Personalia
Som stort set alle andre børnebogsforfattere var barndommen af stor betydning for Jens Sigsgaards (1910-91) forfatterskab. Han var opvokset på en gård i det nordvestlige Jylland i et hjem præget af Grundtvig-Koldske ideer og arbejdsfælleskabet på gården. Opdragelsen var efter hans eget udsagn "præget af det vi i dag kalder ’selvforvaltning".

Han blev læreruddannet, cand.psyk., og var i nærved 35 år rektor for Frøbelseminariet i København, der uddannede småbørnspædagoger. Han fremstår som en af sin generations væsentligste reformpædagoger, der var med til at sætte dagsordenen for den pædagogiske debat og de pædagogiske landvindinger i adskillige årtier fra slutningen af 1930erne. Radikal i sine synspunkter – rund og pragmatisk i sine formuleringer.

Jens Sigsgaard betegnede sig selv som en ”lykkens pamfilius”, og sandt er det, at det kun er de færreste forfattere forundt at få verdenssucces med en debutbog – endda en billedbog. Bogen var Palle Alene i verden (1942) med illustrationer af Arne Ungermann, en af de største danske illustratorer i det 20. århundrede og indtil sin død i 1981 Sigsgaards illustrator par excellence i et smukt samarbejde.

I forbindelse med sit psykologistudium interesserede Sigsgaard sig for den modstand, som børn nødvendigvis må reagere med i opdragelsesprocessen, der på få år skal ændre deres biologiske reaktioner og afrette dem, så de bliver tilpasset en "civiliseret" tilværelse. En undersøgelse af mere end tusinde 5-8 årige børn, der blev spurgt om hvad de ville gøre hvis de blev usynlige, bragte med forfatterens ord ”artige sager” for dagen. De udgør inspirationen bag Palle alene i verden. Her møder vi en dreng, et mandligt sidestykke til den næsten samtidige svenske Pippi Langstrømpe, der i drømme oplever, at han kan gøre alt hvad han har lyst til. Han opdager imidlertid snart, at det er for kedeligt at være alene i verden. Morale: vi har brug for hinanden i et socialt fælleskab. Ingen kan være sig selv nok.

Kritikken modtog bogen særdeles positivt, og den findes i dag på 35 sprog udgivet i endnu flere lande. Det er en bog, som så at sige er fulgt med tiden, idet den ene revision har fulgt den anden. I den oprindelige udgave sad Palle på sidste billede i sin seng og græd. Efter en debat om positive og negative slutninger i bøger for mindre børn blive billedet i 1954 erstattet af et nyt, hvor Palle leger på en legeplads med andre børn. Næste ændring fandt sted som følge af samfundsudviklingen. Bogen blev på ny tegnet igennem af Arne Ungermann, der moderniserede hele billedgaleriet, eksempelvis erstattede han sporvogne med busser. 10 år holdt denne modernisering. I 1984 vendte Palle tilbage til sin oprindelige skikkelse, i hvilken han i 1992 kunne fejre 50 års fødselsdag – stadig ung og spændstig.

Jens sigsgaards store interesse for børnefolklore inspirerede ham til to bøger, der er blevet klassikere i Danmark: Okker Gokker Gummiklokker (1943) og Abel Spendabel (1945) . Udgangspunktet for disse bøger er to tusinde rim indsamlet blandt københavnske skolebørn. Flere indlæg i den samtidige debat karakteriserede denne form for lyrik som vrøvl. Siden er "vrøvlevers" blevet en positiv betegnelse for en genre.

Udover billedbøger med udgangspunkt i børnenes daglige verden fandt Jens Sigsgaard inspiration i den græske gude- og sagnverden. Han skrev ligeledes en ny dansk version af Robin Hood (1952), denne gang for større børn på grundlag af den engelske Robin Hood, Ballads and Songs Related to that Celebrated Outlaw (1852).

Sigsgaard, der i en periode drev et bogagentur og derved medvirkede til at udbrede vigtige forfatterskaber fra begyndelsen f.eks. Astrid Lindgren, oversatte så tidligt som i 1940erne et antal af Elsa Beskows billedbøger til dansk. Han var internationalt orienteret, således var han medstifter af organisationernen O.M.E.P. og I.P.A., som han blev æresmedlem af.

Seminarieforstander
Jens Sigsgaard blev ansat som psykologilærer på Frøbelseminariet i 1937. Den daværende rektor, Sofus Bagger, dengang 89 år, havde allerede forsøgt at indføre den nye psykologi i undervisningen, men indså at der måtte friske kræfter til.

