Personalia
Den i dag næsten glemte Jesper Bidstrup var sandsynligvis verdens første professionelle, akademiske instrumentmager, som både havde læst matematik, fysik og astronomi, samt stået i regulær instrumentmagerlære.

Ved læsning af de 13 breve til Bugge på kongelig Bibliotek stod det klart, at Bugge havde lagt store planer for denne sin elev, der også havde været i lære hos Ahl. Han ønskede simpelthen at overføre det bedste af den engelske instrumentmagerkunst til fastlandet. Dette lykkedes dog først den berømte artilleriofficer Georg von Reichenbach (1772- 1826) som takket være et toårigt stipendium i London fra den daværende hannoverianske gesand grev Rumfort (amatørastronom), kunne åbne et værksted i München 1802. Netop dette år døde Bidstrup efter nogen tids sygdom. Hans kone taler om dårlig behandling i England.

Jesper Bidstrup var af den kendte bornholmske urmagerslægt, yngste søn af sognedegn i Olsker, Bornholm, Nicolay Jens Bidstrup. Faderen døde i hans barndom og en ældre broder i Helsingør synes at have opdraget ham og sørget for skolegang i Helsingør lærde skole. I 1780 blev han immatrikuleret på Københavns Universitet og boede 1783-87 på Ehlers kollegium. Han har åbenbart slægtet sin familie på med hensyn til fingerfærdighed og vundet Bugges venskab. Dette næsten faderlige forhold fremgår af det eneste bevarede brev fra Bugge til Bidstrup i London, hvor de finansielle forhold og Bugges planer omtales nærmere. (Se dette brev).

Inden han sendtes til London, havde han et møde med Kronprinsen (Frederik VI) og blev stillet i udsigt at få Ahls stilling ved dennes afgang.

Tiden i London var svær på grund af de store leveomkostninger og fordi man måtte betale underhånden for overhovedet at komme til at se noget på værkstederne; dette på trods af, at Bugge havde introduceret Jesper Bidstrup til Royal Societys formand sir Josef Banks. Derfor var det ikke mærkeligt, at legatmidlerne slet ikke slog til og hyppige besøg hos den danske konsul for smålån blev nødvendige. Dog blev netop konsulen Wolff hans ven og fortaler.

Bidstrup arbejdede hårdt ofte uden løn; 12 timers arbejde og 2 mil at gå til arbejde samt konstant pengemangel ville have slået de fleste af marken, men efterhånden som han lærte arbejdsrutinen, fik han venner og blev til sidst ansat hos Nairne. Arbejdsgangen i London var ejendommelig. Man udviklede sig som specialist i at file, dreje, slibe m.m. Desuden var det sådan, at de store mestres tidligere svende nedsatte sig som selvstændige, men i praksis forblev de underleverandører til deres mestre, som tjente tykt på deres arbejder. I de sidste år skaffede Bidstrup, der havde sørget for at blive oplært i samtlige discipliner, eget værktøj og maskiner, således at han kunne åbne egen forretning. Han udgav endog et katalog, der indeholder det sædvanlige, men meget righoldige register af tidens engelske instrumenter.

Bidstrup var hjemme 1794, året inden Ahls død, hvor han fik sin udnævnelse af kronprinsen. Desuden fik han et lån til at købe ejendommen Overgaden oven Vandet no. 190 på Christianshavn. Hans egentlige afrejse fra England blev imidlertid stærkt forsinket, dels fordi han skulle gøre bestilt arbejde færdigt, dels måske fordi han blev regulært tilbageholdt. Han medbragte jo en betydelig viden og mange redskaber, der kunne komme den danske flåde til gode. Fra professor designatus O. Warberg, der studerede i England, har vi et brev til Bugge af 14 marts 1798, om at han for længe siden havde overværet Bidstrup afsked med konsulen, og at man ikke anede, hvor han var blevet af.

Da han dukkede op i København i slutningen af 1798, havde han tilsyneladende ikke mere Videnskabernes Selskabs bevågenhed. Selskabet udbetalte en årlig sum til Isaac Hansen i stedet. Bugges lange ophold i Paris 1798-99 har givet virket meget ugunstigt for Bidstrups etablering. Da han dør 1802, efterlader han sig en stor gæld. Ved den efterfølgende auktion synes Jeppe Schmidt at profitere.

Der er solgt kikkerter fra Bidstrup hos Sotheby i London. I Hauch's samling i Sorø findes hans ”Mechanical Power" (Fysikinstrument). Også på museet i Århus findes et par af hans instrumenter. Rosenborg har Frederik VI's feltkikkert udført af Bidstrup, en nyere ”Ekstrøms cirkel" på Geodætisk Institut, som blev brugt til opmåling på Island, må antagelig også tilskrives ham.



Isaac Hansen (1755-1820).
Hansen var den beskedne medarbejder, som blot fortsatte Ahls arbejder, da Bidstrup lod vente på sig efter Ahls død i 1795. Dødsboet ansatte ham ligefrem til at færdiggøre de forhåndenværende arbejder.

Litteratur til instrumentmagere m.m.
1) Breve til Thomas Bugge. Kgl. Bibliotek. N.K.S. 1304 V 1789-1800.
2) Riekher, Rolf. Fernrohre und Ihre Meister. Berlin 1957. Pag 146.
3) Rawert,O.J. Kongeriget Danmarks industrielle Forhold. København 1850. Pag.147.
4) Københavns Universitets Matrikel. Bd.II 1770. Pag 378.
5) Fonden „ ad usus publicus* Bd.I 1765-1800. Rigsarkivet. København 1897. Sag 77. Pag 92.
6) Se 19. Pag 147.
7) Se 10. Pag 206. I*Hansen fortsatte Ahls arbejde.
8) Tornehave, B. Utrykt biografisk arbejde. Herfra stammer alle biografiske oplysninger, Overvejende hentet i landsarkivet.
9) A Catalogue of optical, mathematical and philosophical Instruments, made and sold by J. Bidstrup.
St. Martins Street no.36. Leicester Square. LONDON.

Alle breve vedrørende Jesper Bidstrup er transkriberet af Claus Thykier og findes i maskinskrevet form på Ole Rømers Museums arkiv.