Personalia

Topnazisten der blev sparket ud af partiet

Svend Kofoed Wodschow ville være blevet forsvarsminister i en nazistisk regering. Det lykkedes ikke, og siden blev han sparket ud af nazistpartiet



Et af Hillerøds største gravsteder gemmer på flere generationer af sagførere og andre fra det pæne borgerskab. Wodschow’eme placerede sig solidt i Hillerød, da Georg Marinus Hoff Wodschow engang henover midten af 1800-talIet slog sig ned som advokat i Hillerød. Han døde i 1896. men da var næste generation af advokater allerede etableret i byen.

Et barnebarn valgte dog en militærkarriere frem for juraen, Svend Kofoed Wodschow, født i 1897, blev med tiden orlogskaptajn - og politisk engageret

Svend Kofoed Wodschow støttede som mange andre militærpersoner det Konservative Folkeparti. Da de Konservative gav støtte til en grundlovsændring foreslået af Socialdemokraterne i 1939, blev det for meget for en gruppe konservative. De brød med partiet og dannede Nationalt Samvirke. Wodschow var en af dem.

Et valg senere samme år viste ringe opbakning. Nationalt Samvirke, der var stærkt højre-orienteret, fik blot 17.350 stemmer. Noget måtte gøres, og partiet søgte sammenlægning med andre højrefløjspartier. Her stod Wodschow ifølge historikeren Henrik Lundbaks bog "Staten stærk og folket frit - dansk samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-1947' for den mest ekstreme linje. Han trak sig i retning af det antisemitiske Dansk Folkefællesskab og ville også gerne have et samarbejde med det danske nazistparti.

En mulig minister
Sådan kom det da også til at gå. Da Danmark blev besat 9. april, var Wodschow - der på det tidspunkt boede i København - stedfortræder for den danske nazistleder Frits Clausen. Han havde kontor i Rosenvængets Alle 22 i København, hvor han blandt andet behandlede klager fra danske nazister, der blev overfaldet eller på anden vis chikaneret af deres landsmænd.

Hvis nazisterne havde fået regeringsmagt i Danmark, som det skete i Norge ville Wodschow sandsynligvis være blevet minister. Ifølge den parlamentariske kommission, der undersøgte besættelsestiden, efter at tyskerne var jaget hjem, lå der et notat fra tyskerne med en ministerliste, der skulle skubbe udviklingen i Danmark i pro-tysk retning. Den kommende forsvarsminister var kaptajn Wodschow. Det blev dog forpurret - nazister fik aldrig ministerposter i Danmark.

Ganske vist var det tyskernes holdning, at det danske naziparti skulle fremmes. Men tyskerne frygtede, at de danske nazister i deres naturlige nationalisme skulle forsøge at blive herre i eget hus, Frits Hansen og Wodschow forsøgte allerede tidligt i 1942 at lægge pres på den tyske befuldmægtigede Renthe-Fink for at få regeringsposter til partiet Det mente Renthe-Fink dog ikke var snedigt, da det blot ville ophidse befolkningen i Danmark mod tyskerne. Wodschow måtte kort tid senere igen sættes på plads af Renthe-Fink, da Wodschow krænkede dansk lov ved at lade bevæbnede Waffen SS-folk deltage på et nazistisk mode, hvilket de bizart lovtro tyskere ikke ville finde sig i, at de danske våbenbrødre gjorde.

Interne problemer
Internt i partiet var Frits Clausen og hans håndlangere også ved at være upopulære. Der manglede resultater, og ledelsen var korrupt og ustyrlig, mente en fraktion i partiet.

4. april 1943 skriver juristen Knud Nordentoft i sin dagbog blandt andet;
"Soldegilder, hvor Wodschow har været oppe at slaas med Børge Bryld og Tykke Tom (to andre partimedlemmer, red.) paa Offentlig Restauration og slaaet Tænder og Brilleglas ind!"

Knud Nordentoft planlagde sammen med andre partimedlemmer (ifølge Arne Hardis "Forræderens dagbog") et opgør med ledelsen. "Smukke Wodschow", som han bliver omtalt andetsteds i dagbogen, var i forvejen svækket internt på grund af en dom for spritkørsel. Opgøret blev begyndelsen til enden. 30. november hed det i en ledermeddelelse fra det danske nazistparti:
"Det meddeles herved, at Stabsleder H. C Bryld, Stabsleder Sv. Wodschow, Stabsleder A. Langgaard Nielsen og Landsteder Børge Bryld fra Dags Dato er fritaget for deres Lederhverv."

10. januar 1944 hed del i en anden meddelelse.
"Det meddeles herved, at jeg Dags Dato har slettet PM 7485 Orlogskaptajn Sv. Wodschow som Medlem af Partiet. Bovrup d. 10. Januar 1944. Theofilus Larsen, Organisationsleder."

Dermed var Wodschows tid som partimedlem forbi. Hvad der siden hændte med Wodschow - i forbindelse med retsopgøret og senere i karrieren - har det ikke været muligt at opklare til denne artikel.

Men efter krigen slog han sig ned i Wilhelmshaven i Tyskland, Her døde han 8. maj 1967, 72 år gammel. Han efterlod sig sin enke, en ekshustru og to børn, 31. maj blev hans kiste sat i jorden i familiegravstedet på Hillerød Kirkegård, Der er ingen sten med hans navn på det store gravsted.