I 1941 gik Sofus Bagger på pension og forærede det seminarium, han og Hedevig Bagger havde skabt i 1885, til Jens Sigsgaard. Det var dengang skik, at et børnehaveseminarium havde en børnehavelærerinde i ledelsen. Jens Sigsgaards hustru Kirsten Sigsgaard (uddannet på Seminariet for Småbørnspædagoger i 1939) blev derfor medleder. Med dette makkerpar blev Frøbelseminariet knyttet til de nye kulturradikale cirkler og psykologi fik en væsentlig større betydning i fagkredsen.

Den enighed om uddannelsens form og indhold, som blev skabt i diskussionerne mellem seminariernes rektorer fra 1948 frem til den første bekendtgørelse i 1953, skyldtes i høj grad Jens Sigsgaards personlige egenskaber og faglige indsigt. Jens Sigsgaards mål med at skabe samarbejde mellem seminarierne var at hæve pædagogstandens anseelse. Senere (i 60'erne) forsøgte han at nå dette mål ved at hæve andelen af mandlige studerende, idet han mente, at professioner med meget stor overvægt af kvindelige udøvere var ringe agtet i samfundets debat om børns opvækst vilkår.

Det var også Jens Sigsgaards antagelse, at hvis uddannelsen fik et lidt større præg af eksamenskrav og f.eks. samme karaktersystem som læreruddannelsen, ville det have gavnlig virkning.

Jens Sigsgaard var meget optaget af at styrke de kreative fags position i uddannelsen, eller i det mindste bevare den skanse som var vundet i hans ungdom, hvor mange kunstnere blev ansat som lærere i de kreative fag.

I den periode Jens Sigsgaard var aktiv som underviser - 1937-1974 - blev der i hele landet uddannet ca. 15.000 pædagoger. Ca. 2.500 af disse har haft Jens Sigsgaard som lærer. Så sent som i 70'erne, oplevede vi Jens Sigsgaard som en forelæser præget af dagsaktuel forberedelse. På en klasses studietur i 1972 til Østeuropa, holdt han f.eks. en forelæsning i en togkupe på turen mellem Prag og Zagreb. Emnet var Comenius. Jens må have holdt en forelæsning om Comenius mindst 35 år i træk, men i stedet for at «køre det på rutinen» trak han linier til den dengang forholdsvist ukendte forfatter Vaclav Havel - mange år senere valgt som præsident i Tjekkoslovakiet.

I sit virke som både forfatter, psykolog og rektor helligede Jens Sigsgaard sig primært førskolebarnet, som på den tid var en forsømt aldersgruppe – især mediemæssigt. Han blev aldrig en l’art pour l’art forfatter men gjorde sig tværtimod til talsmand for ”børns behov for at finde ud at det brogede livs mangfoldighed og mysterier” som han formulerede det.

Bibliografi

Palle alene i verden, 1942
Okker, gokker, gummiklokker og andre børnerim, 1943
Frøbel og Montessori, 1944
Abel Spendabel og andre børnerim, 1945
Barnets verden. Træk af barnets sjælelige udvikling, 1945
Iagttagelsesskema til psykologisk karakteristik af børnehavebørn, 1945
Om intelligensudviklingen hos børn, 1945
Pædagogiske randbemærkninger. Tarzan og Mowgli i virkeligheden, 1945
Sippe Sum og Nalle Bamsebjørn, 1945
Amerika : U.S.A.s historie fortalt for ungdommen, 1947
Robin Hood og de fredløse : fortalt efter de gamle folkeviser, 1952
Katinka og dukkevognen, 1958
Understanding of others : a bibliography of children´s books wich promote positive attitudes about people and present wholesome human relations and feeling about various cultural groups, 1962
Bamselejses rumfart, 1967
Oldefar Johan Daniels mærkelige oplevelser til lands og til vands, 1967
Den gamle læsebog, 1969
Støvlemor og andre vers, 1969
Eventyrtiden, 1972
Dyrene i vanten : et folkeeventyr, 1973
Mogens Missekat og musene, 1973
Abel Spendabel og andre børnerim : Okker Gokker Gummiklokker og andre børnerim, 1974
Tre små kyllinger, 1974
Folkebørnehave og socialpædagogik : træk af asylets og børnehavens historie, 1976
Skolebøllen Karl, 1977
Svend Tomling, 1977
Da oldefar Mads var ulydig, 1978
Da oldemor Dorte var på landet, 1978
Herakles - en af de guddommelige helte, 1979
Ram ram rip : børnelege fra Asien, 1980
Vi røg cigaretter hos bedstemor, 1980
Mester Fiffikus : hovedbrud og andre narrestreger for hele familien, 1982
Bror Kanin, 1984
Kong Midas har æselører, 1984
Børnekultur og pædagoguddannelse, 1985
Den sommer da Morten og Bitten skjulte bjørne i Kalkbaks gruber, 1985
Go´dav Ras, 1985
Venner Ko-Klat, 1989