den lyriske stemme vende tilbage til nationalscenen, til de store operaroller og successer.

Herold i "Vifandaka" I 1898 sang han titelpartiet i en opera "Vifandaka" af komponisten Alfred Tofft, der senere bosatte sig i Birkerød. Tofft blev senere kendt for melodien "Ole sad på en knold og sang".

Efter 1902 sang Herold både på Det Kongelige Teater og på de store scener i udlandet, han var blevet en verdensstjerne. På teatermuseet i København findes et maleri af J.P. Krøyer forestillende Herold i hans glansrolle som Lohengrin. Senere blev hans buste opstillet i teatrets foyer, hvor den stadig kan ses. I 1913 sang han ved den norske sangerinde Kirsten Flagstads debut på Det Kongelige Teater.

Herold var en af de første sangere, der gik i studiet og lavede optagelser på fonografvalser. I årene fra 1899 til 1914 indsang han en række danske sange og store operapartier. Derfor er hans stemmepragt bevaret for eftertiden. Senest er der i 1996 udgivet en CD, hvor man har formået at reducere støjen, så man virkelig fornemmer storheden i hans stemme.

I 1915, da Herold var 50 år, tog han sin afsked fra Det Kongelige Teater. I 1916 købte han Pilegården ved Folehaveskov. Denne gård kan føres tilbage til 1799, hvor det af realregistret fremgår, at gården af Jens Nielsen er solgt til hofsekretær Bohnemann som udflyttergård. Derefter har gården haft forskellige ejere, indtil Herold købte den.

Da de gamle længer var brøstfældige, bad han arkitekt Albert Oppenheim om at tegne hans nye landsted. Man prøvede at bevare gårdens karakter, og som motiv til hovedbygningen blev en gammel fynsk præstegård benyttet. Flere længer blev nedrevet og nye bygninger blev placeret om en gårdsplads, der fik en størrelse, så et automobil kunne vende på pladsen. I 1917 købte Herold noget jord af naboen, så gården kunne drives som landbrug. Forventningerne til gården udtrykker Herold i et brev dateret "Folebakke 10.5.1918" til digteren Jeppe Aakjær.

Her er et uddrag af brevet:
"for tiden bygger jeg min gård om, og når den til næste sommer står skinnende ny med sine stråtækte længer og gråbrune farve----"

Endelig i 1919 var gården færdig, og kammersangeren og hans familie kunne rykke ind i en næsten helt ny stråtækt firlænget gård.
Hovedbygningen havde i stueetagen en havestue med en enestående udsigt til det omgivende landskab, desuden var der spisestue og billardværelse. Fra den stilfulde forstue førte en tæppebelagt trappe, der var en herregård værdig, til førstesalen hvor der var sove- og gæsteværelser.

Over portåbningen oplyser et indmuret skjold, at Vilhelm Herold byggede denne gård i 1919. Han ansatte en bestyrer, så gården kunne drives som et landbrug med høns og kreaturer.

Hvorfor valgte Herold dette sted til sin gård? Det eneste vi ved er, at han havde en vis tilknytning til Nordsjælland. Han boede en tid hos en bror, der var lærer i Helsinge, han blev gift i Asminderød, han ferierede i Esrum, han boede en kort periode i Hillerød og gav koncert i Slotskirken, og han plejede omgang med kunstnere i Fredensborg. Så vi må skønne, at det er den nordsjællandske natur omkring Sandbjerg og de praktiske muligheder for at kunne anvende gården som lystgård, der blev bestemmende for valget.

Mens Herold boede på gården, fik han et barnebarn, der blev født i Birkerød og navngivet Mogens Vilhelm. Efter få år solgte kammersangeren Folebakke i 1922. Måske var årsagen, at Herold skulle være direktør for operaen og senere lede Det Kongelige Teaters operaskole, en opgave han varetog fra 1924 og indtil 1937. Derved fik han mulighed for at udvikle flere store sangere og talenter. Men hans musiske evner rakte til mere end sangen og pædagogikken. Herold var også en ypperlig billedhugger.

Sideløbende med sin sangerkarriere gik han i en periode på kunstskole på Charlottenborg. Han omtales i Weilbachs kunstleksikon som billedhugger og kammersanger. I øvrigt studerede han også billedhuggerkunst i Paris, og han udstillede på Charlottenborgs "Forårsudstilling".

Herold døde i 1937, og hans urne blev nedsat på kirkegården i hans fødeby Hasle. I nogle år samlede byen erindringer om Herolds liv i nogle mindestuer, der nu er overført til Bornholms Museum i Rønne.

Det var en stor kunstner, der i en kort periode gæstede Sandbjerg ved Birkerød. Han fik opført en smuk gård, der uheldigvis blev hærget af en brand i 1940'erne, men den blev senere genopført. I dag kan man glæde sig over, at de nuværende ejere - Saga Furs - formår både at bruge Herolds gård og holde den i en smuk stand. Kammersangerens landbrug er nu erstattet af et kunsthåndværk, der designer og markedsfører skind af internationalt format. Kunsten trives fortsat på Folebakke.